Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere kommuner investerer penge i korrupte regimer

Indenrigsminister løfter pegefingeren over for opkøb af statsobligationer i nogle af verdens mindst demokratiske lande.

En buste af Laurent-Désiré Kabila, den tidligere præsident i Den Demokratiske Republik Congo, som blev dræbt af sine egne livvagter.
En buste af Laurent-Désiré Kabila, den tidligere præsident i Den Demokratiske Republik Congo, som blev dræbt af sine egne livvagter.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) sender nu et brev til samtlige af landets kommuner i forsøget på at præge deres investeringspolitik. Hun er modstander af, at 11 kommuner i Danmark opkøber statsobligationer udstedt i otte afrikanske lande, der er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske.

Reaktionen kommer efter, at Berlingske har fået aktindsigt i investeringer foretaget af 95 af landets 98 kommuner, der til sammen investerer lidt over fem millioner kroner i de pågældende lande. Beløbet er beskedent i forhold til kommunernes samlede investeringer, men det mener Margrethe Vestager ikke er en undskyldning.

»Det er en principiel diskussion, og selv om det er et lille beløb, må man som kommunalbestyrelse tage ansvar for, at skatteborgernes penge ikke placeres, så det virker som et lån til lande, der har problemer med menneskerettighederne. Det ville jeg selv være imod, hvis jeg sad i en af de kommunalbestyrelser,« siger hun.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan 19 store danske pensionskasser investerer over 600 millioner kroner i Angola, Republikken Congo, Nigeria, Gabon, Senegal, Elfenbenskysten, Den Demokratiske Republik Congo, Senegal og Uganda. At opkøbe statsobligationer svarer til at give et ikke-øremærket lån til staten.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, er »chokeret« og opfordrer kommunerne til hurtigst muligt at trække sig ud af investeringerne.

»Det er almindelige skatteborgeres penge, så kommunerne har et ekstra ansvar. Der er tale om investeringer, der i den grad modarbejder arbejdet med opbygning af demokrati og håndhævelse af menneskerettigheder,« siger han.

I Herning Kommune er borgmester Lars Krarup (V) netop blevet opmærksom på, at man investerer næsten 2,9 millioner kroner i seks af landene.

»Det kan give anledning til at finde ud af, om vi skal stramme yderligere op. Men jeg synes også, at der er grænser for, hvor meget økonomiudvalgets politikere skal detailforvalte formuen. Det er nok klogest at lade formueforvaltere gøre det,« siger han.

I Guldborgsund Kommune var borgmester John Brædder (lokallisten Nyt Guldborgsund) ikke klar over, at hans kommune låner penge til korrupte lande. »Forholder det sig sådan, vil jeg få det stoppet,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.