Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cortázar skriver bedre end de fleste

Argentinske Julio Cortázars »Hinkeleg« fra 1963 er en pirrende, krævende, sanselig, mesterlig, absurd og meningsfyldt roman. Godt, at den endelig fås på (fremragende) dansk.

Hinkeleg
Hinkeleg

Jeg har levet med den bog i flere uger. Den er så vild. Jeg har læst den på spansk, og jeg har læst den i Rigmor Kappel Schmidts fantastisk gode nye oversættelse, og oversættelsen er så god, at romanen nu også er blevet en del af dansk litteratur. Det er så fint, at man næsten ikke kan få armene ned.

Julio Cortázars store roman »Hinkeleg« - for det er den, det handler om - er et modernistisk mester- og hovedværk, som den herhjemme alt for oversete argentinske forfatter udgav i 1963, og jeg kan ikke anbefale den varmt nok, men jeg må samtidig advare mod den, for man skal turde turde den. Virkelig.

Hver sætning er nemlig mættet med betydning, og noget er klart som dagen, andet er dunkelt, for Julio Cortázar giver ikke ved dørene, men han viser, hvordan litteratur kan åbne døre og bevidstheder, og han viser, bedre end næsten nogen anden, jeg kan komme i tanker om, hvordan man kan bruge sproget som et rum i sin egen ret.

Hos Julio Cortázar er sproget kunst, helt enkelt, men ikke i en eller anden villet kunstnérisk forstand. Det er »bare« større end den virkelighed, det beskriver. Det giver verden nye farver og læseren nye måder at opleve verden på. Det vender vi tilbage til om lidt. Først lidt om forfatteren.

Julio Cortázar blev født i Belgien i 1914, som søn af en ambassadefunktionær og dennes hustru, begge argentinere. Han døde i 1984 i Paris, for han havde søgt og fået fransk statsborgerskab i protest mod sit hjemlands militærdiktatur. I den spansksprogede verdens regnes han for en fornyer og en mester. På dansk er hidtil kun kommet nogle få af hans ting, senest en samling vidunderlige fortællinger under titlen »Parkernes kontinuitet«, på forlaget Basilisk. Og nu har vi så denne store roman, som et andet lille forlag, Skøjdt Forlag, på fortræffeligste vis har taget initiativ tid. Her er et såre smukt sted, der handler om dens menneskelige centrum, argentinske Horacio Oliviera, og hans livs kærlighed, uruguayanske Maga:

 

Jeg rører din mund, med fingeren rører jeg kanten af din mund, jeg tegner omridset med den, som udgik den af min hånd, som åbnede din mund sig for første gang, og jeg behøver bare at lukke øjnene for at viske det hele ud og begynde forfra, hver gang skaber jeg den mund, jeg ønsker, den mund, min hånd vælger og tegner i dit ansigt, en mund, der er valgt blandt alle munde ...

 

Her handler det ondt om samme Horacio Olivieras oplevelse af en gammel pianistinde, der med al sin stålsatte talentløshed giver ham et tiltrængt og opløftende virkelighedsfix:

 

Der var noget bevægende ved dette dukkeansigt, udstoppet med blår, denne fløjlsskildpadde, denne umådelige tåbe i en harsk verden med skårede tepotter, gamle damer, der havde hørt Risler spille, arrangementer om kunst og poesi i sale med gammelt tapet og budgetter på fyrre tusinde francs om måneden og diskrete bønskrifter til vennerne, når det kneb sidst på måneden ...«

Citaterne er sigende, for »Hinkeleg« er en rastløs roman om virkelighed og uvirkelighed, sanselighed og abstraktion, kunst, absurditet og banalitet. Romanen begynder i Paris, hvor den evigt tænkende Horacio Oliviera, der så gerne vil leve autentisk, er optaget af sin Maga og af at få det til at fungere med hendes lille, alt for syge søn og af lange intellektuelle samtaler med vennerne i Slangeklubben, som de kalder sig. Da han efter bruddet med Maga, som er kvik, men ikke intellektuel, bliver arresteret efter at have knaldet en hjemløs kvinde under en af Paris´ broer, tvinges han til at flytte tilbage til Buenos Aires, hvor han genser gamle venner og begynder at arbejde i et cirkus, siden på et sindssygehospital, og hvor virkeligheden til sidst skrider, og hvor han måske ender med at springe ud af et vindue. Dét er historien, kort fortalt, og efter hvert kapitel er der henvisninger til andre kapitler, som det ifølge forfatteren står enhver læser frit for at hinke frem og tilbage imellem. Disse kapitler perspektiverer de andre, og ofte med citater fra skrifter af en vis Morelli, hvis fornavn vi aldrig bliver gjort bekendt med, og som synes at være en slags åndelig guru for Slangeklubben. Her er et eksempel på Morellis stil:

 

»At begive sig ind i en virkelighed eller en mulig udgave af en virkelighed og fornemme, hvordan denne, der i første omgang virkede som den uhyrligste absurditet, får gyldighed og forbinder sig med andre former, de være sig absurde eller ej, indtil der af dette forskelligartede væv (i forhold til hverdagens stereotype afbildning) opstår og dannes et sammenhængende billede, som kun i en ængstelig sammenligning med det stereotype virker vanvittigt eller afsindigt eller uforståeligt.«

 

Passager som disse er, indrømmet, ikke lette at forstå, men de er svære at stå for i deres veloplagt højtragende intellektualisme. De er desuden brikker i en sofistikeret mangfoldighed, der samler sig til et værk, som så alligevel ikke, jvf. hinkeriet, samler sig på normal romanvis, og som måske derved bliver det, Julio Cortázar selv kaldte en »contranovela«. En »modroman«. Uanset hvad: Bedre bliver det ikke. Eller som den chilenske nobelpristager Pablo Neruda er citeret for på bagsiden af »Hinkeleg«:

»Enhver, der ikke læser Cortázar, er fortabt. Ikke at læse ham er en alvorlig, usynlig sygdom, som med tiden kan få frygtelige følger. Det er ligesom en mand, der aldrig har smagt ferskner. Han bliver stille og roligt mere og mere trist og vil lidt efter lidt tabe håret.«

Så sandt, så sandt.

 

Hinkeleg

Forfatter: Julio Cortázar. Sider: 760. Oversættelse: Rigmor Kappel Schmidt. Pris: 349,95. Forlag: Skjødt Forlag

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.