Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Musikbog

Danmarks Radios Big Band fejres i ny, stor bog

Historien om 50-årsjubilaren Danmarks Radios Big Band bliver kortlagt i et værk, der også er en værdig mindesten for forfatteren og multimusikmennesket Erik Moseholm.

Erik Moseholm: »We Came To Play - Historien om Danmarks Radios Big Band.«
Erik Moseholm: »We Came To Play - Historien om Danmarks Radios Big Band.«

DR Big Bandet eller Radioens Big Band eller hvad, det nu gennem tiderne har heddet, er i sagens natur en stor størrelse. Ikke blot som jazzorkester, men også som en 50-årig institution i det danske musikliv. Under alle omstændigheder har vi, der hen ad vejen har været med på sidelinjen, hentet os mange og mangeartede oplevelser – af såvel mere som mindre mindeværdig beskaffenhed.

For mit eget vedkommende husker jeg i hvert fald en aften i Jazzhouse, helt nøjagtigt 5. oktober 2012, hvor big bandet spillede arrangementer af den legendariske canadiske arrangør, komponist og orkesterleder Gil Evans. Det var rigtig flot musik, specielt genskabelsen af flere værker fra det berømte Gil Evans-Miles Davis-samarbejde.

Primært husker jeg dog, at jeg inden koncerten mødte Erik Moseholm, med hvem jeg fik en lang og god snak om musik og ikke mindst om aftenens band. Erik Moseholm var nemlig godt i gang med at kortlægge hele big bandets historie med henblik på en bogudgivelse i forbindelse med orkestrets 50-årsjubilæum i 2014. En uge senere var Erik Moseholm ikke blandt os længere.

Når bogen nu er fuldbragt og – som planlagt – har set dagens lys, skyldes det en stor indsats fra Erik Moseholms kone, Vigga Bro, og ikke mindst fra journalisten og musikeren Ole Matthiessen, som Erik Moseholm da også fra starten havde udset til at skrive om tiden efter 1992, hvor Erik Moseholm havde forladt Danmarks Radio for at blive rektor på Rytmisk Musikkonservatorium.

Her er så bogen, og umiddelbart må man sige, at det er en tung sag. Helt konkret vejer den 1,409 kg, og der skal nok lidt tilløb til, før man lige kaster sig ud i de 352 – overvejende tæt skrevne – sider. Nu behøver man jo ikke nødvendigvis at tage bogen i ét stræk, fra ende til anden, da et navneindeks giver mulighed for at hoppe omkring i begivenhederne. Udbytterigt er det dog at begynde med begyndelsen, idet Erik Moseholm ikke blot har ønsket at markere et 50-årsjubilæum, men også et 90-årsjubilæum, for det hele begyndte helt tilbage i 1924, da tidens jazzinfluerede danseorkestre sneg sig ind i radioen.

Grundig gennemgang

Og her er der virkelig blevet researchet. Vi får en interessant historie om jazztiden og tidens jazz, de tilhørende meritter og de første orkestre og kapelmestre, som næppe er blevet dokumenteret så grundigt andetsteds. Dertil hører så tidens polemik om skellet mellem jazz og moderne dansemusik med interessante udtalelser fra Statsradiofoniens første – og måske navnkundigste – chef, kammersanger Emil Holm.

Der er fornemt fokus på to af Radiodanseorkestrets betydningsfulde kapelmestre, Louis Preil og Teddy Petersen, og så fortsætter historien om radioens jazzrelaterede danseorkestre, via 1950erne med kapelmestre som Otto Francker, Arne Lamberth og Peter Rasmussen og frem til Radioens Big Bands fødsel i 1964.

Det var den daværende chef for Radioens Underholdningsafdeling, Niels-Jørgen Kaiser, som var fødselshjælper for big bandet og dertil ophavsmand til det for radioledelsen spiselige navn, Det Ny Radiodanseorkester. Og så blev det den – i øvrigt fortsat – karismatiske og entusiastiske Ib Glindemann, der blev bandets første chefdirigent.

Som mange vil huske, gjorde Glindemann sig i samme periode endnu mere bemærket i det ganske land med sin uforsonlige holdning til tidens popmusik. Det var en holdning, han i vidt omfang delte med Erik Moseholm, som dog siden gjorde meget for at fortrænge samme holdning.

