Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klassiker

Suveræne splittelser

Thomas Manns livslange optagethed af livet versus kunsten foldes overskueligt ud i hans mesterfortællinger. Nu er de alle sammen kommet i en sublim dansk nyoversættelse.

Litteratur med pressefolder, sagde en berømte tysk skribent om Thomas Manns forfatterskab. Det var ikke venligt ment. Det var heller ikke særlig præcist. Nok er sproget hos Thomas Mann sublimt og poleret, men det syder og koger under den smukke overflade. Mennesker gribes af lidenskaber, der vælter alt omkuld. Voldsomme ting sker. Og ingen steder sker de mere voldsomt end i hans fortællinger, der nu – endelig – kan fås samlet på dansk. I en fornem oversættelse i øvrigt.

Der er skæbne og død allerede i nobelpristagerens tidlige fortælling om »Den lille hr. Freidemann«, der deformeres som ganske lille, prøver at leve et fredfyldt liv, men tager livet af sig efter mødet med en kold, skøn og grusom kvinde, der ydmyger ham. Der er den til vanvid grænsende kærlighed i forfatterens allermest kendte fortælling, »Døden i Venedig«, hvor en distingveret litterat omkommer af længsel efter en ganske ung mand. Der er sagesløse turisters møde med det dødbringende dæmoniske i »Mario og tryllekunstneren.« Det handler, igen og igen, om en splittelse mellem det kontrollerede og det lidenskabelige, og også hos Thomas Mann selv var splittelsen til stede, tydeligst i den homoseksualitet, som han forenede med en insisteren på et solidt, agtværdigt borgerligt liv med kone og børn. Det lidenskabelige og det kunstneriske tørner til stadighed sammen med mere eller mindre vellykkede forsøg på regelret livsførelse, og det sker både i liv og værk. Splittelsen er en del af forfatterskabets DNA.

Men det hele ville jo ikke være så meget bevendt, hvis ikke den konkrete prosa med tilstrækkelig litterær kraft kunne holde læseren fast. Det kan den hos Thomas Mann, hvis fint ciselerede, ofte lange, men altid velformede sætninger, man kan blive helt afhængig af. Bedre tysk prosa er aldrig skrevet, og man må være taknemmelig for, at Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad har oversat, så duften er bevaret – så vidt det nu overhovedet er muligt, når der skiftes sprog. Thomas Manns prosa lever i sproget og af sproget, det giver ikke mening at adskille sprog og indhold. Den fine ironi, der også kendetegner ham, ja, måske er noget af det fineste ved ham overhovedet, ligger også i sproget.

Og apropos ironien hos Thomas Mann: Den er aldrig vrængende eller misantropisk. Han har blik for sine figurers svagheder, men han foragter dem ikke. Og så er han også – og det er vigtigt – en meget, meget imødekommende forfatter. Ikke mindst i det format, som det her handler om, fortællingerne. Hans fortællinger er netop fortællinger. De er ikke noveller, men en slags mini-romaner, der giver læseren mulighed for, på 20, 30 eller 100 sider, at få en helt skæbnehistorie udfoldet, og Thomas Mann er ikke bange for plots, der kan lyde næsten triviallitterære, når de genfortælles. Som nu hans sidste fortælling, »Den bedragede«, hvor en midaldrende kvinde forelsker sig i en langt yngre mand. Hun begynder da igen at bløde, og hun tror, at det er den ungpigeagtige forelskelse, der har fået menstruationen til at vende tilbage, men det er det ikke – hun er dødeligt syg, og så dør hun. Sådan en historie kunne nok blive noget skrækkeligt noget hos de fleste andre. Men ikke hos mesteren Thomas Mann, hvor alt holdes i balance – det konkrete og det filosofiske, det korte perspektiv og det lange.

At læse Thomas Mann bør alle, der læser, unde sig. Tid er – som antydet – ikke nogen undskyldning. Orker man ikke den lange Mann, ham med »Trolddomsbjerget«, »Buddenbrooks« og »Dr. Faustus«, kan man i stedet tage den korte. Det bliver han ikke spor ringere af.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.