Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Roman

Her er årets hidtil uhyggeligste roman

Argentinske Samanta Schweblin folder onde ånder ind i syg natur i sin stærke, stærkt paranoiaskabende »Redningsafstand«.

Det var noget af en nyhed herhjemme, da det blev offentliggjort, at Dorthe Nors’ »Spejl, skulder, blink« var blevet shortlistet til den store Man Booker International Prize.

Om hun får prisen, vil vise sig, men på listen med de seks titler er også Samanta Schweblins »Redningsafstand«, der ikke ligner noget andet, jeg har læst. Den minder derimod om horrorfilm med sit hospital, sin overtro, sine sælsomme sygdomme. Og så alligevel ikke. Argentinerens debutroman er nemlig noget for sig selv, og man forstår, hvorfor hun regnes for en af de vigtigste yngre forfattere i sydamerikansk litteratur.

Mario Vargas Llosa, den peruvianske Nobelpristager, er endda gået længere og har kaldt hende for »en af de mest lovende stemmer i moderne litteratur«.

Måske lovlig store ord, men det skal ikke lægges Schweblin til last, og »Redningsafstand« gør trods sine bare 120 sider stort indtryk, godt hjulpet på vej af Peter Adolphsens grundgode oversættelse.

Allerede på første side melder uhyggen sig: »Det er mørkt, jeg kan ikke se noget. Lagnerne er klumpede, de krøller sig sammen under mig. Jeg kan slet ikke bevæge mig.«

Det er Amanda, der taler. Hun er rejst fra Buenos Aires med sin datter for at feriere i en lille landsby. Her har hun mødt Carla og hendes søn David. Carla forstyrrer dog idyllen med en historie om sin dreng, der efter af have været dødeligt syg blev hjulpet af kvinden i landsbyens grønne hus. En art åndemaner eller troldkvinde, der kunne skifte Davids indre ud.

Men kvinden advarede Carla om, at det ville få konsekvenser, at overførslen »ville føre Davids ånd ind i en sund krop, men også føre en ukendt ånd ind i den syge krop.«

Amanda bliver også selv syg og må indlægges på landsbyens hospital, og »Redningsafstand« udgøres af samtalen mellem hende og David, der sidder ved hendes seng og forsøger at få hende til at redegøre for, hvad der er gået forud; hvad der har gjort hende syg. Davids spørgsmål er romanen igennem markeret med kursiv, resten er Amandas svar og reaktioner på dét, den underligt inkvisitoriske dreng siger.

Frem af samtalen træder en fortælling, der på den ene side griber ind i argentinsk overtro, hvor ånder og »orme« huserer, og på den anden side peger på menneskeskabte uhyrligheder: Gennem landsbyen og soyamarkerne løber en forgiftet bæk, og ved siden af den ligger en fabrik, hvor lastbiler kører ud og ind med dunke.

I den forbindelse er det nyttigt at vide, at Argentinas ludfattige bønder for nogle år siden blev reddet af en ny genmodificeret soyaplante. Men den har siden vist sig skadelig for økosystemet, som bønderne jo også er del af.

I »Redningsafstand« er sygdommen også over det hele, i naturen og i menneskene, samtidig med, at det lykkes Schweblin at tegne et psykologisk portræt af enhver mors angst for, at der skal ske hendes børn noget. Og af enhver fars, for den sags skyld.

Romanens titel refererer netop til angsten. Til den evige forholden sig til barnets sikkerhed og muligheden for at redde det, hvis noget sker.

»Den halve dag går jeg og beregner denne afstand«, som Amanda også forklarer David. Der allerede er tabt for sin mor. Skræmmende. Og nådesløst skildret af Schweblin.

Redningsafstand. Forfatter: Samanta Schweblin. Oversætter: Peter Adolphsen. Sider: 120. Pris: 200. Forlag: Gyldendal.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.