Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Velfærd er da noget, vi gi’r til hinanden

»Man kunne næsten ønske, at salig Mogens Glistrup ville genopstå af graven – i en mindre fanatisk og anarkistisk udgave.« Her lederen af Fremskridtspartiet i slutnignen af 1970erne med en særlig »skattebasse-øl«. Arkivfoto
»Man kunne næsten ønske, at salig Mogens Glistrup ville genopstå af graven – i en mindre fanatisk og anarkistisk udgave.« Her lederen af Fremskridtspartiet i slutnignen af 1970erne med en særlig »skattebasse-øl«. Arkivfoto

Engang tilbage i de glade 60ere kom rockstjernen John Lennon galt af sted, da han i en sidebemærkning i et interview kom til at sige noget i retning af, at The Beatles for mange af datidens teenagere havde større betydning end Jesus. Det gav ballade, og Lennon måtte efterfølgende offentligt beklage med en lidt ulden forklaring om, at han jo heller ikke havde ment det på den måde.

I dag kan man kritisere og latterliggøre Jesus stort set lige så tosset, man vil – i hvert fald i Danmark. Ingen gider tage anstød. Til gengæld har vi opfundet noget, der er endnu mere sakrosankt end kirken og kristendommen – velfærdsstaten. Den er urørlig og vé den, som stiller spørgsmål ved omfanget af velfærdsydelser eller – oh, rædsel – forestiller sig, at man som borger i Danmark kunne nøjes med at betale lidt mindre i skat. Så har man ikke blot fornærmet det allerhelligste. Man er simpelthen et ondt menneske. I en Facebook-opdatering kan man f.eks. se den såkaldte humorist Sebastian Dorset skrive: »Vi kan sagtens lade Liberal Alliance omdefinere ’Velfærd’. På samme måde, som vi kan lade Peter Madsen omdefinere ’Begravelse til søs’.«

Borset fra det usmagelige i at sidestille en ung kvindes tragiske død med et demokratisk valgt partis fuldt lovlige politiske ønsker, så udtrykker ordene ganske godt, hvor urørlig begrebet »velfærd« er blevet. Og hvordan Christiansborgs gople-sprog har overtaget vores forestillingsverden. Politikere, på venstrefløjen, taler ikke længere om flere offentligt ansatte, men om »øget velfærd«. Vi betaler ikke længere skat, men »bidrager til fællesskabet«. Og som den seneste uge i kølvandet på regeringens finanslov og reformforslag viser, ønsker mange politikere ikke at »give skattelettelser«. Underforstået: De penge, som borgerne tjener, tilhører politikerne, før de tilhører den enkelte borger.

Man kunne næsten ønske, at salig Mogens Glistrup ville genopstå af graven – i en mindre fanatisk og anarkistisk udgave. For vi trænger i den grad til en seriøs diskussion af omfanget af velfærdsydelser, størrelsen af den offentlige sektor og tyngden af skattetrykket. Ingen politiske partiet i Folketinget ønsker – uanset hvad nogle venstrefløjspolitikere påstår – at afskaffe velfærdsstaten. Men holdningerne er forskellige til, hvad man opfatter som kernevelfærd og minimumsservice. At gå ind for, at skatten skal sættes ned og den enkelte betale mere for nogle velfærdsydelser er fuldt legale synspunkter.

Millionæren og iværksætteren Martin Thorborg stillede her i Berlingske for nylig et relevant spørgsmål på baggrund af nogle års ophold i USA – om omfanget af skat i Danmark opvejer, hvad man i andre lande selv må betale for, f.eks. børns skolegang, sygeforsikring etc. Det regnestykke er yderst interessant, men ikke ligetil at besvare. For det handler om, hvilken samfundsindretning vi ønsker og forholdet mellem borger og stat. Det triste er, at vi konstant ender i en debat om skat eller velfærd og ikke skat og velfærd. Vi ser frem til den dag, hvor Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og venstrefløjen vil fortælle os, hvad de egentlig mener med begrebet »velfærd«, og hvor højt skattetrykket skal være, for at vi alle kan blive lykkelige.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.