Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klassiker

Adam Smith var hverken kynisk eller naiv

Den skotske oplysningstænker Adam Smith var er en af grundlæggerne af både økonomisk teori og økonomisk liberalisme. Nu er hans hovedværk netop udkommet komplet på dansk.

Hvorfor har man i mange år kunnet læse aviser på internettet uden at skulle betale for det? Hvorfor har europæiske forlag korrekturlæsere i Thailand? Og hvorfor er nogle lande vedvarende fattigere end andre?

Svarene på disse spørgsmål (og mange andre) kan man pudsigt nok finde i en 240 år gammel bog, der nu udsendes komplet på dansk: »Nationernes Velstand« af den skotske økonom og moralfilosof Adam Smith (1723-1790).

Bogen, der udkom i det markante årstal 1776, regnes ofte for en slags grundlæggelse af den økonomiske videnskab, og samtidig anses Smith på den baggrund som en af de mest markante fortalere for økonomisk liberalisme.

Det er derfor naturligt nok også en bog, som rigtigt mange har en mening om – også mange, som aldrig har læst, endsige forstået den. I stedet har folk haft travlt med at putte Smith og hans værk i kasser. »Den største« vil mange økonomer sige. »En ubrugelig borgerlig økonom, der glorificerede egoisme«, har mange venstreorienterede hævdet.Virkeligheden er mere nuanceret. Smith er ikke verdenshistoriens bedste økonom, slet ikke med moderne briller: Han lavede ikke de flotteste matematiske »modeller«. Ja, han arbejdede reelt slet ikke med matematik.

Smith var ikke fri for misforståelser eller selvmodsigelser – langtfra faktisk. I et forsøg på at forklare varers værdi fik han viklet sig ind i så mange uklarheder og misforståelser, at det tog økonomer 100 år at komme ud af hans blindgyder – og marxisterne roder fortsat rundt derinde et sted.

Det var ikke engang, fordi Smith altid skrev på en spændende eller sjov måde, om end det undertiden var tilfældet. Og i modsætning til hvad mange tror, har man ikke med »Nationernes Velstand« en slags ideologisk facitliste til, hvorledes samfundet skal indrettes.

Så hvorfor er det, at Smith er værd at læse – og udgive i dag?

Fordi Smith var den første, der på samme tid anlagde en konsekvent »økonomisk« måde at se på samfundsproblemer og gjorde det på en pædagogisk måde, som kunne forstås af de fleste uden særlige forudsætninger. Tidligere havde økonomiske ræsonnementer enten slet ikke eksisteret eller også været vævet ind i moralfilosofiske og juridiske skriverier. Smith derimod var sammen med en lille gruppe samtidige franske økonomer blandt de første til at tænke systematisk og målrettet over spørgsmålet: Hvorfor er det, at nogle lande bliver rige, og andre ikke gør?

Måden at gå til dét på var både teoretisk og praktisk. Smith havde længe været en anerkendt, belæst og vidtberejst moralfilosof og arbejdede senere, paradoksalt nok, som toldkommissær. Tilsammen fik det ham til at spekulere systematisk over, hvad der motiverer mennesker, og hvordan de handler, alene og med hinanden, og hvad det har af observerbare konsekvenser i verden omkring os.

Kernen i stort set alle Smiths analyser i »Nationernes Velstand« er den simple, dobbelte indsigt, at mennesker kan bytte indbyrdes, så alle parter bliver bedre stillet, og at relative »fordele« og »omkostninger« påvirker deres adfærd: Bliver noget »dyrere« at gøre for mennesker, vil de alt andet lige gøre det i mindre omfang. Bliver det omvendt »billigere«, vil folk gøre det mere. Ikke nødvendigvis hele tiden eller i enhver tænkelig henseende, men så meget og så ofte, at det vil kunne ses.

