Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Blodobligationer

Investeringsforeninger låner næsten 1,2 mia. kroner til afrikanske regimer

Fem ud af landets otte største danske investeringsforeninger køber statsobligationer i afrikanske lande, som er korrupte og i søgelyset for at krænke menneskerettigheder.

Ved bredden af Congo-floden i hovedstaden Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo arbejder lokale mænd i et stenbrud. Det er benhårdt fysisk arbejde, og lønnen er lav. Det korrupte og udemokratiske land giver ringe udsigter til bedre arbejds-forhold.
Ved bredden af Congo-floden i hovedstaden Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo arbejder lokale mænd i et stenbrud. Det er benhårdt fysisk arbejde, og lønnen er lav. Det korrupte og udemokratiske land giver ringe udsigter til bedre arbejds-forhold.

Danske investeringsforeninger har lånt næsten 1,2 mia. kroner til syv afrikanske lande, som kritiseres for både at være korrupte og udemokratiske. Det viser en undersøgelse foretaget af Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch.

Landene, der fra investorernes side omtales som emerging markets, er Angola, Republik­ken Congo, Nigeria, Gabon, Elfenbenskysten, Senegal og Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

De penge, som investeres i statsobligationer, er sjældent øremærket til særlige projekter, men går direkte ind i statens husholdningskasse. Berlingske sætter fokus på danske investorers lån til de kontroversielle afrikanske lande og har i den forbindelse besøgt DR Congo. Her voldtages kvinder af nationalhæren, og oppositionspolitikere forsøges undertrykt med tortur.

Udviklingsorganisationen Ibis har tidligere kritiseret lånene for at være en blankocheck til regimer. Den kritik fastholder generalsekretær Vagn Berthelsen, mens han opfordrer til selvransagelse.

»Investorerne skal vælge, om de vil opføre sig ordentligt eller spille på grove og ubehagelige regimer af forskellig grad.«

Selv om den investerede milliard kun er en brøkdel af de godt 575 mia. kr., som de fem investeringsforeninger ifølge Investeringsforeningsrådet forvalter, så er princippet i investeringerne problematiske. Og så gør det ingen forskel, om det drejer sig om pensionsselskaber, der investerer kundernes penge eller investeringsforeninger, hvor kunderne selv har valgt investeringsproduktet.

»Jeg ser ingen principiel forskel. Det er et spørgsmål om at forholde sig ansvarligt til det, man gør. I dagens Danmark er det en problematisk adfærd, også selv om investeringerne er små i forhold til det samlede beløb,« siger Erik Kloppenborg Madsen, lektor i virksomhedsetik og CSR ved Aarhus Universitet.

Minister ønsker mere åbenhed

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) understreger over for Berlingske, at det er vigtigt, at investeringsforeningerne forsøger at skabe åbenhed - både om hvor de investerer, og om hvad de investerede penge bliver brugt til i landene.

»Vi presser på for øget åbenhed. Det gælder, uanset om det er private virksomheder, pensionskasser eller investeringsforeninger, der investerer i Afrika. Kun gennem en udstrakt grad af åbenhed kan man give befolkningen de redskaber, der skal til, så de selv kan holde øje med, om regeringerne bruger investeringerne fornuftigt,« siger Christian Friis Bach .

Lykkes det ikke, bør investorer overveje at trække sig ud af de pågældende lande, mener han.

Blandt de undersøgte investeringsforeninger er Sydinvest den klart største investor med mere end 900 mio. kr. lånt ud til disse afrikanske statskasser. Også Nordea Invest, Investeringsforvaltningsselskabet SEB Invest, Jyske Invest og Danske Invest køber statsobligationer i nogle af landene. Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan 19 ud af landets 22 største pensionskasser har investeret mere end 600 mio. kr. i landene. Nogle af pensionskasserne investerer gennem investeringsforeninger, hvilket betyder, at nogle tal kan gå igen blandt de 1,2 mia. kr., der af investeringsforeningerne bliver sat i statsobligationer fra landene.

Lakmusprøven er offentlig diskussion

En af de forklaringer, som bliver gentaget blandt investorerne, er, at der endnu ikke er retningslinjer på området, sådan som der er inden for aktieinvesteringer. Derfor er det svært for investorerne at finde en systematik at bruge i forbindelse med investeringer i lige nøjagtig statsobligationer, lyder argumentet overordnet.

»Vi bliver nødt til at læne os op ad internationale retningslinjer og sanktioner, når det drejer sig om investeringer på landeniveau. Investeringer i statsobligationer er ikke øremærkede, og derfor har vi ingen mulighed for at vurdere, hvornår pengene gør mere ondt, end de gør godt. Derfor læner vi os op ad sanktioner fra relevante politiske instanser som FNs Sikkerhedsråd, EUs udenrigsministerråd og vores eget Folketing,« siger Thomas H. Kjærgaard, SRI-ansvarlig i Danske Bank-koncernen og dermed også for Danske Invest.

Det argument overbeviser dog ikke lektor Erik Kloppenborg Madsen. Han peger på, at investeringsforeningerne alle har tilsluttet sig de retningslinjer for ansvarlige investeringer, som ligger under enten FNs Global Compact-initiativ eller UNPRI. Dermed burde de etiske overvejelser også være med i baghovedet, når der bliver investeret i statsobligationer. Han kalder argumentet tyndt.

»Regler og retningslinjer er med til at støtte aktørerne i at gøre det rigtige, og derfor kunne det være fornuftigt med retningslinjer på dette område. Men lakmusprøven er i sidste instans, hvorvidt de er villige til at tage en offentlig diskussion om deres investeringer. Det virker, som de godt ved, at det er problematisk, men alligevel har investeret der - som om de er blevet taget med hånden i kagedåsen og ikke har lyst til at forklare det. Mit budskab er, at de så slet ikke skulle have investeret der i første omgang,« siger Erik Kloppenborg Madsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra erhvervsminister Ole Sohn (SF).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.