Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Roman

Håkan Nesser narrer læseren

Håkan Nesser leger med fiktion, fortællerstemme og geografi i sin skønlitterære thriller om fortid, fortrængninger og parforhold.

»Straf« af Håkan Nesser og Paula Polanski.
»Straf« af Håkan Nesser og Paula Polanski.

Den er mere skøn- end den er noget som helst andet –litterær, Håkan Nessers nye roman »Straf«. Og lige så svær den er at sætte i genrebås, lige så udfordrende er det at give den et samlet skudsmål med på vejen.

»Straf« minder om en dynamisk organisme, et levende stykke råstof der ændrer form og struktur, selv når man holder om det og læser sig ind i det.

Håkan Nesser leger med andre ord med læseren. Både historien og geografien er genkendelige men uhåndgribelige, akkurat som fortællerstemmerne der er foranderlige, for ikke at sige forvredne, forlorne. Vi ved end ikke, hvem der har skrevet (dele af) bogen, eftersom Nesser tilsyneladende blot er medforfatter sammen med det tyske forfatterpseudonym Paula Polanski, der i øvrigt er en figur i bogen.

I den svenske udgave står Nesser sågar kun som oversætter, mens Polanski tilskrives hele æren, men da Nesser næppe kan dansk og har kunnet stå som (med)oversætter, har forlaget måttet lege med på spøgen og opgraderet hans navn til omslaget.

At Nesser er mester bag værket er der imidlertid flere indikatorer på, ikke mindst genbrugen af byer fra Nessers tidligere bøger og hele det fiktive europæiske landkort, han til dels før har brugt. Historien foregår i en svensk-flamsk-tysk-schweizisk blandingsregion, hvor alt ligner, men intet er, som man kender det. Akkurat som med fiktion og som med figurerne og fortællingen i »Straf«.

Fup og fantasi

Den nogle-og-tresårige succesforfatter Max Schmeling, der deler navn med en forhenværende tysk mesterbokser, modtager et brev fra en barndomsbekendt, han ikke har set i en menneskealder. Denne Tibor Schittkowski beder ham om hjælp til et personligt anliggende, han ikke selv kan klare, da han er døende af ALS.

Schmeling indvilliger modstræbende, dels fordi han står i gammel taknemmelighedsgæld til Schittkowski, dels fordi opgaven inddrager hans første store (forsmåede, men af ham deflorerede) kærlighed, en vis Kristiana.

Schittkowski har skrevet en slags forklaring på opgavens art ned i form af sin livshistorie. I sine yngre dage havde han et kortvarigt, men intenst forhold til selvsamme kvinde, som han efter sigende fik en datter med. Schittkowski endte imidlertid i spansk fængsel, fordi han slog Kristianas voldelige mand, Carlos Fuentes (sic!) ihjel.

Schmeling læser Schittkowskis beretning, og gradvist rulles han længere og længere ind i historien, indtil han selv bliver hovedperson i den, og alt, hvad der hidtil syntes tilforladeligt, viser sig at være komplekst og plagsomt.

Ingen er i virkeligheden dem eller det, de giver sig ud for, end ikke Schmeling selv. Fortællerstemmerne træder med andre ord ud af deres roller, og intet af det, Schmeling (og læseren) tog for givet, er andet end fup og fantasi. Eller rettere fiktion.

Nesser formår således på finurlig vis at vise, at meget lidt i livet kan tages for givet, og at sandheden langtfra er en endimensionel størrelse. Med spændingsromanens værktøjer skriver han skønlitteratur, der rykker rundt på faste forestillinger og giver læseren en slags mening med det hele, eller i det mindste med kunst. Det er skøn læsning.

Titel: Straf. Forfatter: Håkan Nesser & Paula Polanski. Sider: 240. Pris: 299 kr. Forlag: Modtryk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.