Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Bøger:

At gøre verden mindre dum

Johannes Sløks sproglige evne og intellektuelle niveau var forbilledligt. En ny samling udvalgte og efterladte tekster er med til at markere 100-årsdagen for tænkeren og teologens fødsel.

Johannes Sløk fotograferet i 1994. Foto Erik Jepsen
Johannes Sløk fotograferet i 1994. Foto Erik Jepsen

I en tid, hvor kristendommen af såvel kristne som ikke-kristne fremstilles som en slags bekvem livsfilosofi. I en tid, hvor det ifølge nogle skulle være et argument for folkekirkens bevarelse, at den er et hyggeligt og praktisk forum for fejring og markering af diverse store livsbegivenheder. I en tid, hvor det til kristendommens forsvar frejdigt hævdes, at de, der ikke tror, at Jesus fra Nazaret var Guds søn og døde for vores synders skyld, er åndløse materialister uden sans for livets store mysterier.

I en sådan tid – og det vil som bekendt sige vores egen tid – er det godt at blive mindet om, at man også kan forholde sig til tro og eksistens på et intellektuelt niveau, der ikke er en fornærmelse mod tænkende mennesker. Når dette niveau tilmed er båret af en lidenskab og et sprogligt mesterskab, der kommer læseren i møde i stedet for at støde hende eller ham fra sig, ja, så bliver man næsten, undskyld udtrykket, helt salig. Hvilket så er lige netop, hvad man bliver, når man læser Johannes Sløk.

Ingen nemme løsninger

Teologen, idéhistorikeren og Shakespeareoversætteren med mere ville 27. april »være fyldt« 100 år, som man siger, og det markeres blandt andet med »Liv og lidenskab«, der består af »efterladte og genfundne tekster«, udvalgt af Johannes Sløks gamle ven, den tidligere Aarhus-biskop Kjeld Holm, der indleder bogen med en kortfattet gennemgang af Sløks liv og værk.

Her betones det, hvordan disse to størrelser i dén grad hang sammen, her kan man læse, at et stikord i Sløks liv var den lidenskab, som han indså som bærer af det hele, og her kan man læse, at hans grundlæggende syn på mennesket var, at livet intet andet er end »det aldrig ophørende forsøg på at skabe sammenhæng og mening i tilværelsen«.

Sådan! Hos Johannes Sløk er der ingen nemme løsninger. Heller ikke af kristelig art. Selv ordet »kristen« er ifølge en af Sløks tekster i nærværende samling (fra 1971), »smurt over med associationer, der vrider forståelsen i stykker,« idet sådan noget som kristelige foreninger og deslige har bragt os så meget på grænsen af »den sproglige absurditet«, at »vi andre må markere, at vi er kristne, ved at sige, at vi ikke er det.«

Jesus, sofisten, som Sløk kalder ham, er heller ikke let at have med at gøre, han er måske »den eneste helt ud konsekvente asket, der har levet, den eneste, der virkelig konsekvent har angrebet rigdommen i alle dens tænkelige former,« og hvis man som mangen en nutidsdansker vil undgå modsigelser og foretrækker almindelig kristelig dansk hygge, kan det heller ikke anbefales at gå til den Sløk, der et sted skriver, at «Når »Gud oprejser, så ihjelslår han, og når han frelser, fører han mennesket i fortabelse, og når han er stærk, så er han svag, og når han viser sin herlighed, så gør han det i ringhed og usseldom, og når han sejrer over døden, så gør han det ved selv at dø, ensom og forladt ...«

Kvalificeret uenighed

Som teksterne i »Liv og lidenskab« også viser, var Johannes Sløk klog nok til ikke, som det er så populært i nutiden, at fordømme de ikke-troende og/eller anderledestænkende, han var kvalificeret uenig med, herunder eksistensfilosoffer som Jean-Paul Sartre, fænomenologer som Edmund Husserl og strukturalister som Ferdinand de Saussure.

Han argumenter mod dem, gør respektfuldt op med dem, ja, men han polemiserer ikke mod dem, skælder dem ikke ud, for det er ikke dem, han i den forstand ikke kan forlige sig med. Det er derimod dumheden. Dumheden i »det glade venstrevanvid«, der fra 1968 og alt for mange år frem hærgede universiteterne, herunder Sløks eget Institut for idéhistorie, med en agitatorisk, marxistisk tænkning, der i al sit dialektiske vanvid jo også, som Sløk skriver, var »yderst primitiv«. Dumheden hos de usle statsbaner, der engang var usselt servicerende, hvor de som bekendt i dag helt har afskaffet servicen, og som han polemiserer vittigt mod i en tekst fra 1967, der viser sig især at handle om fænomenerne ærgrelse og humor.

Teksterne i »Liv og lidenskab« er, som det vist fremgår, en blandet affære. En tekst til en kantate til indvielsen af Stenvad Kirke viser om ikke andet, at Sløk kunne sine rim og sine versefødder, men falder skævt i helheden. Nærværende udvalgs tidsbundne udfald mod universitetsmarxismen, »En pestbefængt generation« fra 1972, er et sjovt tidsbillede, men byder ikke på indsigter, der i dag kan overraske mange. Men når dét er sagt, er Sløk aldrig kedelig, som regel er han sublim, han skriver så godt, at han gør det svære let, og hvis »Liv og lidenskab« trods det fesentgrønne omslag kan skaffe ham nye læsere eller få gamle læsere til at tage ham op igen, så kan man som tilhænger af den begavede dialog kun bifalde udgivelsen. Med Sløk i verden bliver verden lidt mindre dum. Det har den stadig rigtig godt af.

Titel: Liv og lidenskab. Forfatter: Johannes Sløk. Udvalgt af: Kjeld Holm. Sider: 174. Pris: 199,95. Forlag: Kristeligt Dagblads forlag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.