Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det store valg

Roman. »De elskendes bjerg«Pablo Llambías har skrevet en fremragende bog om, hvor fatalt det kan være, hvis man lader livet passere forbi uden at vælge kærligheden til, når man ser den.

Pablo Llambías har altid været overraskelsens forfatter. En bog af ham er altid en bog, som man ikke vidste, at man faktisk havde savnet, før man har læst den og sidder tilbage en stor oplevelse rigere. Hvor han tidligere har været mere vild og personligt søgende og spillende på en bevidst glidning mellem fortælleren og den biografiske Llambías i sine værker, er fortællerstemmen meget neddæmpet i den nye roman, »De elskendes bjerg«. Én stemme kan man næppe tale om, idet Llambías har lagt bogens ti kapitler i munden på syv mennesker, der hver især fortæller aspekter af den samme historie.

Det er en historie, der handler om identitet og kærlighed, og om vigtigheden af at vælge, ikke kun for egen skyld, men også for sine nærmestes.

På sin mors dødsleje får den unge kvinde Luisa den besked, at hendes far, Jannik, ikke er hendes far. Hun er resultatet af et sidespring i Sydspanien. Resultatet af et once in a life møde med drømmemanden på en once in a life chartertur med veninden fra gymnasiet, Anja. Et møde, der aldrig blev til mere, da moderen på det tidspunkt allerede havde etableret sig underligt livsulystent og borgerligt med Jannik, som er far til Luisas søskende. At Luisa ikke er biologisk barn, er der aldrig blevet talt om. Heller ikke mellem forældrene, men det var dog Jannik, der insisterede på det spanske navn (og hvem ved, hvad han vidste, når man nu ved, at den biologiske far hed Luis!). Og som andre blåøjede mænd ved han vel, at når der kommer et brunøjet barn ud af et møde med en blåøjet kvinde, så er der noget, der ikke stemmer.

Moderens sidste betroelse sætter en søgen i gang hos Luisa, og vi må antage, at det er hende de øvrige seks fortællere fortæller deres versioner af historien om Birthe til. En trist historie, der handler om et menneske, som svigter sig selv, og som følge heraf også svigter sine nærmeste. Et menneske, der fordi hun aldrig fandt ud af at vælge sig selv til, har levet et liv i en evig depression, der har lagt sit sorte klamme åg over familien.

Gennem de syv fortællerstemmer kredser vi rundt om Birthe. Hvordan var hun som mor, og hvordan var hun som ung, og hvad var det, der skete dengang på »De Elskendes bjerg« på solkysten? Læseren må gang på gang læse tilbage, for fortællingerne stemmer ikke overens. Der er nogen, der lyver, men hvem? Eller er erindringen virkelig så nådig, at den giver os de historier, vi har brug for? Romanen stiller mange spørgsmål samtidig med, at den lukker op for en generøs tilgang til kærligheden og til vigtigheden af at holde sig selv åben.

Man mærker Llambías' kendte skarphed i analyserne. Af turismen, af kærligheden, af identiteten, biologisk såvel som socialt, af livsløgnen og maskespillet. Af den måde et menneske kan forstille sig på og bilde sig selv ind, at det er enormt frit og sanseligt. De små menneskelige livsdræbende mekanismer tager Llambías under vanlig ganske nådesløs analyse. Vi bliver aldrig frie, vi er bundet ind i hinandens fortællinger og bliver produkter af dem. Men der er valg, der kan ændre vores liv, og som det er afgørende, at vi træffer, også på trods af en eventuel smerte derved.

Llambías fortæller med en større glæde end før, det synes, som om den kynisme, der næsten har været lurmærket på hans forfatterskab, er lettet til fordel for en mere overbærende kærlighed til sine personer. Man kommer aldrig til at samle et billede af Birthe, dertil er hun for fragmenteret. Men man holder alligevel af hende ved romanens slutning, som trods det, at den næsten er for lykkelig for en Llambías-roman, faktisk klinger rent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.