Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skyggebjerg er sort og suveræn

Rapperen og eksiljyden Jacob Skyggebjerg debuterer mørkt og stærkt med en selvbiografisk roman fra bunden.

Jakob Skyggebjerg debuterer med romanen 'Vor tids helt' p‡‹ forlaget Gladiator efter‡‹ret 2013.
Jakob Skyggebjerg debuterer med romanen 'Vor tids helt' p‡‹ forlaget Gladiator efter‡‹ret 2013.

Det er grimt og beskidt. Det lugter. Kærligheden vantrives. Det ender ikke godt.

Når man alligevel føler sig opløftet efter at have læst Jacob Skyggebjergs »Vor tids helt«, er det, fordi man sjældent er vidne til en så overbevisende debutroman. Rapperen og eksiljyden Jacob Skyggebjerg, årgang 1985, har skrevet en bog, der er stærk og sort, og som i øvrigt er selvbiografisk, ligesom to andre aktuelle bøger, Lars Frosts roman »Kongskilde NS5100« og Yahya Hassans digtsamling »Yahya Hassan«. Den tvivlsomme opvækst har han tilfælles med digteren. I hvert fald.

I romanen, der, muligvis tilsigtet, har titel til fælles med en klassisk antihelte-roman af russeren Michail Lermontov, fortæller han om forældrene, der bor i det mørkeste Jylland og begge er misbrugere, om sit eget storforbrug af stoffer og alkohol, om at hutle sig igennem i storbyen København, om relationer, der i virkeligheden ikke er værd at samle på. Sort som ind i helvede, er det, dertil båret af stærk sproglighed og sanselighed og en frihed i formen, der er original og virker selvfølgelig. Det fremgår et sted, at romanens nudanske antihelt har en total blokering over for de fleste af de begreber, man bruger, når man taler om opgaveskrivning, alt det der med at gå frem på en bestemt måde, det er ikke ham, og det er også netop sådan, hans prosa opleves: Han går sine egne vilde veje, han kan lynsnart skifte scene og så tilbage igen, og hele tiden er der dette blik for tingene i deres konkrethed og en evne også til med få ord at sige så meget. Et eksempel: »Tidligt om morgenen suger byen sig op af sumpen igen. Mudret vand løber ned ad bygningerne, tilbage i kloakkerne, dagslyset går gennem gaderne og fordamper det sidste. Det efterlader sorte striber på facaderne. Man tror, det er smog, men det er natten. Vi står ved bageren og har købt frøsnappere.« Sådan!

Gider man læse om tabere på landet og tabere i storbyen? Ja, det gider man godt. Når det gøres sådan her. Og det er ikke, fordi hovedpersonen er sympatisk, eller bipersonerne for den sags skyld, eller fordi romanen har en morale, for det har den gudskelov ikke. Evnen til at iagttage, sætte ord på, gør forskellen. Her er et natursceneri fra udkantsdanmark: »En død fugl, en perlehøne eller fasan, traktordæk har tromlet den som en dej ud over vejen. Solen har fordampet væsken. Der er en sort kage af indtørret slim. Store spyfluer med bagkroppe af lyserødt kød, de glinser grønt og blåt som olie, kravler rundt oven i hinanden og stikker og suger i fasanen«.

Naturen er ond og grim som en storby, Jacob Skyggebjerg lægger ikke fingrene imellem, og han helliger også nogle sider til en anden facet af livet på landet: Til en modbydeligt detaljeret beskrivelse af, hvordan gamle læggehøns gasses og destrueres. Når man har læst den, har man ikke lyst til æg. Et andet sted skriver han ondt præcist om, hvordan han, i et forsøg på at finde et værelse, mødes med en studerende, der vil lave et kollektiv, og det er ikke noget pis, siger han hele tiden, den studerende, det er ikke noget pis, det er ikke noget pis. Ren latterliggørelse. Misantropisk morsomt. Også siderne om »Danmarks mest ekstreme mand«, sæddonorformidleren, som Jacob Skyggebjerg i sin forhutlethed og bolignød beslutter at flytte ind hos, er sort sjove i deres ekstremitet. Der er rotter i kælderen, og der stinker som i et abebur, og manden selv eksperimenterer med sin egen afføring: »Hvis du spiser masser af løg,« siger han til Jacob, »så-så-så lugter din lort st-st-stort set ik-ikke, vel, nej.«

Romanen ender et morbidt sted i storbyen. Hvordan og hvorfor må man selv læse sig til. Det bør gøres.

Forfatter: Jacob Skyggebjerg Titel: Vor tids helt Sider: 252 Pris: 299,95 kr. Forlag: Gladiator

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.