Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medløberne

I sin flot komponerede fortælling om to hovedpersoner og en lang række andre tragiske bifigurer giver den israelske forfatter Nir Baram en levende skildring af livet under nazismen og kommunismen i 1930ernes Tyskland og Sovjetunionen. Bogen er en frysende skildring af moralsk forfald og opportunisme.

»Gode mennersker« af Nir Baram
»Gode mennersker« af Nir Baram

Hvordan ville vi selv reagere?

Hvad ville vi gøre, hvis vi ikke levede i den del af verden, Henrik Stangerup har kaldt fangelejrens frie halvdel? Men derimod i den langt større del af verden, der udgøres af modbydelige diktaturer af den ene eller den anden ideologiske observans?

Det bliver uvilkårligt et tilbagevendende spørgsmål under læsning af Nir Barams mesterlige roman »Gode mennesker«, der har to hovedpersoner i hver sin fangelejr i Europa i 1930erne og dermed under nedtællingen til Anden Verdenskrig.

Både Thomas Heiselberg, hvis skæbne er Tyskland, og Alexandra Weisberg, hvis ulykke er Sovjetunionen, er medløbere, der af den ene eller den anden grund forråder andre og sig selv og således sælger ud af alle de moralske værdier, de engang måtte have haft, og er skyld i død og ulykke. Den ene ud fra et tilsyneladende, næsten ædelt motiv, nemlig at redde liv ved at ofre andres. Den anden for at fremme sin karriere.

I sin frysende analyse af medløberens psykologi mangler Nir Baram måske portrættet af den mest udbredte opportunist: Ham eller hende, der ikke sælger ud for at redde nogle på bekostning af andre, eller gør det, fordi han nu som professionel løser den opgave, han er blevet stillet – mange embedsmandsagtige nazisters definitive forsvar – men blot dukker hovedet, viger uden om og håber, at faren driver over, eller at andre påtager sig den opgave at bekæmpe det onde. Som samtykker ved at tie.

Det fremføres ofte i debatten, at netop Israel burde optræde mere forstående og eftergivende i forhold til de naboer, der åbenbart har besluttet sig til at tilsidesætte egne muligheder for fred og fremgang til fordel for at udslette Israel. Hvorfor det argument? Fordi jøderne selv har været offer for et brutalt regimes forestilling om, at man kunne udrydde et folkeslag.

Enhver sammenligning mellem Holocaust og den palæstinensiske tragedie er naturligvis helt urimelig – men taget i betragtning, at Nir Baram er israeler og i øvrigt kendt som en skarp kritiker af sit lands militære strategi, bliver bogens problemstilling nok universel, men er utvivlsomt også skrevet med henblik på situationen i Mellemøsten.

Medløbere og bødler

For ud over medløberproblematikken rejses også spørgsmålet om, hvordan og under hvilke omstændigheder ofre kan blive til bødler, og bogen bliver dermed et relevant indlæg i diskussionen om, hvorvidt for eksempel forfulgte folkeslag og befolkningsgrupper kan agere forbryderisk, racistisk, ondt og så videre. Måske er det blot almenmenneskeligt. Vi kan alle blive medløbere og bødler, når omstændighederne fører til det. Her er en roman, der virkelig graver i problemstillingen, så det gør ondt, men så man også forstår, at verden ikke er enkel og sort/hvid.

»Gode mennesker« er sine steder lidt langtrukken, men det meste af bogen er en meget vedkommende fortælling, der både har en uforudsigelig slutning, der ikke skal røbes, og en forudsigelig, eftersom handlingen udspiller sig i slutningen af 1930erne, og vi ved, hvad der kommer. Der er mørke dage forude.

Hvad: »Gode mennesker«. Hvem: Nir Baram. Sider: 350. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.

Læs et uddrag her

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.