Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Man binder os på mund og hånd

Debatten om ytringsfriheden raser. Men den har altid raset, og spørgsmålet om, hvor udstrakt ytringsfriheden skal være, var også oppe og vende i forrige århundreder. I et monumentalt værk på over 1.000 sider med principielle mangler kaster Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt sig frygtløse og kampberedte ud i opgøret.

Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt har netop udgivet det monumentale tusindsidersværk »Men - Ytringsfrihedens historie i Danmark«
Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt har netop udgivet det monumentale tusindsidersværk »Men - Ytringsfrihedens historie i Danmark«

To af vore førende debattører i spørgsmål om ytringsfrihed og demokrati, jurist Jacob Mchangama og professor Frederik Stjernfelt, udgiver idag en moppedreng af en bog på 1.000 sider med titlen »Men - Ytringsfrihedens historie i Danmark.« Det er en deltaljerig gennemgang af næsten samtlige aspekter af ytringsfrihedens historie i Danmark fra 1500-tallet og frem til idag. Det er en fornøjelse, at to ikke-historikere har sat sig det mål at skrive en ambitiøs bog, der lægger op til at være et monumentalt standardværk om emnet med et væld af litteraturoplysninger og forklarende noter. Det er ikke fordi, at vi i har savnet historiske værker, hvor ytringsfriheden har været behandlet. Historikere som Edvard Holm, en fin 1800-tals historiker, og tidl. landsarkivar Harald Jørgensen, skrev udførligt om emnet, men deres værker er mærket af tidens tand og emnets aktualitet idag gør, at en samlet fremstilling er lige i øjet. Formålet med bogen er at vise, at de temaer, som vi strides om idag, faktisk har været konfliktstof i århundreder. Det har desuden været forfatternes intention at vise, at ønsket om uindskrænket ytringsfrihed har været fremsat helt tilbage til 1700-tallet og at de indskrænkninger, der findes i dansk lovgivning, skyldes konkrete historiske forhold. Og endelig er det forfatternes intention at argumentere for uindskrænket ytringsfrihed uden de snærende lovparagraffer, som vi har idag. Derved er denne historiebog også et kampskrift og Mchangama og Stjernfelt lægger ikke skjul på deres holdninger. Bogen har fået hovedtitlen »Men« for at understrege, at mange mennesker i Danmark nok siger, at de går ind for ytringsfrihed, men i en begrænset form, hvor man skal tage hensyn til religiøse følelser og minoriteter, der gør ytringsfriheden indskrænket.

Bogen er en syntese, hvor forfatterene har hentet tekster fra faglitteraturen, aviser og bl.a. landstings- og folketingsdebatter. Der er der et væld af historier og fritænkerskæbner, der forøger fornøjelse ved læsningen. Ofte slog den danske stat hårdt ned på folk, der havde anderledes holdninger og mange, og ikke blot 1700-tallets P.A. Heiberg og Conrad Malthe Bruun, blev landsforviste. Disse skæbner understreger bogens pointe, nemlig at der altid har været mennesker, der på trods af kongens, kirkens og den herskende elites undertrykkelse, kæmpede for det frie ord og tanke uden noget »men.« Endelig argumenteres der for, med den hollandske historiker Jonathan Israel som inspirator, at der var en tidlig radikal oplysningstradition, ofte inspireret af den jødiske filosof Spinoza, hvor man argumenterede for en radikal udgave af ytringsfriheden, der skulle være uindskrænket. En af de vigtigste personer i denne kamp var Michael Gottlieb Birckner (1756-98). Birckner gik i brechen for, som det hedder i konklusionen på bogen: „At det uden Indskrænkning maae være tilladt at skrive om Alt.“ Birckner argumenterede for en sondring mellem holdninger og handlinger, som senere også Grundtvigs stod for og som Poul Henningsen (PH) forfægtede i det 20. århundrede og, som forfatterne skriver, som en Flemming Rose advokerer for i dag. Birckner skrev endda også om nødvendigheden af „Haan, Spot og Persiflage (latterliggørelse)“. Birckner skrev, at trykkefrihedens værn ville „rent falde bort, naar man ikke mere havde Frihed at fremstille virkelig skammelige Handlinger i deres sande skammelige Lys.“

 

