Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Krimier

Der myrdes løs i nærmiljøet

Tre meget forskellige forfattere – en spansk og to danske – leverer lokalkolorit og -kultur i noget, man kunne kalde hjemstavnskrimier.

Karin Hedes »Under liv« løfter sig desværre ikke over den klassiske femikrimi.
Karin Hedes »Under liv« løfter sig desværre ikke over den klassiske femikrimi.

Jo større verden er, des mere har vi en tendens til at rykke sammen, blive i det nære, det trygge. Uhyggen bliver derfor så meget desto værre, når alt det genkendelige og hyggelige pludselig bliver omdrejningspunkt for noget utrygt, noget farligt, noget død og djævelskab.

Dette fænomen dyrker en del krimiforfattere, og tre nye krimier er i særlig grad bygget op omkring det nære og umiddelbart rare rum, som et næsten familiært lokalmiljø synes at være. En spansk og to danske kvindelige forfattere leverer med andre ord hjemstavnsromaner af den moderne slags, med mord, mystik og nærmiljø.

Eva Maria Fredensborg, der af sit forlag ligefrem fremhæves som hjemstavnskrimiforfatter, er i sin nye krimi, »I blinde«, dykket ned i et betændt københavnsk fodboldmiljø, hvor rockerrelationer, hashhandel, matchfixing og ludomane tendenser indgår.

Nærmiljøet hedder Østerbro, og vi kommer helt ned i den knoldede grønsvær i Fælledparken, hvor den lokale fodboldklub Skjold træner drenge, der drømmer om mindst at blive superligaspillere, som det blev tilfældet for den smarte Daniel Kofoed.

Hans videre livsforløb er dog mindre ønskværdigt, ikke mindst da han en sen aften myrdes i gården bag Café Park. Alle spor ender blindt, og Fredensborgs faste hold – profileringseksperten Robert Strand, den unge sociolog Asta Qvist og den tidligere revisor Carl Pedersen – må søge tilbage i tiden. Blandt andet til dengang, da den unge Daniel Kofoed spillede i Skjold, og Carl Pedersen var hans træner.

At Pedersen overhovedet får lov til at blive på sagen, når han og i øvrigt også hans søn kendte den myrdede, skæmmer troværdigheden en anelse. Fredensborg bruger det dog behændigt til at farvelægge portrættet af Carl Pedersen, der i forvejen er i sorg over sin hustrus tidlige død, og som nu må forholde sig til spørgsmålet om, hvornår og hvor meget man kender et andet menneske, selv ens allernærmeste. Og én selv.

Eva Maria Fredensborg skriver let og ligetil, og »I blinde« er en god, gedigen spændingshistorie med lige dele morderisk uhygge og lokalkulørt hygge.

Detaljerne dræner drivet

Hos Karin Hede er vi i »Under liv« taget til Randers og omegn i det, hendes forlag kalder en »socialrealistisk« krimi. Det kunne man sådan set kalde mange, især skandinaviske, spændingsromaner, og »Under liv« adskiller sig i den henseende ikke væsentligt fra den gennemsnitlige nordiske femikrimi. Desværre heller ikke hvad angår det litterære niveau.

Karin Hede skriver så detaljeret, at vi er med nede i noget nær hvert fodtrin, hver bevægelse, hvert lille suk hos bogens figurer, og det dræner romanen for drive og spænding. Både sprogligt og handlingsmæssigt burde der være strammet gevaldigt op, og det er faktisk ærgerligt, at det ikke er sket, for der er masser af gode elementer i Hedes historie, der tegner et fint portræt af social og menneskelig afmagt:

Et midaldrende ægtepar er i gang med at forberede en såkaldt erotisk middag for sig selv og et yngre par, som han har mødt i byen, da de bliver brutalt overfaldet og frarøvet penge og smykker. Han ender i koma, hun kæmper sig gennem traumet efter volden og voldtægten og ikke mindst en voldsom vrede mod ægtemanden.

Samtidig myrdes en ældre og drikfældig mand i sit hjem, og politiet ser i første omgang en sammenhæng. Men der er mere i forbrydelserne, end øjet ser ...

Masser af uhygge

Hos spanske Dolores Redondos »Den usynlige vogter« befinder vi os også i provinsen, her i skikkelse af den lille baskisk-navarronske by Elizondo.

Her er hovedpersonen, den kvindelige politikommissær Amaia Salazar, vokset op, og derfor bliver hun bedt om at lede efterforskningen af nogle brutale mord på unge piger fra byen. Som hos Fredensborg undrer man sig over denne inhabile beslutning, men det giver klart historien nogle flere facetter at spille på, realistisk eller ej, og det har alt sammen noget med denne hjemstavn at gøre.

Udover mordene på de unge piger, der alle er blevet lagt i en jomfruelig stilling, har fået afklippet deres kønsbehåring og placeret en traditionel egnskage på skambenet, så vender et uhyggelige mareridt tilbage til Salazar, da hun rykker fra sit nuværende hjem i Pamplona til barndomsbyen.

Byens indbyggere mener, at den lokale skovtrold, basajaunen, er på spil, og Salazar må grave dybt i sin families og sin egnskulturs historie for at få styr på både sig selv og sagen.

»Den usynlige skygge« er en interessant og fængslende fortælling om baskisk kultur og overtro, lidt klichépræget indimellem, men ellers fint skrevet, med et godt plot og masser af uhygge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.