Men det er en anden sag. For Erik Moseholms betydning for dansk musikliv kan ikke overvurderes, og selv giver han da også i bogen god spalteplads til eget liv og virke. Men ellers handler bogen jo klart sagt om Radioens Big Band, og der er ingen mangel på faktuelle oplysninger om koncertrækker, turneer, skiftende dirigenter, komponister og solister, og det er ikke for meget sagt, at mange af bogens spalter har karakter af det, der på moderne dansk hedder »name-dropping«.

Her kan selv læsere med en habil jazzmæssig forudsætning blive kørt ud på et sidespor. Dertil kommer lidt tørre, men dog ikke ganske uinteressante, omtaler af diverse organisatoriske og politiske brydninger. Ja, i disse tider, hvor vi har lært, at et DR-ensemble ikke nødvendigvis er en blivende størrelse, bliver vi mindet om, at DR Big Bandet ikke så sjældent har haft den ene fod ude på dødsgangen.

I den kontinuerlige beskrivelse af bandets utallige aktiviteter kan man godt savne lidt »backstage«- og »insider«-historier, altså – hvordan var det nu at være big band musiker? Og selv om det ikke skal ende i tant og fjas, så kunne en anekdote hist og her jo godt have givet et forfriskende pift.

Amerikansk indflydelse

Til gengæld er bogen rig på pressecitater, og Erik Moseholm giver da også de gennem tiderne huserende anmeldere et par ord med på vejen. De ord, der i den forbindelse er tilfaldet mig, kan jeg ikke være utilfreds med, og de gør mig på sin vis inhabil som anmelder af bogen. Men da jeg nu har ord for, at jeg i letforståelige beskrivelser levendegør jazzens personligheder og musikaktiviteter med stor indsigt i historiske facts, går det vel an.

Både i den aktuelle udgivelse og talrige andre steder bliver det fastslået, at det var den amerikanske kornettist, komponist, arrangør og dirigent Thad Jones, der i slutningen af 1970eren skabte orkestrets storhedstid, ja, satte The Danish Radio Big Band på verdenskortet. Og en aflytning af optagelserne med Thad Jones bekræfter da også, at orkestret hverken før eller siden i en sådan grad har danset og svævet af sted.

Til gengæld minder bogen os også om, at en anden navnkundig amerikansk musiker, Bob Brookmeyer, ikke som orkestrets chefdirigent ligefrem »swingede« med de danske musikere. Eller som pianisten Ole Kock Hansen udtrykker det: »Brookmeyer kunne godt få hærdede professionelle voksne mænd til at blive rystende nervøse, som den første dag i skolen.«

Bogens titel, »We Came To Play«, er hentet fra et værk af den herboende amerikanske komponist og dirigent Ray Pitts, som havde meget stor og langtrækkende indflydelse på Radioens Big Band, og som i øvrigt forlod denne verden få uger efter Erik Moseholm.

Og interessant nok har jeg et helt specielt forhold til netop dette værk. Jeg var i 1989 så privilegeret at være med på big bandets første tur til New York, hvor orkestret spillede på klubben Sweet Basil. Et berømt, men ganske lille sted, hvor bandet fyldte halvdelen af lokalet. Og ikke blot denne aften, men i min totale erindring om oplevelser med Radioens Big Band står »We Came To Play« som et højdepunkternes højdepunkt.

Ja, det var – som jeg i sin tid skrev – et fantastisk, uophørligt intensiverende værk, der væltede ud over os med euforisk kraft. Det var i øvrigt ved samme lejlighed, jeg fik chancen for at betragte min kollega fra New York Times, Allan Barra. Hans noter bestod hovedsageligt af hastigt nedskrevne nodebilleder, og derudover leverede han et par gange de mest uhæmmede, overdådige gab, jeg mindes at have set.

Af karrieremæssige grunde gik jeg straks i gang med at øve mig i begge discipliner. Under alle omstændigheder citeres Allan Barre i bogen for følgende: »Danskerne akkompagnerede gæstesolisterne, men lød hele tiden som sig selv. Disse musikere står ikke bag, med ved siden af dem. Hvor mange amerikanske jazzorkestre kunne gøre det samme i 1989?«.

Titel: We Came To Play - Historien om Danmarks Radios Big Band. Forfatter: Erik Moseholm. Bistået af Ole Matthiessen. Fotos: Jan Persson. Sider: 352 Pris: 349,95 kr. Forlag: Wilhelm Hansen Musikforlag

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.