Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Bøger:

Slaget om freden

Tom Buk-Swientys nye bog om det uendelige nederlag i 1864 er historieskrivning af høj karat.

Kampen om Als blev det blodigste slag i dansk historie. Flere end 3.000 soldater blev dræbt, såret eller taget til fange. Danmarks situation var desperat. Her ses hårdføre danske soldater fra kaptajn Aarøes strejfkorps.
Kampen om Als blev det blodigste slag i dansk historie. Flere end 3.000 soldater blev dræbt, såret eller taget til fange. Danmarks situation var desperat. Her ses hårdføre danske soldater fra kaptajn Aarøes strejfkorps.

I 2008 udgav Tom Buk-Swienty »Slagtebænk Dybbøl« om begivenhederne, der førte frem til det smertelige nederlag den 18.april. Slaget om Dybbøl var imidlertid kun den halve historie. I »Dommedag Als«, der udkommer i dag, fortæller Buk-Swienty den anden halvdel af historien med fokus på tabet af Als den 29. juni. Hvor slaget ved Dybbøl afgjorde krigen, dér afgjorde slaget om Als freden. Fredsslutningen viste, at danskerne havde spillet sig alle kort af hånde.

Stridens kerne var de to hertugdømmer Holsten og Slesvig. Den preussiske ministerpræsident Otto von Bismarck ønskede at styrke Prøjsen inden for Det Tyske Forbund, der var en løs sammenslutning af 39 tyske stater. Et middel hertil var prøjsisk kontrol med Holsten og det sydlige Slesvig, f.eks. med en grænse ved Flensborg.

Den danske side var præget af en dyb modsætning mellem den nationalliberale regering, der entydigt gik efter et »Danmark til Ejderen« og dermed en deling af Slesvig, og de såkaldte helstatsfolk, herunder kong Christian IX, som ville holde fast i den tætte sammenhæng mellem kongeriget Danmark og de tre hertugdømmer Holsten, Slesvig og Lauenborg.

Tiden mellem Dybbøl og Als, mellem april og juni gik med fredsforhandlinger i London. Den indgåede våbenhvile stod for at udløbe. Alligevel var den danske taktik uforsonlig. Statsminister Monrad og de nationalliberale tordnede løs for et opgør med Prøjsen, uagtet at Danmark ikke havde en kinamands chance i en militær konflikt. Nationalistiske fantasterier overdøvede, hvad de måtte have af realitetssans, så ikke engang Dybbøl fik dem til at støtte et engelsk fredsforslag, der var så favorabelt for Danmark, som det kunne blive.

Landsforrædderi?

Buk-Swienty fortæller historien som en nedtælling. Dag for dag bliver læseren ført ind i tankerne, frygten, taktikken og uenighederne på begge sider. Buk Swienty panorerer med sikker hånd he nover de menige soldater, officererne, hærcheferne, iagttagere, politikerne og regenterne, så man klart fornemmer stemningen, der bliver mere og mere anspændt og sitrende, jo nærmere vi kommer genoptagelsen af kampen. Det er historieskrivning af høj karat.

Kong Christian IX prøvede at redde den danske helstat ved hele tre gange at foreslå, at Danmark blev en del af det Tyske Forbund. Bismarck afviste det lodret. Var det forsøg på landsforrædderi? Eller var det »bare« en uerfaren konge, der med et urealistisk halmstrå prøvede at åbne den dør til fremtiden, de nationalistiske politikere havde sømmet til?

Under alle omstændigheder gik hertugdømmerne tabt, og Danmark fik et sikkerhedspolisk traume. Det holdt i mere end 100 år sammen med myten om 1864, hvor Danmark fik ufortjente prygl af den store militaristiske nabo i Syd. Historien er taknemmelig, men Buk-Swienty sætter tingene på plads i denne fremragende skildring af en kompliceret konflikt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.