Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Roman

Hemmelig forfatter afslutter genial serie

Pseudonymet Elena Ferrante fuldender sit fire bind lange mesterværk om to veninder og flere årtiers Italien.

»Det forsvundne barn« af Elena Ferrante afslutter den imponerende Napoli-kvartet om to veninders livslange og til tider komplicerede venskab.
»Det forsvundne barn« af Elena Ferrante afslutter den imponerende Napoli-kvartet om to veninders livslange og til tider komplicerede venskab.

»Det er kun i dårlige romaner at folk altid tænker det rigtige, altid siger det rigtige,« udtaler Lila, den ene af Elena Ferrantes to hovedpersoner, sådan cirka ved vejs ende i den imponerende Napoli-kvartet om to veninders livslange og til tider komplicerede venskab. I dårlige romaner har alt, hvad der sker, en årsag, hævder hun. Alt trøster én til sidst.

Sådan er det ikke, i al fald ikke umiddelbart, i de fire stort anlagte og rasende godt fortalte Napoli-romaner, der afsluttes med murstenen »Det forsvundne barn«. Irrelevante dialoger og flagrende anekdoter er der tilsyneladende masser af, ligesom ude i det virkelige liv, og langtfra alt synes at have en overordnet eller bagvedliggende årsag.

Men fordi det meste af det, der sker og siges, udspringer af foregående handlinger og ord, og fordi ubetydelige hændelser for den ene sagtens kan være betydningsfulde for en anden, giver det hele alligevel mening i det store perspektiv. Og den af offentligheden ukendte Elena Ferrante formår med lige dele nøgtern iagttagelse og inciterende fortælleglæde at gøre dette synligt.

De fire bøger er både i detaljen og som et sammenhængende hele et stort anlagt kunstværk om nyere italiensk historie, om kvinders hverdagsdaglige ligestillingskamp og om Lila og jeg-fortælleren Elenas venskab. Persongalleriet er enormt, de sociale og politiske kulisser er dramatiske, handlingen er fængslende. Det er som en klassisk symfoni i bogform, en serie væg-store malerier på skrift, skønlitteratur når den er bedst.

Billedet af kvindeliv

Jeg-fortælleren, Elena Greco, indledte sin fire-akter, da hun i første bind satte sig for at finde sin forsvundne veninde Lila, ikke ved at lede efter hende fysisk, men ved at forsøge at genfinde hende i erindringen.

Som læser har man fulgt dem, fra de som seks-årige mistede deres dukker i en mørk skakt, til de som ældre kvinder bryder med hinanden, efter at Elena, der undervejs er blevet en succesfuld forfatter, har fået udgivet en lille roman, »Et venskab«, hvor hun beretter om Lilas fire-årige datters forsvinden år forinden.

Tabet af barnet har gjort den i forvejen ustabile Lila endnu mere uligevægtig, hendes manipulation med omgivelserne træder gradvist tydeligere frem, og hun lægger sig ud med stort set alle, også Elena, som hun altså efter et livslangt tumultarisk venskab til sidst bryder med. Forholdet mellem de to kvinder har været bundet sammen af skyld, jalousi og rivalitet, men også af samhørighed, varme og venindeskab.

I dette sidste bind flytter Elena fra sin mand og sit komfortable liv i Milano til Napoli, hvor hun regner med at skulle leve sammen med den smukke Nino, som hun har været forelsket i siden barndommen, og som i de unge år havde en hed flirt med Lila. Da forholdet brister, og hendes økonomi og hverdag med tre små børn hænger i laser, flytter hun helt tæt på Lila, trods angsten for at venindens indgriben i hendes liv dermed øges.

Elena Ferrantes afdæmpede, men mættede beskrivelser af konflikterne dem imellem, med deres børn, mænd og tidligere elskere, med gamle venner og uvenner og ikke mindst politiske og mafiøse modstandere samler i dette melodisk oversatte bind billedet af (italiensk) kvindeliv fra slut-halvfjerdserne til næsten nu. »Det forsvundne barn« er fremragende, serien som samlet fortælling er genial.

Titel: Det forsvundne barn. Forfatter: Elena Ferrante. Oversætter: Nina Gross. Sider: 480. Pris: 299 kr. Forlag: C&K Forlag

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.