Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Antologi

Multikultur er ikke kun en smuk idé, men »blød totalitarisme«

Ny bog rummer den hidtil stærkeste og mest velargumenterede kritik på dansk af multikulturalismens »fælder« .

Mehmet Ümit Necef og Torben Bech Dyrberg (red.): »Multikulturalismens fælder – mørklægning og moralisme i medier, forskning og politik«
Mehmet Ümit Necef og Torben Bech Dyrberg (red.): »Multikulturalismens fælder – mørklægning og moralisme i medier, forskning og politik«

Redaktørerne og forfatterne bag »Multikulturalismens fælder« er ikke modstandere af kulturel forskellighed. De mener endog, at den kan være berigende. Men kun »hvis der er politisk vilje til at skabe demokratiske rammer for, at folk med forskellige værdier kan leve sammen«.

Dette mål fremmer multikulturalismen efter deres mening ikke. Ifølge dem er multikulturalismen ikke bare en smuk idé om, at folk med forskellig kulturel baggrund skal kunne leve sammen. Den er derimod »en ideologisk bestemt adfærd, der virker gennem sindelagskontrol, politisk korrekthed, intimidering og offermentalitet«.

Bogen dokumenterer og analyserer, hvordan den udfolder sig i det politiske establishment, i medierne, inden for det nye politiske venstre og i store dele af minoritetsforskningen.

»Blød totalitarisme«

Der er tale om en antologi, skrevet af 15 forskere fra Danmark og Sverige og redigeret af Mehmet Ümit Necef og Torben Bech Dyrberg. Forskerne kritiserer de måder, multikulturalismen praktiseres på i de to lande, og de er enige om, at den udgør en trussel mod den demokratiske kultur, den individuelle frihed og ikke mindst medlemmer af kulturelle minoriteter.

Der er nemlig tale om en »blød totalitarisme«, som tilsidesætter individualitet til fordel for gruppeidentitet og konformitet, og som moralsk fordømmer alle, der er uenige.

Mellemøstenforskeren Torben Rugberg Rasmussen mener ligefrem, at multikulturalismens »politiske korrekthed« er en form for »teologi uden Gud«. Han undersøger, hvad der er sket med begrebet, siden det først opstod i USA i 1960erne i den radikale del af borgerrettighedsbevægelsen for siden at komme til Danmark.

Det religiøse træk kommer bl.a. til udtryk i tendensen til at helliggøre og urørliggøre bestemte synspunkter og i en »gnostisk« tilbøjelighed til at dele alting op i godt og ondt, venner og fjender. Divergerende synspunkter bliver dæmoniseret, latterliggjort og udskammet som »racisme«.

I dag er man nemlig racist, hvis man udtrykker sig kritisk om en anden kultur.

Overdreven respekt styrker undertrykkelse

Antropologen Katja Kvaale lægger dog multikulturalismens kulturbegreb i syrebad. Det er nemlig for længst opgivet inden for antropologien. Kulturer er ikke lukkede systemer, skriver hun, men fleksible og foranderlige netværk af betydninger, som den enkelte selv er i stand til at forholde sig til og ikke er bundet af.

Den overdrevne respekt for minoritetskulturer er ifølge Katja Kvaale ikke alene videnskabeligt ubegrundet, men styrker også de værste former for autoritær undertrykkelse.

Den spiller magtfulde mørkemænd gode kort i hænderne, så de kan undertrykke de svage medlemmer af deres gruppe: Kvinder, teenagere, børn, frafaldne, kritikere, homoseksuelle, moderate – eller blot dem, der gerne vil have etnisk danske kærester eller ægtefæller og ikke ønsker at leve som deres forældre.

Det paradoksale er, påpeger Katja Kvaale, at der inden for minoritetsforskningen samtidig sker en benægtelse af kulturens betydning som forklaring på f.eks. voldelig adfærd og manglende ligestilling mellem kønnene.

I flere bidrag analyserer forfatterne, hvordan fænomener som æresdrab og æresvold negligeres. Hvis de ikke forties, relativeres de. Som i udtalelsen »alle forældre elsker deres børn – på deres måde«, der faldt på et debatmøde om æresrelateret vold.

Man kan også se fænomener som de nævnte som en forståelig reaktion på truslen fra flertalskulturen. Inden for minoritetsforskningen synes der derfor at herske en overbevisning om, at det gælder om at gøre op med flertallets kultur. Opgøret tager form af en aggressiv dekonstruktion af Danmark/Sverige og »danskheden/svenskheden«. Ja, endog som en benægtelse af, at der i det hele taget findes en national kultur og identitet. Eller, såfremt den findes, som en benægtelse af, at den er værd at bevare.

Men derved er minoritetsforskningen selv med til at skabe og forstærke forestillingen om »dem« og »os« og paradoksalt nok også til at fremme intolerancen. Desuden er den overdrevne respekt for minoritetskultur i virkeligheden en form for racistisk umyndiggørelse af nydanskere/nysvenskere. Den er udtryk for en undervurdering af deres egen dømmekraft, intelligens, ansvar og integritet.

Bogen rummer den hidtil stærkeste og mest velargumenterede kritik på dansk af multikulturalismens »fælder«. Derfor er det en skam, at nogle af kapitlerne er så svært tilgængelige, at det vil begrænse analysernes gennemslagskraft.

Titel: »Multikulturalismens fælder – mørklægning og moralisme i medier, forskning og politik«.

Forfattere: Mehmet Ümit Necef og Torben Bech Dyrberg (red.).

Sider: 319. Pris: 299 kr.

Forlag: Samfundslitteratur.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.