Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Roman

Kedelige kvinder i krig

Kristin Hannah fortæller om to franske søstres kvaler og kampe under Anden Verdenskrig. Oplysende, farverigt – men også vel pænt og glat.

Kristian Hannah: »Nattergalen«
Kristian Hannah: »Nattergalen«

De to søstre Vianne og Isabelle er centrum for den amerikanske bestsellerforfatter Kristin Hannahs krigsroman »Nattergalen«. Deres mor døde tidligt, og den strenge far satte dem i pleje. Vianne blev senere gift med Antoine og bor i den lille franske by Carriveau, og hun har efter en stribe aborter fået en datter.

Isabelle er mindre strømlinet. Gang på gang er hun blevet smidt ud af de kostskoler, hendes far har sat hende på, for at hun kunne lære at blive en god hustru for en kommende mand. Selv vil hun helst bare have en krammer af sin far og bo hos ham i Paris. Men den slags ligger ham meget fjernt.

Anden Verdenskrig er brudt ud. Paris er et usikkert sted at bo, besat og bombet af tyskerne, som den er. Da Antoine sendes i krig, sendes Isabelle mod sin vilje af faderen ud til Vianne. Det er en strabadserende tur, flygtningestrømmen er tæt.

Undervejs møder hun en ung mand, som hun forelsker sig i. Sammen vil de kæmpe for Frankrig, og Isabelle bliver efterhånden en berygtet modstandskvinde, kendt som »Nattergalen«.

Vianne har også sit at kæmpe med. Hendes opsparing er ved at slippe op, og der er tyskere, der skal huses. Hendes bedste veninde hedder Rachel og er jøde.

Der er, som man nok fornemmer, masser af drama og store følelser i »Nattergalen«.

Men hvis man af resumeet umiddelbart skulle have fået den tanke, at det hele virker en anelse skematisk, ja, så tager man desværre ikke helt fejl. Søstrene iscenesættes som hinandens modsætninger; den strenge og ukærlige far viser sig alligevel at have et hjerte; osv., osv.

Man har det, som om man har set det hele før, formentlig på film og i rolige billeder og mættede farver. Man savner kanter og støj. Bedre bliver det ikke af, at Kristin Hannah ikke kender til begrænsningens kunst, når hun kaster sig ud i metaforiske eskapader. Tag bare den hér som eksempel:

»Han rejste sig langsomt op og lagde armen omkring hende. Hun ønskede, hun kunne tappe den tryghed, hun følte i det øjeblik, på flaske, så hun kunne drikke af den senere, når hun følte en tørst af ensomhed og frygt.«

Oh ve, oh skræk, hvor det dog klæber og er klichétungt.

Bevares, »Nattergalen« giver et udmærket indtryk af, hvordan det må have været at være kvinde i Frankrig under Anden Verdenskrig. Det er ikke decideret dårligt, men heller ikke rigtig godt.

Titel: »Nattergalen«.

Forfatter: Kristin Hannah.

Oversætter: Ulla Lauridsen.

Sider: 452.

Pris: 300 kr.

Forlag: Cicero.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.