Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Bog

København – du har alt, hvad der drager mit sind

Bybillede. Amette Harboe Flensburg: Byens lys Picture 001
Bybillede. Amette Harboe Flensburg: Byens lys Picture 001

Hop on. Hop off.

De fleste større byer har turisttilbud om sightseeing med bus. En nem måde at danne sig et overordnet indtryk af en by og dens seværdigheder – og man kan tilmed stå af og på undervejs.
Sådan er det også med »Bybilleder«, der gennem litterære uddrag og eksempler på malerier giver et indtryk af byen København.

Bogens to forfattere, kunsthistorikeren Bente Scavenius og litteraten Bo Tao Michaëlis, er guider på en rundfart i hovedstadsområdet. Og ved hvert stop fortæller de, hvad vi nu skal se eller læse i et sprog, der er lige til at gå til. Det er det, man kalder formidling.

Som andre antologier kan man læse bogen fra ende til anden, men man kan også hoppe af undervejs og stå på igen. Tekststykkernes længde gør for den sags skyld »Bybilleder« netop velegnet til kortere rejser med bus eller tog.

Bente Scavenius’ og Bo Tao Michaëlis’ kulturelle sightseeingtur fører ikke alene passagererne fra bydel til bydel men også gennem tiderne. Fra dengang, litteraturen og billedkunsten kunne være opbyggelig, til i dag, hvor den typisk ikke er det. Men så alligevel: Er det på en anden måde. Kunsten og litteraturen appellerer selvfølgelig altid til eftertanken. Hvis værkerne ellers duer til noget.

Bybillede. Christian Købke: København set fra Dosseringen
Bybillede. Christian Købke: København set fra Dosseringen

Guldalderens malere glorificerede Danmark med deres smukke malerier. Landets første professor i kunsthistorie, N.L. Høyen, opfordrede i 1830rne billedkunstnerne til at male billeder af kønne egne, så indbyggere og eftertiden kunne se og erkende, at Danmark var et ganske særligt sted.

Det var Danmark også nødt til at være, for allerede i begyndelsen af 1800-tallet blev landet ramt af ulykker. Med Københavns brand i 1795 som en ildevarslende optakt begyndte det 19. århundrede med Slaget på Reden i 1801. Seks år senere vender den engelske flåde tilbage og bomber København. I 1813 går staten fallit, og året efter bliver dobbeltmonarkiet Danmark-Norge opløst. Senere i århundredet reducerede krigene med Tyskland 1848-51 og 1864 endegyldigt Danmark til en småstat i Europa med voldsom betydning for den danske identitetsforståelse frem til i dag.

Derfor var der brug for at se på landet med nye øjne, og det gjorde digterne og forfatterne. I det hele taget blomstrede dansk kunst og kultur i 1800-tallet som aldrig tidligere eller siden, da for eksempel Søren Kierkegaard og H.C. Andersen indleverede Danmarks bidrag til verdenslitteraturen.

Det er derfor også logisk, at de første billeder i bogen er gengivelser af malerier af Christen Købke, Jens Juel og Eckersberg, og de ledsager tekster om for eksempel Rungsteds, ?Dyrehavens og Furesøens lyksaligheder (skrevet af henholdsvis Ewald, Oehlenschläger og Christian Winther).

Ren idyl var det dog ikke. H.C. Andersen kunne således promere på Kastellet og i et og samme mesterlige melankolske greb favne naturens skønhed og tilværelsens negative sider repræsenteret af den onde mand i fængslet:

H.C. Andersen skriver om de prægtige træer, det gule løv, der falder fra grenene, og om hvordan »Solen skinner paa Onde og paa Gode! Den mørke barske Fange seer med et hæsligt Blik paa den kolde Solstraale« (…) og når Solstrålen forsvinder, er der »mørkt inde i Kammeret, mørkt i den onde Mands Hjerte«.
Til tekstuddraget har Bente Scavenius valgt et maleri, der netop ligger efter guldalderen; et fint, stemningsfuldt billede af Albert Gottschalk, der så fornemt ofte gengav det danske gråvejr, menneskeforladte markveje og parkens stille stier.

Bybillede. Edvars Weie: På Langelinie
Bybillede. Edvars Weie: På Langelinie

Der er forfattere, navnlig fra de senere årtier, man kan gribe sig i at savne. Nylig afdøde Jan Sonnergaard eksempelvis, der gav en litterært overset bydel, Bispebjerg, stemme. Eller Anders Bodelsens portrætter af forstaden – både den med villakvartererne og om livet i højhusene. Men »sådan er det jo« som Bo Tao Michaëlis (fra Politiken) skriver, uden at man behøver tillægge det nogen politisk betydning. »Ikke alle yndlinge kommer med.«.

