Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske Mener

Vi alene vide

Meget kan regeringen og oppositionen være uenige om. Men på et enkelt område er der skræmmende enighed mellem regeringen og de partier, der håber på at genvinde regeringsmagten.

Når det gælder borgernes indsigt i den del af den politiske lovgivningsproces, der foregår mellem ministre og folketingsmedlemmer i form af dokumenter, er både regeringen og de partier, der håber at genindtage ministerkontorerne, enige om at lukke af for offentligheden. I den nye offentlighedslov, som den siddende regering stort set har overtaget fra forgængerne, forringes mediernes mulighed for at rapportere om den del af lovgivningsprocessen, som bliver til gennem forlig i lukkede møder mellem partiernes ordførere og ministrene.

Et grotesk eksempel på den lukkede lovgivningsproces, som nu cementeres, er netop den nye offentlighedslov. Den blev forhandlet i et forlig mellem regeringen, Venstre og Konservative sidste efterår, og indholdet står angiveligt ikke til at ændre. I dag har de partier, der ikke er med i forliget, stillet en hasteforespørgsel om, hvorfor forslaget til ny offentlighedslov ikke er sendt i høring. Man kan til regeringens forsvar naturligvis påpege, at når der ikke kan foretages ændringer i forliget, så er der heller ikke grund til at gennemføre en høring, hvor man beder om kommentarer eller forslag, som man ikke drømmer om at tage hensyn til. »Vi alene vide« synes at være blevet en tværpolitisk arbejdsmetode. Helt bogstaveligt.

Lige så magtfuldkomment er regeringens og oppositionens forlig om det nye tilsyn med PET. Det nye PET-tilsyn kan for eksempel ikke føre reel kontrol med telefon- og rumaflytning eller dataaflæsning, som er områder i vækst. Og skulle det ske, ved et tilfælde, at det nye tilsyn med PET støder på ulovligheder i PET, kan tilsynet blot orientere Folketingets kontrol­udvalg. Kontroludvalget kan på sin side blot orientere statsministeren, såfremt justitsministeren ikke vil følge en henstilling fra tilsynet.

Justitsminister Morten Bødskov (S) viser sig desværre som den mest indædte forsvarer af det overfladiske tilsyn, han nu har indgået aftale med de borgerlige partier om. På striber af spørgsmål, om ikke tilsynet burde have indseende med, hvad der foregår i den efterretningstjeneste, den skal føre tilsyn med, giver ministeren striber af ikke-svar. Bødskov siger blot, at han har tillid til PET, og at det ikke har været »regeringens dagsorden«, at det nye tilsyn skal kontrollere eksempelvis mobilaflytninger. Morten Bødskov er utilsløret mere optaget af at bevare ministerens fulde magt og informationsmonopol om PET end at skabe en bedre balance mellem den voksende tjenestes virke i forhold til borgernes retssikkerhed. De borgerlige er helt enige.

Hvis en borgerlig regering havde stillet et tilsvarende forslag om pseudotilsyn med PET, havde Morten Bødskov formentlig befundet sig i forreste række af kritikere fra Folketingets venstre side, der med rette havde undret sig over, at den danske efterretningstjeneste ikke kan tåle samme kontrol som i vore nabolande.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.