Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Trump og den sunnimuslimske alliance

Præsident Trump siger farvel til sine saudi-arabiske værter i lufthavnen i Ruyadh. Foto: Jonathan Ernst, Reuters  
Præsident Trump siger farvel til sine saudi-arabiske værter i lufthavnen i Ruyadh. Foto: Jonathan Ernst, Reuters  

Donald Trump leger med ilden allerede i begyndelsen af sit præsidentskab. At rejse til Mellemøsten så tidligt i sin periode i Det Hvide Hus er altid en risiko, fordi man som ny præsident ikke har nået at bygge det fundament, som er nødvendigt, hvis man skal opnå noget i området.

Trumps tale til 53 sunni-muslimske ledere var skarp og anslog problemerne direkte med de forsamlede arabiske ledere. Han forsøgte at bygge en anti-terroralliance med flere muslimske lande, som har hver deres dagsorden, når det drejer sig om at definere terror og religiøs fanatisme. Det i sig selv er risikabelt, fordi hvert ord skal vejes, og budskabet aldrig må blive for udvandet.

Talen var rettet til Saudi-Arabien, en række rige Golf-nationer og lande som Somalia og Sudan, der vidende eller uvidende tillader, at pengene flyder rigeligt til terrororganisationer som Al-Nusra, Al-Qaeda og Islamisk Stat. Disse grupper er nemlig alle sunni-muslimske terrororganisationer, der ikke kan eksistere uden omfattende finansiel hjælp fra sunni-muslimerne selv.

Det kræver selvfølgelig en indsats at få standset pengestrømmene. Det kræver en indsats at drive radikalismen ud af de lokale sunni-muslimske moskeer. Det kræver en indsats at bekæmpe terroren på alle fronter – ideologisk, økonomisk og politisk. Derfor var Trump klar i mælet, da han på et afgørende sted i talen understregede, at de sunni-muslimske lande skulle smide terroristerne og deres medløbere ud af moskeerne, drive dem ud af lokalsamfundene og de hellige steder og – som præsidenten sagde sidst i talen – »fjern dem fra Jordens overflade«. Eller sagt med andre ord. De sunni-muslimske lande har selv skabt problemerne. Gør noget ved det nu. I har USAs støtte og hjælp til det. Men det er kun jer selv, der kan eliminere terroren, lød det fra Trump – med andre og mere diplomatiske ord, uden at der dog var noget at tage fejl af.

Dermed er vi inde i kernen af det, Trump vil. Den amerikanske præsident vil ikke engagere sig i Mellemøsten med tusindvis af landtropper og føre den kamp, som de sunni-muslimske lande selv bør tage. Han vil overlade det til landene selv. Retfærdigvis skal det siges, at nogle er med i kampen. Men der er bare ikke n vilje til at tage det helt store oprør med ideologien bag terrororganisationerne. Pengene flyder stadig, og hadet mod Vesten lyder fortsat fra moskeerne i Mellemøsten og fra lignende religiøse steder i Vesten.

Det er bange mennesker, der lyttede til Trumps tale. De tilstedeværende er rædselsslagne for at miste privilegier og magt. Ingen af dem tør rejse sig og tage det nødvendige opgør med de religiøse fanatikere. De er slet og ret angst for, hvad deres egne befolkninger kan finde på. Ethvert tegn på oprør bliver slået ned. Alle protester mod arbejdsløshed og håbløshed bliver mødt med militær- og politimæssig brutalitet. Det arabiske forår har allerede ramt mange arabiske lande, og de resterende har ikke tænkt sig at blive »udfordret« på det område.

Derfor kan Trumps tale hurtigt blive glemt i historiens kviksand. For der er ingen tvivl om, at de sunni-muslimske lande gerne vil reddes fra sunni-muslimsk terror. De vil bare ikke i den proces risikere noget. Så er det bedre, at USA og Vesten gør arbejdet for dem. Og det er det, Trump ikke vil længere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.