Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Roman

Komponisten sank under angstens vægt

I »Tidens støj« skriver Julian Barnes fortrinligt om, hvordan Dimitrij Sjostakovitj komponerede og kompromitterede sig selv under Stalin.

Julian Barnes skriver i »Tidens støj« om komponisten Sjostakovitj og hvad der skiller et modigt menneske fra en kujon og en opportunist.
Julian Barnes skriver i »Tidens støj« om komponisten Sjostakovitj og hvad der skiller et modigt menneske fra en kujon og en opportunist.

»Kludder i stedet for musik«. Sådan stod der i Pravda, Sovjetunionens store avis, en dag i januar 1936. Endda på lederplads. Og sandsynligvis dikteret af selveste Josef Stalin.

Den »kludrede« musik var »Lady Macbeth fra Mtsensk«, og manden bag musikken var stjernen Dimitrij Sjostakovitj, der i dag regnes for en af historiens store komponister.

Men efter at diktatoren og stjernepsykopaten Stalin havde ladet sig lokke i Bolsjoj Teatret, hvor operaen var en succes, ja, så blev alt sort.

Nu var hans musik ikke længere god, opbyggelig underholdning for folket, som anmelderne ellers havde ment, den »rumlede, knirkede og hylede«, og dens »nervøse, krampagtige og spasmodige karakter« var inspireret af, uha, jazz.

Stalins kritik var en forklædt dødsdom. Men hvornår eller hvordan var ikke til at vide, og uvisheden, den voldsomme psykiske terror, mærkes virkelig i Julian Barnes’ roman om Sjostakovitj.

I første kapitel i »Tidens støj«, »På trappeafsatsen«, møder læseren komponisten uden for døren til lejligheden, hvor hans kone, mor og barn sover. Hver nat sidder han dér med sin pakkede kuffert og venter på, at »Magten« skal komme og tage ham.

Men den kommer aldrig, og det viser sig, at Stalin ikke agter at henrette ham eller sende ham til Sibirien. I stedet har han planer om at bruge ham i sit store propagandaapparat, som kunsten spiller en afgørende rolle i.

En barsk erkendelse

Men i hænderne på den altid nuancerede og uhyggeligt velskrivende Barnes bliver »Tidens støj« ikke kun en roman om Sjostakovitjs liv og trængsler. Ikke kun en roman om den angst, der tærer på hans liv og kunst, eller om, hvordan styret efter Stalins død omklamrer ham.

Nej, Barnes er også interesseret i mere almene spørgsmål om, hvor meget en kunstner kan eller skal ofre for sin kunst, og i, hvad der skiller et modigt menneske fra en kujon og en opportunist. Sjostakovitj er, som Barnes ser ham, det sidste. En kujon og en opportunist. Han er på den led meget menneskelig, men altså ikke noget beundringsværdigt menneske, hvilket står i lysende kontrast til hans lysende evner som komponist.

Men Barnes skildrer ham med ømhed og blik for det absurde omkring ham og gør det i en roman, der er baseret på et omfattende biografisk materiale. Og selv om det altid er problematisk at skildre virkelige mennesker i en fiktiv form – for hvad er fakta, og hvad er fantasi? – så er Barnes så dygtig, at jeg er klar på at se »Tidens støj« som digt om sandheden.

Barnes er ikke mindst brillant i beskrivelserne af de kvaler, der plager Sjostakovitj mod livets slutning: »Han havde forrådt sig selv, og han havde forrådt den gode mening, som mange andre stadig havde om ham. Han havde levet for længe.«

Det er en barsk erkendelse. Det eneste håb, Sjostakovitj nærer, er, at der kommer en dag, hvor musikken står alene tilbage, »Hvor både historien og biografien vil falme«. Den dag kommer måske. Men den er her ikke endnu. Det er »Tidens støj« et meget læseværdigt bevis på.

Titel: Tidens støj. Forfatter: Julian Barnes. Oversætter: Claus Bech. Sider: 202. Pris: 270 kr. Forlag: Tiderne Skifter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.