Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Vi skal sige tak til Mærsk

Skibsreder A.P. Møller påtog sig en stor risiko med Nordsøolien. Dels fordi han øjnede en god forretning, dels af nationale grunde. Her er han ved roret i sin lystyacht under fritidssejlads på Øresund. Arkivfoto
Skibsreder A.P. Møller påtog sig en stor risiko med Nordsøolien. Dels fordi han øjnede en god forretning, dels af nationale grunde. Her er han ved roret i sin lystyacht under fritidssejlads på Øresund. Arkivfoto

Holdningerne om retten til at udvinde ressourcerne i den danske undergrund er en af de mest sort-hvide politiske diskussioner gennem en menneskealder. Mærsks salg af olieforretningen til franske Total udgør en delvis afslutning på en epoke i danmarkshistorien, som i den grad har splittet både befolkning og beslutningstagere.

To fløje har argumenteret for hver sin fortolkning af historien om de mange milliarder kroner, som olien og gassen i Nordsøen har kastet af sig de seneste 45 år. Begge retninger er båret af stærke følelser. Fakta viser, at det har været en god forretning for Maersk Oil og en ualmindelig god forretning for Danmark.

At det ville blive så lukrativt for både staten og de private selskaber vidste ingen med sikkerhed, da udforskningen af den danske undergrund begyndte. Fund i den norske, hollandske og britiske del af Nordsøen viste gode takter, men grænsedragningen efterlod usikkerhed om det danske potentiale. Alligevel bød Arnold Peter Møller på opgaven »af nationale grunde« – i begyndelsen imod sønnen Mærsk Mc-Kinney Møllers ønske. A.P. Møller øjnede en god mulighed, men den konkrete anledning var, at tyske selskaber ville bore i Sønderjylland. Den konstellation var sprængfarlig i den nationalt sindede skibsreders øjne.

Uden nogen særlig viden om udvinding kastede Mærsk sig over opgaven og fik i 1962 retten til at søge efter olie i ti år. Skulle der komme sort guld ud af anstrengelserne, ville det udløse en eneret i 50 år frem til 2012. Den første olie og gas flød i 1972, fire dage inden deadline.

Det er blevet diskuteret til hudløshed, om rettighederne blev solgt for billigt, og skiftende politiske flertal har krævet en større andel af overskuddet – og har fået det. Til stor irritation for Mærsk og undertiden akkompagneret af højlydt udtrykt vrede over slingrekursen, da olien begyndte at flyde. A.P. Møller - Mærsk løb risikoen og lagde pengene på bordet, hentede internationale partnere ind og lærte af dem. Maersk Oil gik fra at vide ingenting om olie til at blive blandt de førende inden for innovative metoder til at hente en større del af ressourcerne op fra hvert felt, og dermed blev Danmark endnu rigere.

Læs også: Minister om Mærsk-handel: Det bedste, der kunne ske

Mærsks mange aktionærer har også tjent masser af penge på det, og ikke bare herhjemme. Erfaringerne gjorde Maersk Oil i stand til at byde på lukrative oliefelter i blandt andet Algeriet og Qatar, som dermed har sendt penge til Danmark. I en global branche blev Mærsk dog aldrig helt stor nok, og det er naturligt i transformationen af koncernen, at oliedelen bliver afhændet.

Det er måske oven i købet til hele Danmarks fordel, at det bliver verdens fjerdestørste selskab, Total, som skal stå for udvindingen i det, der må formodes at være sidste del af olieæraen. Der skal stor skala til at drive forretningen rentabelt, og man må ikke glemme, at staten stadig er både medejer og skummer fløden med kulbrintebeskatningen. Politikerne skal kræve samfundets fair andel af gevinsten fra denne fælles ressource, og man kan til evig tid mundhugges om, hvorvidt de sidste decimaler i fordelingen af indtægterne skulle have været anderledes.

Samlet set er over 400 milliarder kroner strømmet ned i statskassen, fordi et dansk selskab viste et usædvanligt initiativ og påtog sig en uoverskueligt svær opgave. De mange penge har været med til at finansiere opbygningen af velfærdsstaten og har sparet de samme politikere for at træffe svære beslutninger på en række områder. De burde faktisk sige tak for, at Mærsk gjorde det beskidte arbejde og hentede det sorte guld op af Nordsøen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.