Bog

Anne Sophia Hermansen: Fransk klassiker lærer os, hvad der er at vide om kærlighed

Det er svært ikke at elske »Den lille prins«, som minder os om, at det væsentligste er usynligt for øjet. At vi ser bedst med hjertet, og at vores tid aldrig er spildt på kærligheden. Heller ikke selv om den af og til ender med en sorg.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det er snart 75 år siden, at Antoine de Saint-Exupéry udgav »Den lille prins«. Siden er den blevet genudgivet et utal af gange, og dens appel er forblevet intakt.

»Den lille prins« er muligvis også en af de fortællinger, jeg har læst flest gange. Jeg har læst den som barn, som teenager, som mor, og når kærligheden er forulykket.

Den indledes også med et uheld. En pilot er strandet med sit fly i Sahara. »Der var noget, der var gået i stykker i maskinen«, skriver Saint-Exupéry, og hvem af os har ikke prøvet det?

Ikke med et fly selvsagt, men oplevet at forulykke eksistentielt og have følelsen af at være havnet i en ørken. Før var man på vingerne og kunne overskue det hele; nu er man crashed og kan se solen stå op og gå ned over en. Hjemfalden.

Men det er i de mest fortvivlede stunder, at miraklet kan ske. Piloten møder her den lille prins, som beder ham tegne et får til ham og bliver først rigtig tilfreds, da piloten tegner en kasse med tre lufthuller. Så klarer hans fantasi resten.

Den lille prins har hjertesorg og siger et sted, at når man er trist til mode, så kan man virkelig godt lide solnedgange. Han har selv haft en dag, hvor han så solen gå ned 44 gange, og vi lærer, at han elsker en rose, men har været nødt til at forlade den og rejse ud i universet.

Han tænker dog hele tiden på den, og selv om der er roser på hver eneste af de millioner af planeter i rummet, er der dog ingen som den. Ingen så irriterende, forfængelig, øm, krævende, fascinerende, indbildsk og bedårende.

»Men jeg var for ung til at vide, hvordan jeg skulle elske hende,« siger prinsen og minder os dels om, at Saint-Exupérys bog er en børnebog, men også om hvor afmægtige og idiotiske vi kan blive af kærlighed. Uanset alder.

I løbet af sin dannelsesrejse går det op for prinsen, at han har forladt noget, han aldrig skulle have forladt. Men det er først, da han møder ræven, at han forstår en væsentlig ting om kærlighed. Den går i al sin enkelthed ud på, at hvis man ikke tilbringer tid med den, man elsker eller besinder sig på at udholde, at den anden til tider er uudholdelig, dømmer man sig selv til at se på solnedgange resten af livet.

Udateret foto af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupery, som også var pilot. Foto: EPA PHOTO AFP FILES/STF
Udateret foto af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupery, som også var pilot. Foto: EPA PHOTO AFP FILES/STF

Eller til at rejse fra planet fra planet og snakke med dumme mennesker, der er fulde af svar, men ingen spørgsmål og som kerer sig om alle forkerte ting. Prinsen møder businessmanden, kongen og den selvglade mand i affortryllede verdener af ting og travlhed. Man synes at have glemt, at lykken hverken er gods eller guld, men ligger i mødet med dem, man har brugt tid på og knyttet til sig.

Og ja, »Den lille prins« er fuld af budskaber, der kan stå på en Gajol-æske eller køleskabsmagnet. De fleste af os ved godt, at man selv er ude om det, hvis man sætter karrieren over kærligheden eller viger tilbage fra at skabe bånd til andre mennesker, fordi det forpligter.

Vi ved også godt, at intellektet kan føre os golde steder hen, mens hjertet til gengæld kan være så uroligt, at vi må et par ture rundt fra planet til planet, før vi kan se tingene i deres rette perspektiv.

Prinsen kommer aldrig hjem til rosen – eller også gør han. Som digteren Sophus Claussen skrev: »Selv om alting brister, er der Trøst at øse/ i Tragedien hos de store trøstesløse«, og sådan er det med Saint-Exupérys filosofisk-vemodige fortælling, der nu er blevet genudgivet af Lindhardt og Ringhof i Bjørn Bredals nyoversættelse.

Den hører sammen med Richard Bachs »Jonathan Livingston Havmåge«, »Candide« af Voltaire og »Snedronningen« af H.C. Andersen til blandt de bøger, ethvert barn har godt af at høre – og enhver voksen har godt af at genlæse.

Selv kom Antoine de Saint-Exupéry ikke til at opleve sin fabels succes. Han var sammen med sin kone flygtet fra det tyskbesatte Frankrig og boede i New York, da bogen blev udgivet i august 1943. Få måneder efter sluttede han sig imidlertid til modstandsbevægelsen i Nordafrika, men kort før Paris blev befriet fra nazisterne, omkom han under en rekognosceringsflyvning mellem Korsika og det franske fastland.

Flyet og liget blev ikke fundet, og det gav næring til den myte, at han havde sluttet sig til den lille prins på asteroide B-612. Først mange år senere fandt en fisker et sølvarmbånd med Saint-Exupérys data i havet ud for Marseille, og i 2000 fandt dykkere dele af et Lockheed P-38 Lightning-fly. Det blev bekræftet, at resterne stammede fra det fly, han havde fløjet.

Men hvem bekymrer sig om fakta i denne sammenhæng? Fiktionens kraft overtrumfer virkeligheden, hvis man er sådan anlagt, at det væsentlige er usynligt for øjet, men synligt for hjertet og fantasien. Og det er netop pointen i bogen. Så gu’ lever han da videre på asteroide B-612 sammen med prinsen og hans elskede rose.

ccc
ccc

Titel: Den lille prins
Forfatter: Antoine de Saint-Exupéry.
Oversætter: Bjørn Bredal.
Sider: 96.
Pris: 69 kr. (paperback), 129 kr. (hardback) og 199 kr. (luksus­udgave).
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.