Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Historie

Flugten fra et kommunistisk helvede

Shing Dong-hyuk er en af de få, der undslap fra en af Nordkoreas fangelejre. Hans beretning er skrevet af Blaine Harden og har titlen »Flugten fra camp 14«. Det er rystende læsning om umenneskelighed, der foregår den dag idag.

Shing Dong-hyuk blev født i fangenskab i Nordkorea i 1982. Det lykkedes ham at flygte og krydse grænsen mellem Nordkorea og Kina i 2005 iført en stjålen militæruniform. Han er i dag menneskerettighedsforkæmper og talte bl.a. for omkring to måneder siden ved et arrangement i Washington D.C.
Shing Dong-hyuk blev født i fangenskab i Nordkorea i 1982. Det lykkedes ham at flygte og krydse grænsen mellem Nordkorea og Kina i 2005 iført en stjålen militæruniform. Han er i dag menneskerettighedsforkæmper og talte bl.a. for omkring to måneder siden ved et arrangement i Washington D.C.

De kommunistiske rædselsregimer og deres fangelejre synes at være noget fjernt fra forrige århundrede, men det er ønsketænkning. De kommunistiske regimer hersker stadig i Kina, Nordkorea og Cuba og mishandler og fængsler stadig millioner i lejre. De færreste har kunnet fortælle om, hvordan livet var og er i Nordkoreas lejre, men Shing Dong-hyuk flygtede og endte i Sydkorea.

Hans fortælling om sin opvækst i Camp 14 er nu udkommet på dansk med titlen »Flugten fra camp 14«, og det er en urovækkende bog, fordi den minder os om, at umenneskelig ondskab stadig udøves. Shing Dong-hyuks beretning er fortalt af Washington Posts tidligere korrespondent i Asien, Blaine Harden, hvis bog med rette har vakt opsigt.

Født til fangenskab

Shing Dong-hyuk blev født i fangenskab i 1982. Begge hans forældre sad fængslet i en af Nordkoreas utallige fangelejre. De var fængslet, fordi to af faderens brødre var flygtet til Sydkorea. Egentlig var seksuelle forhold mellem fanger forbudt og straffedes med døden, men muligvis havde Shings forældre fået en speciel tilladelse, fordi de havde sladret om andre fanger.

Der herskede en ubønhørlig brutalitet i lejren, der ramte alle - også børn. Sulten var en del af hverdagen og fangerne overlevede kun med nød og næppe. Ingen normale menneskelige moralgrænser var i funktion og fangerne stjal fra hinanden. Blev det opdaget blev de banket ofte til døde. Shing spiste sin mors ration for at overleve, og når hun kom hjem fra en lang dags hårdt arbejde, slog hun ham. Sin far så han næsten intet til.

Shing og de andre børn lærte stort set intet, men skulle hylde den store leder Kim Il Sung. Hverdagen betød store og små rædsler og som seksårig så Shing, hvordan en lærer bankede en lille køn pige til døde. Børnene blev regelmæssigt banket og Shing deltog i kollektive afstraffelser af andre fanger.

Da Shing var 14 år, overhørte han, at hans mor og bror planlagde en flugt, og i håb om forbedring af sin egen situation stak han dem til en vagt. Men dette stikkeri bragte ham ikke bedre forhold. Tværtimod blev han udsat for tortur, som beskrives i detaljer i bogen. Han blev også tvunget til at overvære nedskydningen af sin mor og bror.

Flugten fra camp 14

Shing blev sendt til lejrens tøjfabrik, der fabrikerede militære uniformer, hvor han fik ry for at være god til at reparere symaskiner, men den benhårde disciplin prægede også fabrikkens hverdag. Da Shing en dag tabte en symaskine, fik han som straf hugget en finger af.

I fabrikken mødte han en ældre fange, Park Yong Chul, som han blev ven med, og Chul fortalte ham om verden uden for lejren. Sammen besluttede de at flygte, men Chul døde inden flugten kunne iværksættes. Det lykkedes for Shing i en stjålen militæruniform at krydse grænsen mellem Nordkorea og Kina i 2005.

Derfra fik han gennem en vestlig journalist kontakt til den sydkoreanske ambassade i Kina og kom til Sydkorea. Han blev interviewet af efterretningstjenesten og fik endda udgivet en bog om sit liv, men den vakte ingen opsigt. Han kæmpede med traumer og var en periode indlagt på et psykiatrisk hospital.

Blaine Harden havde skrevet en artikel om Shing i 2008 til Washington Post, og han er nu vendt tilbage til Shing og har i »Flugten fra camp 14« fortalt hele historien udførligt. Det er en dybt rystende læseoplevelse, og man får minder om Hitlers, Stalins og Maos lejre.

For Harden var det særlig svært at få lokket fortællingen om forræderiet mod Shings mor og bror ud af Shing, og der er endnu ting, som Harden tror, at Shing gemmer på. Shing er citeret for at sige, at han udvikler sig fra dyr til menneske, men at det går meget, meget langsomt.

Harden refererer en række koreanere for vurdering af Shings historie, og ingen er i tvivl om, at hans historie i hovedsagen er sand. Kim Il Sung havde beordret, at regimets fjender i tre generationer skulle udryddes. De nordkoreanske fangelejre blev fyldt med hele familier, der skulle nedbrydes og myrdes.

Glemte menneskeskæbner

Hardens bog er fortalt lige ud ad landevejen i et nøgtern sprog. Den jødiske samfundsforsker Theodor Adorno blev efter krigen citeret for at sige, at litteratur efter Auschwitz var barbarisk - altså at det var umuligt at beskrive den virkelighed i litteraturen. Blaine Hardens bog kan selvfølgelig ikke indfange den verden, som Shing voksede op i, og hvordan Shing oplevede den, men man lader sig overbevise af fortællingen og tror på beskrivelsen.

Vi kan i dag sørge over, at det tidligere århundredes monsterregimer stadig eksisterer, og at Shings skæbne deles af tusindvis af andre. Vi ved, at tortur og henrettelser stadig foregår i lejre i Nordkorea og Kina. Vi skyder det i Vesten til side og laver handelsaftaler med det magtfulde Kina. Det er en pragmatisk politik, men Shings bog minder os om de mennesker, hvis skæbne vi derved glemmer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.