Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Skabelse

Henning Carlsen erindrer en umulig film

Henning Carlsens sidste filmprojekt var både eventyr og mareridt. Det skrev han om i bogen »Memoria«, der udkommer samtidig med artikler fra mere end et halvt århundrede.

Filminstruktøren Henning Carlsen skriver om sit sidste filmprojekt i bogen »Memoria«, der udkommer samtidig med artikler fra mere end et halvt århundrede.
Filminstruktøren Henning Carlsen skriver om sit sidste filmprojekt i bogen »Memoria«, der udkommer samtidig med artikler fra mere end et halvt århundrede.

Hvordan vil filminstruktøren Henning Carlsen blive husket på den lange bane? Det er for tidligt at afgøre. Selv opfatter jeg den stålsatte, stilfærdige og meget arbejdsomme nordjyde som en af dansk films vigtige journey­men, som én, der én gang eller halvanden havde ihærdigheden og heldet til at ramme mesterværket.

Og så er Carlsens erindringer, »Mit livs fortrængninger« (1998), i øvrigt noget af det varmeste og mest livsbekræftende inden for den slags lekture. »Flyvske billeder« (2000) om den tidlige filmhistorie er også værd at læse.

Henning Carlsen døde for små to år siden i en alder af 86 år. Ikke længe efter, at han efter mange møjsommelige år havde fået lavet sin sidste film, »Erindringen om mine bedrøvelig ludere«, som ikke er hans bedste, men måske en af de modigste.

Både rent kunstnerisk og på grund af det faktum, at han rent faktisk fik den lavet mod mere eller mindre umulige odds. Filmen er baseret på den colombianske forfatter og nobelpristager Gabriel García Márquez´ roman af samme navn, hvor en 90-årig omsider formår at forelske sig. I en meget ung kvinde.

Den humanistiske dansker

I den netop posthumt udgivne »Memoria« fortæller Henning Carlsen, hvordan han stødte ind i »Erindringen om mine bedrøvelig ludere« på et sygeleje, og hvordan han tog kontakt til Gabriel García Márquez’ agent i Barcelona og siden måtte kæmpe hårdt og vedholdende med at finde finansiering til sin film.

Det lykkedes til sidst, og filmindspilningerne i Mexico blev nogle af de lykkeligste, Carlsen havde oplevet. Filmholdet var glade for den humanistiske dansker, der ikke behandlede dem som skidt – som på amerikanske filmproduktioner – og visionen holdt.

Historien om tilblivelsen af »Erindringen om mine bedrøvelig ludere« er historien om skabelsen af en hvilken som helst film, blot forstørret op, for det er altid svært at lave film. Især hvis de er til den smalle side, og hvis de agenter, forfattere og skumle pengemænd, man arbejder sammen med, er irrationelle og har deres helt egne mål. Så kan det blive tæt på umuligt.

Eventyrlyst i en meget høj alder

Henning Carlsen fortæller om sit eventyr og mareridt med den lune, der var sædvanlig for hans pen. Han skriver simpelthen originalt og (med)levende og skaber lyslevende karakterer, og historien om den litterære agent, der hele tiden vender på en tallerken, er både skræmmende og kostelig.

Det ene øjeblik skal filmen kun laves, hvis Carlsen instruerer, og det næste øjeblik skal den slet ikke laves. Gabriel García Márquez er heller ikke let at danse med, selv om Carlsen kun oplever hans luner på afstand.

I det hele taget er »Memoria« spændende at læse for alle med interesse for filmproduktion, og så er den et ærefrygtindgydende monument over Henning Carlsens eventyrlyst i en meget høj alder. Hele tiden med sin tro hustru Else ved sin side. Det er med lavmælt og beundringsværdig dødsforagt de to kaster sig ud i eventyret.

Observationsevnen svigter aldrig

Jeg er noget mere i tvivl om berettigelsen af den samling af artikler fra 1952 til 2014, der samtidig med »Memoria« udkommer med titlen »Mine meningers dumdristighed«. Artikelsamlingen er dobbelt så tyk som den anden bog, men kun halvt så relevant, for mange af artiklerne, hvoraf de fleste stammer fra Information, er alt for bundet til samtiden til stadig at være interessante nok.

Carlsen er skarpest, når han skriver om noget, der har med film at gøre, og bliver en smule sludrende, når han bevæger sig ind på det politiske, selv om observationsevnen aldrig svigter. En bonus er det, at Carlsen nåede at give hver artikel nye ord med i nogle korte introduktioner, der er fyndige og perspektiverende.

Skulle man ud over at læse »Memoria« og gense Knut Hamsun-filmatiseringen »Sult« få lyst til at se flere film af Carlsen, så kan »Hør, var der ikke en som lo?« anbefales. Filmen har Jesper Christensen i hovedrollen som arbejdsløs drømmer i 1930erne.Henning Carlsen var også en drømmer. Og han havde stor sans for at beskrive det, han drømte om.

★★★★✩✩

Titel: Memoria. Forfatter: Henning Carlsen. Sider: 170. Pris: 198 kr. Forlag: Epigraf

★★★✩✩✩

Titel: Mine meningers dumdristighed. Forfatter: Henning Carlsen. Sider: 342. Pris: 198 kr. Forlag: Epigraf

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.