Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinden under huden

Alex Zichau debuterer overbevisende og klaustrofobisk med »Ubehagets soundtrack«.

Autofiktion er på mode. Altså romaner, hvor de fiktive tråde er spundet ind i det selvbiografiske. Uden for landets grænser har Karl Ove Knausgård skrevet autofiktion, mens Jan Sonnergaard gør det samme i sin nye bog.

Med »Ubehagets soundtrack« skriver debutanten Alex Zichau sig også ind i den såvel populære som forkætrede genre. Det påstår pressemeddelelsen i hvert fald, når den fortæller, at »denne mands historie ligner meget Alex Zichaus egen.«

Og det er sandelig ikke nogen behagelig historie. Romanens hovedperson er nemlig født som pige, men føler sig som dreng. Det er lige til at leve med i årene, inden de feminine former vokser frem. Derefter melder ubehaget sig: Det kvindelige presser sig på indefra som en absurd, forkert kraft, der forsøger at få det fysiske og mentale overtag.

Følelsen af at være født i en forkert krop fører til en kønsskifteoperation – en korrigering af »den uhyggelige kødelige kendsgerning« – men hverken det nye ydre eller den sortromantiske rock, som hovedpersonen dyrker, kan dæmpe den indre støj. Identiteten er, trods operationen, stadig i vild ubalance, og det skildrer Alex Zichau med et stærkt litterært greb.

Jeg-fortælleren er således den undertrykte kvinde inde i mandens krop, og romanen former sig som en art indre monolog, som det mandlige du forsøger at ignorere.

Skildringen af de to sider af samme ulykkelige menneske – jeg’et og du’et – giver »Ubehagets soundtrack« en egen klaustrofobisk kvalitet og skaber et identitetsflimmer, som stimulerer læsningen. Tag bare en sætning som denne: »Selvom nogle af pigerne var endog meget fascinerede af mig, og et par af dem havde været i seng med dig, turde de færreste af dem være alene med mig.«

Hvor Alex Zihaus historie kunne være endt som et tårevædet indslag i Go’ Aften Danmark, bliver den her til et nuanceret stykke litteratur. Ikke kun om den helt konkrete problemstilling om køn og kønsskift, men også om identitet i bredere forstand. Om hvad det vil sige at være et menneske og om den splittelse, mange moderne mænd og kvinder slås med.

Problemstillinger, som romanen belyser med hård konsekvens, og »Ubehagets soundtrack« giver intet sted læseren en pause fra det ubehag, hovedpersonen søger at ventilere gennem musik og ved at skrive små historier. Og til sidst ved at skrive det, der vel er »Ubehagets soundtrack«.

Vel er der passager i romanen, hvor sproget ikke rigtig kan holde intensiteten; hvor tomgangen melder sig. Men Alex Zichau har ikke desto mindre skrevet en god debutroman.

Sand historie eller ej.

Forfatter: Alex Zichau Titel: Ubehagets soundtrack Sider: 188 Pris: 250 kr. Forlag: Autre

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.