Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den største trussel på nettet er dig selv: Sådan laver du sikre passwords - og husker dem

Mange frygter for sikkerheden på nettet. Men den største sikkerhedsrisiko ligger ofte hos os selv, viser ny undersøgelse.

Hver tredje dansker lever livet farligt, når de færdes på nettet. En ny måling viser nemlig, at langt over en mio. voksne indrømmer alvorlig sjusk med deres password.

Dermed er de ekstra udsatte for svindel og datatyveri.

Det er klogt, at være opmærksom på fup og fiduser, når man færdes på nettet. Men først og fremmest skal vi lære at passe bedre på os selv, for det er vi alt for dårlige til.

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hvordan du sikrer dig selv på nettet bedst muligt. Ann Lehmann Erichsen, som er uddannet jurist og til daglig arbejder som forbrugerøkonom i Nordea, guide dig til den sikreste måde at begå sig på internettet. Her kommer hun blandt andet med fifs og tricks til, hvordan man laver og husker passwords på den bedst og nemmest mulige måde...

Det får du:

  • Artikel: Sjusker du med dine password?
  • Ekspertens TIP
  • Fakta: Sådan sjusker vi med kodeordene
  • GUIDE til sikre passwords

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Mange frygter for sikkerheden på nettet. Men den største sikkerhedsrisiko ligger ofte hos os selv, viser ny undersøgelse.

Hver tredje dansker lever livet farligt, når de færdes på nettet. En ny måling viser nemlig, at langt over en mio. voksne indrømmer alvorlig sjusk med deres password.

Dermed er de ekstra udsatte for svindel og datatyveri.

Det er klogt, at være opmærksom på fup og fiduser, når man færdes på nettet. Men først og fremmest skal vi lære at passe bedre på os selv, for det er vi alt for dårlige til.

1,2 mio. voksne danskere skifter aldrig eller yderst sjældent de kodeord, eller pass-word, som de bruger på nettet. Det fremgår af en ny måling, som TNS Gallup har gennemført for Nordea. Lige så mange går ind for genbrug, og bruger de samme faste adgangskoder til både netbanken, de sociale medier, mail og på de sider, hvor de ofte e-handler.

Ingen af os har et kørekort til internettet. Derfor sidder færdselsreglerne i cyberspace ikke på rygraden. Men der er ingen tvivl om at genbrug af kodeord på nettet til flere forskellige formål, kodeord, der aldrig skiftes og foto af NemId-kortet på mobilen, svarer til at køre over for rødt lys i trafikken.

Vi sjusker ikke for sjov

Undskyldnigen for, at vi for sjældent skifter kodeord, er, at det er svært at huske nye. Det er rigtigt, men der er desværre ingen vej udenom. Og det er ikke nok at huske ét kodeord, du skal huske flere forskellige.

De hjemmestrikkede ’smarte’ løsninger, som vi bruger ’for en sikkerheds skyld’, så som at gemme et foto af NemId-koderne på mobilen eller at have pinkoden til dankortet noteret på en lap papir i tasken eller pungen bruges af alt for mange. Men det er en ’ommer’. Det må man bare ikke. Og har man kun én kode til det hele ens digitale liv, som man oven i købet sjældent skifter ud, så lever man livet farligt på nettet, og gør det alt for nemt for de it-kriminelle.

Usikker adfærd på nettet øger risikoen for, at du bliver ’kørt over’ af it-kriminelle, der kan hacke eller på anden måde skaffe sig adgang til dine personlige oplysninger for at misbruge dem. Derudover udsætter usikker netadfærd dit digitale grej for vira. Så pas på dig selv med sikre koder.

  • Anns TIP: Et sikkert kodeord skal består af både store og små bogstaver, tal og specialtegn som plus, minus og parentes

GUIDE til sikre passwords

Find på

De sikreste kodeord er på mindst otte enheder – gerne flere.
Ordet skal bestå af fire elementer. Store og små bogstaver, tal og specialtegn som plus, minus og parentes.
Bruge ikke hele eller dele af dit eget, din partners eller dine børns navne. Heller ikke din fødsels-dag og -år, eller din mailadresse hører hjemme i dine kodeord. Det er for nemt at gennemskue.

Husk det

Det perfekte kodeord ligner volapyk, derfor er det svært at huske.
Memoteknisk hjælper det at tænke på en meningsgivende sætning, når du danner dit kodeord. Altså: Sætning først, kodeord bagefter.
En tilfældig sætning fra mit liv ’Mine to katte hedder Signe og Sofie’ kan blive til det sikre kodeord: Mi2kt+SiSo
Du kan danne mange forskellige koder ud fra tilfældige sætninger.

Nej til genbrug

Du skal have forskellige kodeord til alt – NemId, mail, de sociale medier og netsider, hvor du handler. Tænk på enhver indgang på nettet, som en ’dør’ med egen lås og unik nøgle.

Skift kodeord

På dit arbejde skal du sikkert skifte kodeord med jævne mellemrum. Pas lige så godt på dine egne data. Find en god rutine hvor du med jævnlige skifter dine private kodeord.

Hold på en hemmelighed

Dine passwords er strengt personlige. Del dem ikke med andre.

​Ingen billeder

Fotografer, scan eller gem aldrig koderne til din NemId på telefon, PC eller andre medier.

​Skriv ikke pinkoden ned

Opbevar dine betalingskort forsvarligt og tjek jævnligt, at du har dem. De er lige så personlige som pas, kørekort og sygesikringsbevis. Gem aldrig kort og kode sammen og gem ikke koderne, hvor andre kan finde dem.

Opdag misbrug

Tjek dine konti mindst en gang om måneden. Er der hævet beløb, du ikke kan genkende, skal du straks kontakte din bank og spærre dit betalingskort.

Kilde: www.emaerket.dk, www.computerworld.dk, www.nordea.dk, Danmarks Statistik, TNS-Gallup for Nordea

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.