Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Roman

Jeg, mig og de andre

Claus Beck-Nielsen opstår fra de døde og skriver om sine møder med danske forfattere. Det er der kommet nogle fine, til tider syrlige portrætter ud af. Ikke mindst af forfatteren selv.

Claus Beck-Nielsen, Arkivfoto: Claus Bech
Claus Beck-Nielsen, Arkivfoto: Claus Bech

Man får lyst til at klistre det lidt umoderne begreb lurifaks på Claus Beck-Nielsen, for det er jo sådan én, han er. Claus Beck-Nielsen udraderede som led i et kunstnerisk projekt sin identitet – agerede hjemløs i medierne og erklærede sig senere død. I en periode var han blot Nielsen, der forvaltede Das Beckwerk, det vil sige boet efter Claus Beck-Nielsen. Undervejs har han forsøgt at indføre demokratiet rundt om i verdens brændpunkter, og for et par år siden var han knudepunkt i en af Danmarkshistoriens mærkværdigste retssager omhandlende injurier og litteratur. Kedeligt har det bestemt ikke været undervejs.

Men nu er han tilbage med en ny roman i eget navn. »Mine møder med De Danske Forfattere« handler om den unge Claus Beck-Nielsens møder med 12 af de helt store i moderne dansk litteratur. Nogle møder er kun flygtige, andre lidt længere. Nogle lyder sandsynlige, andre beskrives som fremtidige.

Den Claus Beck-Nielsen, vi her primært møder, er den håbefulde forfatter, som sender digte til tidsskriftet Hvedekorn, og som, efter at enkelte bliver udgivet, føler sig optaget i den særlige kaste i dansk kulturliv, som er »De Danske Forfattere«. Her har han svært ved at falde til. Han er genert, selvudslettende og kikset, en provinsdreng, der rykker til staden, og som hutler sig gennem tilværelsen, mens han forsøger at blive endnu mere forfatter.

Undervejs støder han så på nogle af dem, der virkelig tilhører spidsen: Han kommer ved et tilfælde til fødselsdag hos Poul Borum, han fremviser på alternativ vis en lejlighed til Jens Christian Grøndahl. Han læser et digt op for Henrik Nordbrandt, får en signeret bog af Jørgen Leth. Han betragter Inger Christensen kyle et glas vin indenbords i Berlin, og han hjælper Pia Tafdrup med nogle uregerlige kufferter i Paris. Han betragter sin store helt Peter Høeg på afstand, han møder ikke Hans Otto Jørgensen, men sover i hans seng, mens Jørgensen sover i Beck-Nielsens med dennes kone. Sidstnævnte var Christina Hesselholdt, og hende har han et svært møde med i noget, der ligner statsamtet. Han spiller hund for Peer Hultberg, han opsøger Klaus Rifbjerg på et fremtidigt møde, og sammen med datteren Emma ser han Ib Michael bade på en ikke-eksisterende strandtur.

Dermed også sagt, at man selvfølgelig ikke kan regne med noget som helst. Lurifaksen Beck-Nielsen har et skarpt øje for dårskab og hykleri i dansk forfatterstand, og i portrætterne af Borum, Tafdrup, Leth og Nordbrandt glimter satirikerens syl. Modsat med portrætterne af den excentriske Høeg, den tronende og utilnærmelige Rifbjerg, og den aldrende Christensen. Her er der en grundlæggende respekt på spil.

Men mest af alt handler det som altid mest om Beck-Nielsen selv – det selv, som man sidder tilbage med endnu et billede af, men som man nok ikke skal bilde sig ind er mere i trit med virkelighedens (hvad dét så end er) end de øvrige selvkonstruktioner, han har givet os undervejs i selvudslettelsens projekt. Bevares, denne roman er nok mindre ambitiøs end de store politiske romaner om demokratiprojektet såvel som selvudslettelsesprojektets bøger, men mindre er som bekendt en mulighed, og lad os endelig takke den nu genopståede Claus Beck-Nielsen for hans beskedenhed. For det vældig morsomt og uhyre velskrevet. Til tider rørende, sågar smerteligt, og ganske skarpt og klogt i al sin selvpåtagede naivitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.