Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentaren

Pensionsbranchen tager etik dybt alvorligt

Pensionsfolk ønsker klare tilkendegivelser fra politisk side om, hvordan branchen bedst kan støtte danske bestræbelser på at fremme menneskerettigheder og modarbejde korruption ude omkring i verden.

Pensionsbranchen ønsker ikke at medvirke til overtrædelse af menneskerettigheder, til korruption eller støtte af diktatorer i fattige afrikanske lande. Men i praksis er det sværere end som så at manøvrere etisk korrekt i en verden, hvor selv et land som Danmark figurerer på lister over lande, hvor menneskerettighederne overtrædes og korruption findes.
Pensionsbranchen ønsker ikke at medvirke til overtrædelse af menneskerettigheder, til korruption eller støtte af diktatorer i fattige afrikanske lande. Men i praksis er det sværere end som så at manøvrere etisk korrekt i en verden, hvor selv et land som Danmark figurerer på lister over lande, hvor menneskerettighederne overtrædes og korruption findes.

Etik er en alvorlig sag for pensionsselskaberne. I disse år investerer selskaberne massivt i at få screenet deres milliardstore investeringer, som er spredt ud over kloden. Pen­sionsselskaberne investerer i stigende omfang tid og penge i at følge op som aktive ejere over for de virksomheder, som de har investeret i, og som ikke lever op til deres etiske kodeks.

Pensionsbranchen ønsker ikke at medvirke til overtrædelse af menneskerettigheder, til korrup­tion eller støtte af diktatorer i fattige afrikanske lande. Det ønsker pensionsselskaberne ikke, og det ønsker medlemmerne og kunderne i pensionsselskaberne heller ikke.

Mange må derfor undre sig over historierne om, at en række danske pensionsselskaber investerer i afrikanske stater. Hvordan og hvorfor sker det? I praksis er det sværere end som så at manøvrere etisk korrekt i en verden, hvor selv et land som Danmark figurerer på lister over lande, hvor menneskerettighederne overtrædes og korruption findes.

Branchen lytter, når vi mødes med kritik. Men vi efterlyser også langt klarere politiske tilkendegivelser om, hvordan vi skal forholde os til investeringer i bl.a. afrikanske lande.

Tag Den Demokratiske Republik Congo, som Berlingske i sine artikler har fremhævet som et undertrykkende regime, som danske pensionsselskaber burde holde sig ekstra langt fra. Der er mange alvorlige grunde til at holde DR Congo i strakt arm.

Men det er ikke, hvad Danmark gør. Danske virksomheder handler for eksempel livligt med DR Congo. Sidste år solgte de for næsten 30 mio. kroner til netop dette regime. Importen var lille - knap 1 mio. kroner. Men den var der. Så ud fra en handelsmålestok har vi som land ikke etiske betænkeligheder over for det undertrykkende regime. Vi støtter dog også en række humanitære projekter via bl.a. Læger uden Grænser og Folkekirkens Nødhjælp. Verdensbanken, som Danmark er med i, giver desuden penge til for eksempel statslige projekter i DR Congo. Verdensbanken, som Danmark på alle måder støtter, kanaliserer på denne måde penge direkte i DR Congos statskasse.

Ser man ned over rækken af afrikanske lande, som pensionsselskaberne investerer i, går billedet igen. Alle lande handler Danmark med. Uganda er ligefrem »partnerland« for Danmark. Dvs. at det danske udenrigsministerium har en repræsentation i landet.

Spørgsmålet er nu: Skal pensionsselskaberne for eksempel boykotte Uganda, som vi som nation har valgt at indgå i et »partnerskab« med?

Der synes at gælde ét for den danske regering og for samhandelspartnere og noget andet for pen­sionssektoren. Det er der muligvis gode grunde til, og vi vil gerne rette ind. Men signalerne fra myndigheder er langtfra entydige, og retningslinjer fra politikerne er fraværende.

Pensionsbranchen vil derfor gerne i dialog med regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentet om mulighederne for at finde et sæt duelige retningslinjer på området. Politikerne er de nærmeste til at komme med retningslinjer for investeringer i andre stater.

Det er klart, at det er mere end almindeligt svært at pinde ud, hvilke lande der er for undertrykkende at investere i. Det fremgår for eksempel af Danwatch-rapporten om danske pensionsselskabers investeringer i korrupte regimer, at også en række vestlige lande døjer med korruption. Skal de så også sættes på en negativliste? Og hvis menneskerettighederne lægges til grund, kan vi allerede nu vinke farvel til investeringer i alt kinesisk. Det er næppe en tænkelig model.

Vi vil gerne undgå at bidrage til overgreb på civilbefolkninger og personlig berigelse af diktatorer. Det har politikerne også klare holdninger til. Derfor vil vi opfordre politikerne til at hjælpe os med klare retningslinjer for, hvilke stater vi som investorer bør undgå at investere i.

For hvad er mest rigtigt: At investere i Afrika, som er den mest tilbagestående plet på kloden, eller holde sig på afstand med verdens reneste hænder? Det dilemma kender politikerne også.

De beløb, som pensionssektoren p.t. har investeret i statsobligationer i en række lande som Congo, Nigeria og Uganda, er meget små set i forhold til den samlede pensionsformue. Så vidt vi ved, er alle beløbene investeret indirekte.

Vi ønsker klare tilkendegivelser fra politisk side om, hvordan vi bedst kan støtte danske bestræbelser på at fremme menneskerettigheder og modarbejde korruption ude omkring i verden.

Derfor vil vi også gerne diskutere, hvordan danske pensionsmidler kan bidrage positivt og ikke gøre skade.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.