Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Roman

Staun skriver mareridtet frem

Susanne Staun har skrevet en fremragende, forfærdelig fiktionshistorie om virkelighedens skilsmisser, når de går værst.

Susanne Staun har med »Velkommen til mit mareridt« skrevet en stærk samtidsroman.
Susanne Staun har med »Velkommen til mit mareridt« skrevet en stærk samtidsroman.

En af de største skandaler i det danske retssystem danner rammen om Susanne Stauns nye roman, »Velkommen til mit mareridt«, og var det ikke, fordi hun har gjort sin research og ved, hvad hun skriver om, måtte man affærdige bogens påstande om kafkaske danske tilstande som fri fantasi og kvindeligt klynkeri.

Historien, der handler om en voldsramt mors kamp for sit barn og mod systemet, er næsten for usandsynlig, i al fald ubegribelig. Men den er – desværre – kun i detaljen opdigtet.

Efter i et år at have været observatør på den krypterede internetside »Det hemmelige netværk«, hvor voldsramte skilsmissemødre trøster og hjælper hinanden, har Staun kogt virkeligheden for cirka 500 danske kvinder og deres børn ind til en fiktiv fortælling om præsten Maria, der kæmper en ulige kamp mod en psykopatisk eksmand, inkompetente sagsbehandlere og en himmelråbende tåbelig lovgivning.

Maria er enlig mor til to små piger og stadig studerende, da hun møder den charmerende og forførende Timm, som hun forelsker sig hovedkulds i. Ret hurtigt går det op for hende, at han er manipulerende og utilregnelig, men hun er samtidig tiltrukket af denne alfahan, og først da hun bliver gravid, går vanviddet for alvor op for hende.

Maria er hårdt trængt med bækkenbundsløsning, to småbørn, et halvt bygget hus, specialeskrivning og derefter jobsøgning, og da Timm ikke hjælper med meget, knækker hun til sidst sammen af overanstrengelse. Mod hendes vilje får han hende indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor han – finder hun senere ud af – fodrer lægerne med usande oplysninger om hendes psykiske ve og vel, om at hun ser syner, cutter sig selv og taler om selvmord.

Psykiaterne og andet personale tror mere på den overskudsagtige Timm end på den mere og mere paniske og grædende Maria. Først da hendes forældre tager affære, bliver hun udskrevet, men journalen klistrer til hende og kommer senere til at få katastrofale konsekvenser for både barnet, hun bærer, og hende selv.

Stærk og vedkommende

Inkompetencen i både det psykiatriske system og i Statsforvaltningen, hvor man i såvel ligestillingens som lovens navn tager Timms parti, er beskrevet med labyrintisk, kafkask rædsel. Som roman trækker forfatteren med en brutal centrifugalkraft læseren ud i et mentalt tomrum, der i al sin skæve ­staunske ligefremhed fremstår mareridtsagtigt og klaustrofobisk.

Det er sjældent, at en roman med et politisk budskab i den grad formår at slippe det konkrete og skabe et troværdigt litterært univers, hvor plot, personer og poesi slår følgeskab. Men Susanne Staun gør det her, fremragende og forfærdeligt.

Den lette tone, der i starten får portrættet af alfahannen (eller måske bare det moderne selvoptagede menneske) til at ligne en karikatur, og som næsten virker halvnaiv i sit udtryk, gør på sin vis beskrivelsen af den jeg-fortællende Marias forvandling fra godtroende til løvekæmpende kvinde mere troværdig.

Timm anlægger den ene sag efter den anden ved fogedretten for at få mere samkvem med det efterhånden helt opløste barn, der både synes at være omsorgssvigtet og at blive udsat for seksuelle overgreb, når hun er hos ham. Han stalker Maria og bruger sit netværk i »Fædrelogen« til at chikanere hende, punktere hendes bil, pille ved hjulophænget mm., og hver gang udstilles hun som psykotisk og han som den forurettede.

Lige meget hvor mange indberetninger, der kommer fra børnehaven m.fl., er det Maria, der til sidst sendes seks måneder i fængsel med trusler om at få frataget forældremyndigheden, fordi hun nægter at udlevere datteren til faren.

»Velkommen til mit mareridt« er trods den lidt slatne titel, et par lidt for voksne småbørnscitater hen mod slutningen og en korrekturfejl med et afsnit, der gentages ord for ord, en stærk og meget vedkommende samtidsroman. Gid den må blive læst, ikke mindst af de ansvarlige politikere.

Titel: Velkommen til mit mareridt. Forfatter: Susanne Staun. Sider: 288. Pris: 250 kr. Forlag: People’s Press.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.