Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Anmeldelse:

Føles som en tatovørnål i hjernebarken

Selv når sidste blad er vendt i Sofi Oksanens roman, bliver historien hængende i kroppen.

Sofi Oksanens roman »Renselse« handler om to kvinder: Den gamle Aliide, der bor på den fædrende gård i Estland, som hun med alle midler har forsøgt at beholde under kommunismen, og den unge kvinde Zara, hvis drøm om rigdom og et bedre liv har bragt hende fra Hviderusland til Berlins bordeller.

De to mødes, da Zara, forslået, dukker op på Aliides gårdsplads. Tilsyneladende tilfældigt, men det viser sig ganske hurtigt, at de to har mere end blot mødet på gårdspladsen til fælles. Og gennem tilbageblik oprulles historien, ikke blot Aliide og hendes forhold til søsteren Ingel, der får den mand, Aliide elsker, men også Zaras rejse fra Hviderusland til Berlin. De to har begge kæmpet mod overmagten og bruger og får misbrugt deres kroppe i kampen for at få et bedre liv, det fine, store, rigtige, lykkelige liv, som de drømmer om og kun i glimt har fat i med det yderste af neglene.

Sorg og tristhed

Det kan lyde som endnu en af de irriterende mange kriminalromaner, der handler om trafficking, men Oksanens sprog og fornemmelse for personernes indre liv løfter historien langt væk fra underholdningen og gør den vedkommende. Der er beskrivelser så inderligt modbydelige fra et bordel, at ingen film kunne frembringe bedre billeder, og når man lukker øjnene, er de der stadig. Der er sorg og tristhed, der knitrer i stilheden, ydmygelser og smadrede drømme, der klistrer til huden som våde klude og kun små flige af håb. Personer, der opfører sig ganske modbydeligt, men som man alligevel forstår, fordi de gør, hvad de kan for at få de små laser af lykke til at hænge sammen.

Man læser med stive fingre og tilbageholdt åndedræt, det er næsten ubærligt at læse videre, men man vender siderne for at vide, hvad der sker, mens man øver sig i at læse langsomt nok til at kunne nyde sproget, der føles som en tatovørnål i hjernebarken. »Renselse« er rystende, uafrystelig og vanvittigt god. Men den tager tid at komme sig over. Hvis man overhovedet kan.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.