Smith havde allerede i sit filosofiske hovedværk, »The Theory of Moral Sentiments« (1759), været optaget af spørgsmålene om, hvad der motiverer mennesker, og hvordan det i praksis lykkes for mennesker at frembringe civilisation og velstand, selv når hverken de enkelte dele eller det overordnede udfald er planlagt af nogen enkeltperson. Det tema gik igen i »Nationernes Velstand«.Det mest kendte eksempel er en ofte citeret passage om, at når vi får kød, øl og brød på bordet, så skyldes det ikke, at slagteren, bryggeren og bageren vil os det godt. Ligeså med de fleste andre ting, der er gode eller behagelige for os. De tilvejebringes som regel af personer, der ikke kender os og er meget lidt interesserede i os som sådan: De forsyner os med varerne, ikke fordi de er godhjertede, men fordi de tænker på at få penge i egen lomme, så de kan få opfyldt deres egne ønsker.

En anden central indsigt i »Nationernes Velstand« – ja, faktisk det kendte eksempel, som værket indledes med – er, at der i samfund vil være både individuelle og »kollektive« gevinster at høste ved at samarbejde og dele forskellige funktioner mellem sig.

En mand, der skal kunne alle leddene i fremstillingen af nåle, vil kun kunne lave en enkelt nål på en dag. Men i en virksomhed, hvor man splitter processen op i flere, specialiserede dele, vil ti mand kunne fremstille 4.000 nåle på én dag.

Smiths observation var, at de lande, hvor arbejdsdelingen er mest sofistikeret, ikke så overraskende også er de mest velhavende.

Lærdommen af disse indsigter var for Smith, at når aktører på et marked er frie til at interagere, vil det alt andet lige være til fordel for andre mennesker og for samfundet som helhed.

Skulle det forstås som en opmuntring til, at vi skal lade konger, aristokrater, politikere eller embedsmænd udtænke og styre, hvem der skal sørge for hvad? Nej, Smith havde ingen respekt for de selvovervurderende mennesker, der tror, at de kan planlægge samfundet oppefra.

I stedet gælder det om at få de grundlæggende spilleregler solidt på plads: »Lidet andet er nødvendigt for at bevæge et samfund fra det laveste barbari til den største overflod end fred, lette skatter og en udholdelig håndhævelse af loven. Alt andet klares ved tingenes naturlige gang,« sagde han til en forelæsning i 1755.

Det er på den baggrund ikke mærkeligt, at Smith er blevet set som den klassiske liberalismes ophavsmand og som fortaler for egoisme. Det er imidlertid sandheder med visse modifikationer, både filosofisk og politisk. Smith, der stod »konservative« tænkere som David Hume (1711-1776) og Edmund Burke (1729-1797) meget nær, påstod hverken, at mennesker var gode (eller onde), eller at de kun tænkte på sig selv (eller altid var hensynsfulde). Smith var hverken kynisk eller naiv, men så mennesket, som det er i fuldt flor, og var blot optaget af, hvad konsekvenserne af menneskets natur var, og hvordan samfundet kan få det bedst mulige ud af dét.

Han afviste derfor enhver form for utopisk tænkning, og politisk var han i praksis meget pragmatisk. Han ønskede som udgangspunkt en lille, men effektiv statsmagt med lave skatter og frihandel – men han afholdt sig ikke fra at argumentere for en offentlig rolle, hvis det var vigtige opgaver, han ikke mente kunne løses på markedsbasis. Det kom an på omstændighederne.På den måde vil værket nok skuffe nogle, for der er ikke tale om en kogebog for, hvorledes samfundet skulle indrettes. Men den vil kunne åbne andres øjne for en vigtig måde at tænke på.

Om der i disse anglofone tider egentlig overhovedet er brug for en af Statens Kunstråd subsidieret oversættelse af den engelsksprogede, som allerede ligger gratis til rådighed på nettet og kan købes billigt i paperback, kan man nok diskutere.

For den virkeligt interesserede er der ikke vundet meget, og Smith ville nok have været skeptisk. Men nu er den her, og den er som helhed godt lavet: Den er oversat i et sprog, der er let og relativt moderne i forhold til bogens alder. Den er tillige forsynet med dét, den slags tunge klassikere skal være: En lettilgængelig, men fyldig introduktion af oversætteren Claus Bratt Østergaard.

Til gengæld mangler der ganske skammeligt både et register og en perspektiverende bibliografi.

Peter Kurrild-Klitgaard er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og forfatter til »Adam Smith« (2004).

Titel: »Nationernes Velstand« bind. 1-2.

Forfatter: Adam Smith.
Sider: 441 + 519 sider.

Pris: 699,95 kr.
Forlag: Informations Forlag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.