Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
ANMELDELSE

Ny bog om sexet landsforræder er problematisk

Historien om Jenny Holm, en af de farligste danske nazispioner under den tyske besættelse, oprulles i ny bog. Eller rettere: genoprulles. En faghistoriker har tidligere beskrevet landsforræderens liv i detaljer – uden at det nævnes i den nye bog.

Forsiden af den nye bog »Kamælonen« om stikkeren Jenny Holm. PR-foto
Forsiden af den nye bog »Kamælonen« om stikkeren Jenny Holm. PR-foto

Jenny Holm var en erotisk landsforræder, der forrådte frihedskæmpere; i kompagniskab med nazisterne var hun med til at afsløre danske modstandsgrupper og britiske efterretningsagenter. Hendes nazisamarbejde kostede mennesker livet.

Jenny Holm krydrede sin virksomhed med at bruge sin erotiske tiltrækning over for både nazister og frihedskæmpere, hun dannede par med berygtede og sadistiske danske nazister som Ib Birkedal Hansen og Johannes Rasmussen (»Snogen«), og hun lokkede frihedskæmpere med sex.

 

Hun deltog også i flere torturafhøringer af modstandsfolk. Alligevel blev hun mildt behandlet ved retsopgøret. Muligvis spillede det ind, at hun efter befrielsen blev brugt af både danske og britiske myndigheder til at opspore kendte nazister som Ib Birkedal Hansen og Otto Schwerdt.

Efter få år i fængsel kom hun på fri fod og levede senere af at udøve alternativ helbredelse. Jenny Holm døde i 1999.

Henrik Werner Hansen er jurist og arbejdede som chefanklager ved politimester-embedet i Kolding, og i en periode var han konstitueret som politimester. Hans nye bog om Jenny Holm, »Kamæleonen«, er en bog, der i lange passager minder om historikeren Henrik Skov Kristensens omfattende artikel om Jenny Holm »Gestapos danske Mata Hari« i antologien »Over stregen – under besættelsen« (2007).

Men hvor Henrik Skov Kristensen gjorde det store arbejde med at gennemgå kilderne og detaljeret har dokumenteret sit arbejde, har Henrik Werner Hansen ingen konkrete kildeoplysninger.

Man kunne få den mistanke, at Henrik Werner Hansen er blevet stærkt inspireret af Henrik Skov Kristensens artikel, men man kan dog ikke afvise, at han har haft fat i de samme kilder som Henrik Skov Kristensen, og at kildernes sprog er smittet af på begge.

Selv kommateringen er identisk

Den sproglige opbygning er dog påfaldende ens hos de to skribenter.

Således skriver Henrik Skov Kristensen om den modstandsgruppe i Næstved, der blev optrevlet gennem Jenny Holms aktiviteter: »Natten mellem 4. og 5. september 1944 slog Gestapo til mod Næstved-gruppen. Seks personer blev anholdt, og to gik under jorden.« Hos Henrik Werner Hansen genfinder vi næsten ordret samme sætning: »Natten mellem 4. og 5. september 1944 slog Gestapo til mod gruppen i Næstved. Seks personer blev anholdt, og to gik under jorden.«

Selv kommateringen er identisk.

Henrik Werner Hansens bog er stort set opbygget på samme måde som Henrik Skov Kristensens artikel – ja, helt ned til kapitelinddelingerne. Men Henrik Skov Kristensen er ikke nævnt i hverken forord eller i bogens hovedtekst, men blot sammen med anden litteratur anført bag i bogen.

Det ligner en bevidst sløring, for andre forfattere, hvis værker ikke er så centrale som Henrik Skov Kristensens, nævnes faktisk eksplicit i »Kamæleonen.«

En ferm lystløgner

Jenny Holms person har vakt interesse og debat, ikke mindst fordi hun hævdede, at hun hjalp modstandsbevægelsen. Men hun var en ferm lystløgner, der med sin hurtige begavelse opfandt historier, der blev brugt til at narre modstandsfolk og senere retten.

Brugen af hende efter befrielsen, hvor hun hjalp med at identificere og fange eftersøgte nazister, var selvfølgelig med til at forvirre offentligheden og få den til at tro, at hun måske havde hjulpet begge sider.

Når man har læst Henrik Skov Kristensens artikel og Henrik Werner Hansens bog, er der ingen tvivl om, at hun fuldt ud var på nazisternes side, og hendes deltagelse i tortur og helt igennem landsforræderiske handlinger over for frihedskæmpere gør hende til en af besættelsestidens mest ubehagelige skikkelser.

På forsiden af bogen har forlaget gengivet følgende Jenny Holm-citat: »Hvis jeg var kommet ind i modstandsbevægelsen, ville jeg være blevet en af de ivrigste. Nu kom jeg på den anden side, og så syntes jeg, at jeg måtte få det bedste ud af det.«

Det er den slags udsagn, som relativiserer fortiden. Hun valgte side og blev en af nazi­besættelsens værste landsforrædere, og med hendes skumle karakter er der intet, der tyder på, at hun nogensinde ville have valgt modstandsbevægelsen. Citatet er fejlplaceret – og blot ét af Jenny Holms forsøg på at unddrage sig ansvar.

Henrik Werner Hansens bog er velfortalt, og hvis han klart havde angivet Henrik Skov Kristensens artikel som inspiration og forlæg, så ville det ikke have været et problem.

Men som bogen foreligger nu, er det en problematisk udgivelse.

Forfatter: Henrik Werner Hansen

Titel: Kamæleonen.

Sider: 254

Pris: 250 kr.

Forlag: Haase & Søns Forlag

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.