Fordi det er en syntese, går Mchangama og Frederik Stjernfelt ikke til de primære kilder, men holder sig hovedsagelig til andre forfatteres værker og tolkninger, hvilket er en klar svaghed, når det er en så ambitiøs bog. En af undtagelserne er debatten om, hvorvidt Grundtvig gik ind for uindskrænket ytringsfrihed eller ej. Netop Grundtvig har været brugt til at argumentere for både uindskrænket ytringsfrihed og det modsatte. Mens f.eks. Flemming Rose har brugt ham til fordel for uindskrænket ytringsfrihed, så har Politikikens skribent, professor Hans Hertel anvendt ham for det modsatte synspunkt. Her går forfatterne til kilden, det vil sige Folketingstidende, og konkluderer klart, at Rose har ret og Hertel uret. Selvom det kan forekomme som en næsten uoverstigelige opgave, så kunne man godt have ønsket sig, at de havde gået til kilderne i flere tilfælde istedet for at stole på andre forfattere.

Der er en række udfald mod debattører, politikere og avisfolk, for ikke at være konsekvente i debatten. Det går ud over bl.a. Uffe Ellemann-Jensen, der beskrives som noget af en vindbøjtel, juristen Eva Smith, forfatterne Carsten Jensen og Klaus Rifbjerg, Politikens nu afdøde chefredaktør for Politiken Tøger Seidenfaden og bl.a. hans efterfølger Bo Lidegaard. Det er ikke mindst, hvad man kunne kalde Politiken-segmentet og venstrefløjen, som forfatterne mener har svigtet i kampen for det frie ord, men også Dansk Folkeparti får på hattepulden for ikke at være konsekvente i kampen for ytringsfrihed. Mchangama og Stjernfelt er som sagt ihærdige fortalere for, at ytringsfriheden skal være uindskrænket og argumenterer lidenskabeligt for dette synspunkt. Deres modstandere hænges til tørre og det er en af værkets svagheder, at det ikke i tilstrækkelig grad giver plads for de argumenter, der er imod begrænsninger af det frie ord. Blandt de argumenter, der er fremført, er, at vi er i en farlig situation og opflammende hadtale fra bl.a. imamer kan animere til forøget fanatisme og endda vold. Bl.a. har Naser Khader fremført, at imamers prædikener kan indeholde korancitater, der er formuleret i koder med opfordring til vold. Værket ville være styrket ved en mere vægtig præsentation af disse argumenter.

Faghistorisk forekommer det, at vægtningen er noget skæv. Mens visse debatter fra 1800-tallet får meget bred omtale, der tynger læsligheden, så er behandlingen af utugtige skifter og billeder stedmoderligt behandlet. Værket kommer ind på myndighedernes indgriben over for utugtighed fra 1870erne, men faktisk var der sager tilbage fra 1700-tallets slutning og det ville have pyntet, også illustrationsmæssigt, hvis de var medtaget. Ganske vist var pornografi og liderlige skriblerier temmelig sporadisk i forhold til Frankrig og England, men det er jo i sig selv interessant og forfatterne kunne også godt i flere tilfælde have sammenlignet den danske udvikling med den generelle udvikling i Europa.

Centralt i skildringen står selvfølgelig Rushdie- og Muhammed-sagen. Man venter med spænding på, om forfatterne har mod til at vise Muhammed-tegningen, når de nu argumenterer for, at danskerne skal vise mod og kæmpe for uindskrænket ytringsfrihed, og det gør de heldigvis. Presset mod Danmark og ytringsfriheden skildres indgående og forfatterne konkluderer: »I dansk sammenhæng resulterede krisen ikke i massive krav om ændring af ytringsfrihedens lovgrundlag – men derimod i en stærk kampagne, især fra den politiske venstrefløj – der krævede „anstændighed“ og „respekt“ i omgangen med islam, dvs. selvcensur af kritiske og satiriske udsagn om religionen, og som forsøgte at udskamme personer, der ytrede sig frit. Denne holdning udgjorde en „appeasement“-kampagne, der føjede sig til det voksende religiøse pres imod ytringsfriheden.«

Der er tale om en uhyre vigtig bog. Det er et imponerende arbejde, som forfatterne har præsteret. De principielle forbehold, der er anført i anmeldelsen, skal ikke mindske antallet af stjerner.

Hvad: »Men - Ytringsfrihedens historie i Danmark.«
Hvem: Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt,
Pris: 400 kr.
Sider: 1.000
Hvor: Politikens Forlag

Læs også vores interview med forfatterne:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.