Men én nyklassiker er selvfølgelig ikke til at komme uden om. Ingen litterær bog om København uden Dan Turèlls populære digt, »Gennem byen en sidste gang«, hvor forfatteren fortæller om den tur, han gerne vil gå, når han ved, at nu er det til til at »face the final curtain«, som det hedder i Frank Sinatras »My Way«, der var en af digterens jukeboxfavoritter. Den sidste tur går gennem det Vesterbro, Dan Turèll kendte så godt, over Rådhuspladsen og op ad Strøget. Undervejs går Dan Turèll lige ind på en bodega for at få en forfriskning – og det ledsagende billede viser et nostalgisk glimt ved HuskMitNavn af en værtshuskultur, der er ved at forsvinde.

Bybillede. HuskMitNavn: Uden titel
Bybillede. HuskMitNavn: Uden titel

Alt må forandres, for at alt kan blive, som det er, lyder et berømt citat fra den italienske forfatter, Giuseppe Tomasi di Lampedusa, som blandt andet har skrevet romanen »Leoparden«, der blev så overdådigt filmatiseret af Luchino Visconti, og det er den fornemmelse, der ligger som en tone i bogens tekster og billeder. Meget så tidligere anderledes ud. Mange omgangsformer er ændret. Men grundlæggende er der noget velkendt ved København for også generationer siden. I hvert fald i bogens tekster.

Dan Turèll var vist ikke så meget for Tivoli, men man kan vel ikke forestille sig en bog om Københavns attraktioner uden »Carstensens gamle have«, som det hedder i sightseeingsprog, og forlystelsesparken er da repræsenteret gennem et uddrag af Herman Bangs fremragende københavnerroman, »Stuk«, hvor fortællingen egentlig handler om noget andet, men da rummer en lille impressionistisk skildring fra haven:

»Det var i Tivoli, hvor efter en julihed Dag den halve By var strømmet ind. Fra Rummet ved Koncertsalen slog Støj og Stemmer op – i en lummer Luft – som fra en Kedel i Kog. Inde i Salen var der tomt, Nummer efter Nummer. Alle måtte ud, røre sig og føle sig sammen.«

Herman Bang kan lede tanken hen på Johannes V. Jensen. En anden samtidig, stor forfatter men et mindre menneske, der ikke følte sig for god til at blande Bangs private forhold ind i en avispolemik om forsvarsdebatten. ?Noget af en futurist var han ellers, Johannes V. Jensen, og tekstuddraget passer nærmest til i dag. Indledningen lyder sådan:

»København er den By, hvor Damer Cykler.« Og senere hedder det:

»I intet land jeg kender har Cyklen en så stor Udbredelse som i Danmark. Landet egner sig særligt for den. Nogenlunde fladt overalt som der er, og med gode Landeveje; ogsaa noget i Befolkningens Karakter, Jævnhed, Ensartethed og et moderat Tempo, passer til Cyklen som fordringsløst, praktisk Befordringsmiddel og i sin Stil demokratisk, typisk dansk, skønt ikke til at begynde med af dansk Oprindelse. Mondæne Ekstremer som man kender andetsteds fra, Avtomobilfyrstelighed i Toppen og Apostlenes Heste for de brede Lag, vilde ikke ligne Danmark; her cykler alle lige fra Kongehuset til Arbejdsmanden.«

Bybillede. Amette Harboe Flensburg: Byens lys Picture 001
Bybillede. Amette Harboe Flensburg: Byens lys Picture 001

Og her er man så lige ved at bede om Rifbjerg og linjerne fra debutdigtsamlingen »Under vejr med mig selv«:

»Giv mig en Harley Davidson/ og et mord vil betyde mindre/ end at lægge et brev i postkassen.«

Men af Rifbjerg er der selvfølgelig et digt om Amagerbrogade. Så tænker man, at Istedgade sikkert er repræsenteret på den litterære bustur af Tom Kristensen, men i stedet støder man på et af de store værtshusdigte i det 20. århundredes lyrik, »Det blomstrende slagsmål«, der vittigt er ledsaget af Asger Jorns maleri fra 1960, »Døddrukne danskere«, som tilhører Louisiana.
Istedgade er i stedet beskrevet af Katrine Marie Guldager og Kirsten Thorup, og man savner en tekst om ikke det gamle men det nye Vesterbro, for det gamle er ved at forsvinde, og formen af det nye bliver stadig mere tydelig. Hipt og hipsteragtigt, økologisk såvel som økonomisk højprofileret.

Skønt Anette Harboe Flensburgs ledsagende billede er fra 1992, er det nærmest profetisk. Det er bevidst malet sløret og uskarpt, så detaljerne udviskes, og en ny bydel er ved at tage form. Således forandrer byen sig for at forblive den samme.

Hvad: Bybilleder Forfattere: Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis. Sider: 360. Pris: 400 kr. Forlag: Strandberg Publishing

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.