Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Bøger

Rystende kærlighed i Stasi-land

Mikael Busch har skrevet en bog om Knud og Vera. Han var dansker, og hun var tysker. De elskede hinanden, men han spionerede imod hende for Stasi. Det er simpelthen en helt ustyrlig fremragende og rystende bog.

Mens Vera Wollenberger gled ind i den politiske verden i det daværende Østtyskland, så var Knud Wollenberger den, der tog sig af hjemmefronten og opdragelsen af de to børn. Vera roste Knud som en særdeles god far og kærlig ægtemand. Samtidig var Knud agent for Stasi, og det kostede ham senere ægteskabet med Vera.
Mens Vera Wollenberger gled ind i den politiske verden i det daværende Østtyskland, så var Knud Wollenberger den, der tog sig af hjemmefronten og opdragelsen af de to børn. Vera roste Knud som en særdeles god far og kærlig ægtemand. Samtidig var Knud agent for Stasi, og det kostede ham senere ægteskabet med Vera.

Blot få hundrede km fra Danmark udspillede der sig et dæmonisk drama, der tegner et så mørkt billede af menneskesjælen, at vi stadig har svært ved at forstå det. Det kommunistiske regime var kynisk og morderisk, men det forfærdende er, at i skyggen af dette monster, fik de mørkeste sider i mennesker lov til at vokse. Borgere spionerede mod hinanden og forrådte hinanden. Østtyskland udviklede sig til et forsøgslaboratorium i menneskelig afstumpethed.

Mikael Busch har skrevet en enestående bog med titlen »Knud og Vera« om det mørkeste indre i et sådant menneske. Den handler om Knud Wollenberger, der forrådte sine venner, sin familie og sin hustru. Knud Wollenberger var dansk statsborger. Hans far Albert havde været tysk-jødisk flygtning og blev efter krigen en førende videnskabsmand i USA. Under et besøg på Niels Bohr Instituttet blev han gift med en dansk kvinde Gertrud. Ægteparret flyttede til Østtyskland, hvor Albert blev en af landets mest anerkendte forskere. Samtidig var han agent for den østtyske efterretningstjeneste Stasi, der udspionerede millioner af landets landsmænd.

Albert og Gertrud fik 5 børn, hvoraf Knud var den eneste søn. Den lavmælte Knud var højt begavet og digterisk anlagt. Allerede i 1970ernes begyndelse blev Knud knyttet til Stasi organisationen som meddeler. Han kunne fortælle Stasi om, hvad der blev fortalt i familien kreds, dog uden at han anede, at hans egen far også var tilknyttet Stasi i samme funktion som ham selv.

Efterhånden voksede Knuds betydning for Stasi. Han kunne berette om holdninger og ytringer i de ungdomskredse han færdedes i og han kunne fortælle om flere flugtplaner til Vesten. Han var dødsensfarlig for dem, der kom ind i hans kreds. Han knyttede forbindelse gennem sin fars gode kontakter til diplomater på det amerikanske konsulat og kunne indberette om deres holdninger. Knud var Stasi en nyttig mand.

Kærlighed ved første blik

I 1980 mødte Knud en ung begavet kvinde ved navn Vera Lengsfeld. De to blev forelsket og snart flyttede de sammen og blev gift. Vera var en yderst begavet kvinde med stort mod og manglende evne til at lade sig indordne under det militaristiske, kommunistiske system, hvor disciplin var i højsædet og morskab underordnet partiets vilje. Efterhånden kom Vera til at spille en betydelig rolle i de små oppositionelle grupper i Østberlin. Hun kom til at kende de betydningsfulde dissidenter og hun var modig nok til at give højlydt udtryk for sine synspunkter. Knud og Vera var tilsyneladende stærkt forelsket og Knud fulgte med til de mere eller mindre hemmelige møder i oppositionelle kredse. Snart fik de to sønner og mens Vera gled ind i den politiske verden, så var Knud den, der tog sig af hjemmefronten og børneopdragelsen. Vera roste Knud som en særdeles god far og kærlig ægtemand.

Samtidig var Knud agent for Stasi og der var nok at berette om. Stasi var velorienteret om oppositions gruppernes mindste aktiviteter. Men ikke nok med det, for han indberettede også om sin egen hustrus gøren og laden. Vera blev en trussel sammen med sine kammerater for det østtyske regime. De organiserede protestmarcher og fik kontakt med oppositionsgrupper i Polen og Ungarn. Det blev af stadig større betydning for Stasi at lade sine spioner, hvoraf Knud blot var én, have kontrol over Vera og andre opositionelle. I 1988 greb østtyske myndigheder til at arrestere Vera og andre demonstranter i forbindelse med en protestmarch. Anholdelsen og tanken om sine to sønner derhjemme tog hårdt på Vera. Dommen blev på 6 måneders ubetinget fængsel.

Konfrontationen

Men det hele var ved at smuldre for de østtyske myndigheder. Kommunismens dage var talte og Muren faldt snart. I kølvandet på sammenbruddet begyndte østtyske myndigheder at tilintetgøre millioner af dokumenter og også Knuds sagsakter forsvandt i makuleringsmaskinerne, der kørte på højtryk, så PET må være misundelige. Men rester af dokumenterne fandtes andre steder og kunne dokumentere Knuds rolle. Da virkeligheden dukkede frem fra arkiverne kort efter Murens fald, konfronterede Vera Knud med oplysningerne. Han benægtede dem pure og svor ved sine to sovende drenge, at han aldrig havde været Stasi-spion. Vera mistror ham og som en knytnæve af angst, rammer den mistanke Vera, at selv deres romantiske møde i 1980 måske var arrangeret af Stasi.

Den italienske renæssancedigter Dante lod i sit digt Den guddommelige Komedie sin hovedperson føre læsernes ned i Helvedet. Mikael Busch fører læserne ned i det kommunistiske regimes og menneskets mørkeste afkroge. Med brug af vidner og resterne arkiverne har Mikael Busch genstabt det østtyske inferno.

Vi kan lade som om, at dette foregik fjernt fra Danmark, men det gjorde det slet ikke. Danmark var en af de første lande, der anerkendte Østtyskland. Vi handlede ivrigt med regimet og i lange perioder var vore protester lavmælte. De danske venstreintellektuelle drog med flid til fredstræf og andre regime-iscenesatte freakshows i Østtyskland. Ole Sohn kyssede regimeleder Honecker og Klaus Rifbjerg lod sin milde åsyn forgylde et møde i østtysk forfatterfrening i 1983. Med denne rystende bog har Mikael Busch bragt den østtyske virkelighed helt nær på os igen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.