Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Tegneserier

Den lange vandring

Tre serier vidner om, at der stadig er masser af liv i den kunstneriske tegneserie.

Der udkommer stadig tegneserieudgivelser i Danmark, som overlegent demonstrerer, at der både er plads og behov for de særlige kvaliteter, seriemediet tilbyder - selv om 90ernes bølge af store grafiske romaner fra især USA er stilnet af.

Danmark, og i nærværende tilfælde Grønland, er også med. For nogle år siden udkom Nuka K. Godtfredsens urgrønlandske billedfortælling »De første skridt«, der med med store landskaber og mange detaljer udfoldede et stenalderfolks opdagelsesrejser i Nordgrønlands udstrakte ismarker.

Andet bind i serien, »Hermelinen«, er ikke narrativt forbundet med »De første skridt«, idet den springer flere tusind år frem til 1100-tallet, hvor nordboerne har indvandret til Grøndlands sydlige egne.

Dem ser man dog ikke noget til, andet end ved en jerngryde, som en inuitstamme har byttet sig til. I stedet følger fortællingen to menneskers vandringer fra Thule til Canadas arktiske egne og tilbage igen. Hovedpersonen er kvinden Ukaliatsiaq, der er udvalgt til at blive shaman af sin stammens åndemaner Umimak. Oplæringen fordrer, at parret tager på en lang rejse, der både går gennem de ydre landskaber og i de indre, hvor Ukaliatsiaq blandt andet skal lære at konfrontere overnaturlige væsener.

Ligesom i første bind behersker Nuka S. Godtfredsen de glidende overgange mellem den både håndgribelige ødemark og de gådefulde shamanistiske astralrejser, så at læsere får en fornemmelse af den realitet, det overnaturlige har på dette tidspunkt i Grønland. Anden del af fortællingen bringer de rejsende i kontakt med Tunit-folket, der menes uddødt i starten af 1900-tallet, men som i middelalderen var en stærk kultur, der lever af rensdyrjagt.

»Hermelinen« er en vanvittig smuk tegneserie, med bløde pasteller der passer lydefrit til beretningens poetiske mystik. Beretningen er videnskabeligt underbygget i alle sine detaljer, men researchen får aldrig lov til at stå i vejen for den indtagende historie, der bør få udbredelse uden for Grønlands og Danmarks grænser.

»Et kinesisk liv« er den sydkinesiske tegner Li Kunwus selvbiografiske tegneserie, der fortæller Kinas historie efter Maos magtovertagelse i 1949 til i dag. Li Kunwu har gjort hele turen med, fra sultkatastroferne udløst af Maoismens kollektive vanvid, over Kulturrevolutionens blodige absurditeter til nutidens rodløse opbrud. Det er interessant for en vestlig læser, at Li Kunwus forholdsvist kritiske historieskildring til en vis grad må spejle det officielle Kinas historiesyn, idet hans tegneserie snart vil blive udgivet i Kina.

Man blader derfor straks frem til fremstillingen af Tiananmen-massakren i 1989 (i Folkerepublikken ofte kaldet »6-4«), som Li Kunwu dog styrer uden om. »Jeg ved, at mange har lidt under 6-4, men sagen er den, at jeg i lighed med næsten alle mine landsmænd er optaget af ting, som jeg synes er langt vigtigere.«

At Li Kunwu derved smyger uden om en beskrivelse af tragedien rokker ikke ved, at udsagnet føles i pagt med tegnerens øvrige beskrivelse af det moderne Kina, hvor indbyggerne nu helliger sig en hidsig jagt på status og velstand. Kampen for menneskerettigheder er ikke en del af massernes hverdag.

Ray Bradbury døde i år 91 år gammel, og Fahrenheit har benyttet lejligheden til at genudgive en tegneserieversion af forfatterens mest kendte roman, som forlaget deler navn med. »Fahrenheit 451« fortæller om en fremtid, hvor brandmændenes fornemste opgave er at brænde bøger. Indimellem kaster bogelskerne sig også ind i flammerne, for de kan ikke leve i en verden uden litteratur. Seriens illustrationer er ikke meget hidsende, men en adækvat visualisering af denne specielle udgave af fremtiden, hvor de eneste tilladte bøger er »tegneserier og 3-D-porno«.

Lidt uhyggelig til mode bliver man, når man overvejer hvor mange, der mon i dag ville gå i døden for deres bogsamling. Ikke mange, men det kan måske skyldes, at litteraturen i dag kan eksistere i digital form? Bradbury syntes at have forudset dette, idet han udtrykkeligt lader sine karakterer forsvare bøgernes fysiske tilstedeværelse. »Ved du hvorfor bøger som denne er så vigtige?« siger en karakter.

»De har kvalitet. Og hvad betyder ordet kvalitet. For mig betyder det stoflighed. Denne bog har porer. Den har kvalitet.«

Tegneserier på papir har også stoflighed - og her er tre nye, der også har kvalitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.