Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kulturarv

Fra herresæde til gårdbutik

Historikeren Niels Peter Stilling viser respekt og stor veneration for kulturarven i sit »autoriserede« storværk om de danske og svenske herregårde. Et imponerende enmandsprojekt.

Niels Peter Stilling: »Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster«
Niels Peter Stilling: »Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster«

To bind af Niels Peter Stillings store værk om de danske herregårde foreligger nu. Efter bindet om de sjællandske, mønske og lolland-falsterske, der udkom sidste år, er bindet om Fyn og Langeland kommet til. Og meget velkomment er et bind om de tabte danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge på vej.

Dels har herregårdene hinsidan jo danske rødder, dels er de vævet ind i danmarkshistorien, bygningskulturen og det net af adelsslægter, der har befolket disse levn fra de privilegeredes storhedstid.

I 1682 mageskiftede for eksempel den foretagsomme Helle Rosenkrantz efter manden admiral Niels Trolles død sit gods Gavnø med den skånske adelsmand Knud Thott, der efter Skånske Krig på grund af sine danske sympatier var kommet i alvorlig modvind på sit gods Næs nord for Lund.

Trollerne kom til Næs (senere Trollenæs). Thott kom til Gavnø. Og sådan er det fortsat med ejerskaberne lige siden: Trollerne på Næs og Reedtz-Thotterne til Gavnø. Men nu kan vi altså se frem til historien fortalt fra Sverige.

To bind yderligere om Jylland og et om Slesvig-Holsten er planlagt. Det er mageløst og ganske uhørt som enkeltmandspræstation. Og er der tale om et udvalg, så får dog samtlige henved 1.000 herregårde et ord med på vejen, mens de udvalgte får særdeles omfattende og fyldestgørende omtale.

Her er ikke tale om egentlig ny forskning i herregårdene, selv om flere godsarkiver er aflagt besøg, men det kendte er samlet og ført helt op til dato. Ikke mindst de skiftende ejerforhold og de, til tider beklagelige, nye aktiviteter og tiltag, der, om end nødvendige for økonomien, er med til at tivolisere kulturarven.

Seneste nyt er også med: Et billede af Sparresholm ved Næstved efter branden i 2013, arvestriden om overdirektørstillingen på Gisselfeld, i folkemunde kaldet »Grevens fejde«, og det nye skilt ved indkørslen til Steensgaard på Fyn, der typisk for de moderne tider for herregårdene med herregårdspension og blandet landhandel åbent og ærligt over for den besøgende forkynder: Principlandbrug/Slagtehus/Gårdbutik & Spiseri.

Historiske epoker

Men værket forråder ikke kulturarven. Og er forfatteren specialist i bygningshistorie, så har han også øje for landskaberne, haverne og de til tider indviklede slægtshistorier, krigshistorien og de øvrige økonomiske op- og nedture i Danmarkshistorien, der er afgørende for netop herregårdenes rationale.

Mens kirkerne som hovedregel har udvist konservatisme, bestandighed og troskab over for historien og de oprindelige bygningsskikke, så udnyttede hver herremand begærligt de økonomiske opsving fra højmiddelalderen og frem til historicismen til at bygge om, modernisere og følge med tiden.

Af samme årsag har Niels Peter Stilling enkelte forbehold over for sin egen epokeinddeling af de beskrevne herregårde, der rummer bygningselementer fra flere perioder med flere arkitektoniske stilarter repræsenteret udvendigt som indvendigt.

Det rokker dog ikke ved, at tidsinddelingen fra middelalder over renæssance, barok, rokoko, klassicisme og historisme fungerer harmonisk for den fremadskridende læsning af værket, der ikke er egnet som håndbog og til brug i felten, selv om tilhørende registre og oversigtskort fungerer perfekt ved opslag.

Mens kun tre af Fyns herregårde kan føres tilbage til 1100-tallet, kan en stor mængde gårde dateres omkring 1400-tallet og kun ganske få herefter. Fyn var simpelthen fyldt op, og de dominerende adelsslægter, Bryske, Ulfeldt, Friis, Valkendorf, Bild og senere Brockenhuus, træder ind på den politiske stormandsscene i danmarkshistorien med ansete og indflydelsesrige embeder inden for militær, økonomi og statholderembeder.

Adelsslægterne skildres indgående og til tider langt ned i den ligegyldige detalje. Oplysningen om, at bygherren til Vennerslund på Falster f.eks. blev nummer fire i military ved Olympiaden i 1936, vidner mere om en kompletteringsorm, der gnaver. Fokus forsvinder.

Blandt de 70 beskrevne herregårde på Fyn vælger Niels Peter Stilling sig ikke overraskende den østfynske Hesselagergård som symbolet på magtfuldt adelsvælde og lader den naturligt nok pryde bindets forside.

Gården er Danmarks første renæssancehus opført af rigets mægtigste mand efter kongen, kansler Johan Friis, omkring 1540. Et herresæde og en pragtbygning hvor historien om en magtens mand og overdådig arkitektur går op i en højere enhed.

Efter Grevens Fejde undslipper Friis sit fangenskab og rejser til Tyskland, hvor han omkring reformationen søger lærdom hos Luther selv og hos Melancton i Wittenberg som forberedelse til indtrædelse i landets nye adelige og lutherske magtelite. Var embedet som kansler ikke vellønnet, så var det prestigefyldt. Pengene kom på den tid stadig fra jorden.

Farvel til landbrugsdrift

Men jord er ikke længere nok til lønsom herregårdsdrift. En ny blandingsøkonomi i godsdriften har taget over.

Med klædelige forbehold i respekten for den kulturarv, som tidligere tiders privilegerede ejere har skabt, må forfatteren beklage, at under halvdelen af de beskrevne 70 fynske godser tjener deres oprindelige formål som hovedsæde for landbrugsdrift.

De øvrige er indrettet som museer, hoteller, kursuscentre og bed & breakfast.

Med forfatterens egne dokumenterende (men heller ikke stort mere) fotos fremtræder storværket ikke prangende.

Er de udvalgt efter relevans og som illustration til teksten, så ville det dog have tjent forlaget og projektet, om det – nu, hvor fotokunsten med mobiltelefonen ved hånden er blevet allemands eje – havde sendt en professionel fotograf i marken.

Det ville have tilføjet en ekstra dimension.

Mange af værkets oplysninger kan hentes på nettet, men historien om de danske, svenske herregårde og herregårdene i hertugdømmerne skal naturligvis læses i et gedigent bogværk som dette, der så indimellem, når man nødtvungent giver det fra sig, pynter gevaldigt i bogreolen.

Og en sådan har danskere med interesse for herregårde selvfølgelig. En stund endnu.

Titel: »Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster«.

Forfatter: Niels Peter Stilling.

Sider: 456. Pris: 400 kr.

Forlag: Gyldendal.

 

Titel: »Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland«.

Forfatter: Niels Peter Stilling.

Sider: 393. Pris: 300 kr.

Forlag: Gyldendal.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.