Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Debutroman

Hverdagen er ikke for begyndere

Malene Ravns »Det eneste rigtige« er et stilsikkert hverdagsdrama og en sikker debut.

Hverdagen er ikke altid hverdagsagtig. Ikke nødvendigvis. Bag en tilsyneladende normalitet kan der gemme sig afgrunde af begær, sorg, svigt. Hver dag i hverdagen kan rumme sin farer, faldgruber, fortabelser, hver dag i hverdagen kan på sin egen måde rumme lige så meget konfliktstof som hærværk, skibskatastrofer og pludselig død. Dramaet ligger bare, ofte, et andet sted. I det psykologiske. I relationer mellem mennesker. I det sagte såvel som det usagte.

Og det er så netop dette potentiale, hverdagens dramatiske potentiale, som Malene Ravn (født 1971) demonstrerer så fint i sin debutroman, »Det eneste rigtige«. Nina og Niels, det hedder parret, der er udgangspunktet, er set udefra ikke specielt udsat, det kunne da være meget værre, men så alligevel. Hun har fået en abort engang tidligt i forholdet, nu viser det sig, at hun ikke kan få børn, og måske skyldes det aborten, måske ikke. Uanset hvad er den i spil, aborten, allerede fra de første linjer. Det er Nina, der taler:

»Jeg sidder foran lægen, og alt pulserer inde i mig, og alt står fuldstændig stille, jeg er i fuldt beredskab.

Han sidder og ser på mig over brillekanten, pauser.

Jeg trækker vejret meget bevidst. Jeg ved, at jeg skal trække vejret dybt ned i maven og holde det lidt, før jeg lader al hospitalsluften forsvinde ud og giver udåndingen et ekstra nøk, så maven trykker sig ind mod ryg­søjlen«.

Og så er der også lige det med Niels, det med, at han har svært ved at holde sig fra andre kvinder. Det plager Nina. Naturligvis gør det det. Som her:

»Jeg ved godt, at han ikke elsker mig mindre, fordi han ligger og knepper en anden, for sådan er han skruet sammen, og jeg har prøvet at forstå det, men det gør mig vanvittig. Og han har lovet at stoppe, og jeg kan se på ham, at han kun lover at stoppe for at få fred«.

Et enkelt, men ikke simpelt, trekantsdrama

Det er Nina, der har ordet det meste af tiden. Men indimellem dukker så Niels op, som et korrektiv, og så er det mandens blik på helheden, vi får, og det er en helhed, der ikke bare handler om sidespring og længslen efter et barn, der var på vej, og et barn, der aldrig kommer, men også om den tilspidsning af alting, der sker, da en purung kvinde dukker op, midt i al normaliteten, og skaber konflikter og muligheder og gør hverdagen svanger med skæbne ...

Det vil være synd at røbe mere af handlingen her, andet end at Malene Ravn kører sin fortælling i land med sikker fornemmelse for dramaturgien i det trekantsdrama, hun selv har sat i gang. At hun samtidig gør det med psykologisk tæft og en enkelhed i sproget, der ikke må forveksles med simpelhed, fuldender billedet af en meget sikker debut. Hverdagen er ikke for begyndere. Ikke nødvendigvis. Det minder Malene Ravns præcise prosa os om. Godt gået.

Titel: Det eneste rigtige. Forfatter: Malene Ravn. Sider: 184. Pris: 299,95. Forlag: Gyldendal.

Læs et uddrag her:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.