Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Til højre for DF

Udlændingedebatten har været intens de seneste 14 år, men danskerne kan åbenbart ikke få nok, hvis man skal tro en måling offentliggjort i Jyllands-Posten. Den viser, at 13 procent af danskerne angiveligt savner et parti, der har en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti. Et tilsvarende antal ville overveje at stemme på »et nationalkonservativt parti til højre for Dansk Folkeparti med stop for indvandringen som hovedemne«. Det er jo tal, der kan få frygten for opblomstringen af en rabiat højrefløj til at leve påny. Mange steder i Europa ser man da også tegn på, at nationalt orienterede partier som Fremskrittspartiet i Norge, Front National i Frankrig og Dansk Folkeparti suppleres af mere yderligtgående bevægelser. I virkeligheden både på den ene og den anden fløj. Og efterhånden som DF i stigende grad søger at etablere sig som et midterparti, der appellerer til snart en fjerdedel af de danske vælgere, kan der naturligvis opstå et vælgergrundlag for den endnu mere »rene vare«. Også når det gælder udlændingepolitikken.

Alligevel er der næppe nogen grund til storalarm over målingen, som blev gennemført umiddelbart efter terrorangrebet mod Charlie Hebdo i Paris. For intet tyder på, at en yderligtgående højrefløj i Danmark vil kunne mønstre tilstrækkelig slagkraft eller folkelig opbakning til i en rum tid fremover at spille nogen reel politisk rolle. De partier og bevægelser, som findes på den fløj, fra Dansk Samling og Stop Islamiseringen af Danmark til det endnu mere ekstreme Danskernes Parti og andre sekteriske forsamlinger, har i praksis ikke en karakter eller et program, der appellerer til ret mange danskere. Heldigvis, kan man sige. Og da den anti-islamiske bevægelse Pegida forleden bevægede sig fra Tyskland til Danmark, mødte et par hundrede mennesker op til en ret forkølet demonstration. Lidt flere og lige så yderligtgående »anti-fascister« blev stoppet af politiet på deres vandring fra Nørrebro. Det hele mindede i virkeligheden mest om en dårlig optakt mellem hovedløse fangrupperinger før en superligakamp mellem Brøndby og FCK - uden sammenligning i øvrigt.

I 2011 viste en anden måling, at hver niende dansker var klar til at flirte med tanken om et diktatur og en stærk leder. Også dengang var iagttagere bestyrtede. Man skal da heller ikke, med Europas nære historie fra det 20. århundrede in mente, blot rutinemæssigt afvise dette som snik-snak og syge fantasier. Særligt i kølvandet på en økonomisk krise som den, verden og ikke mindst Europa blev ramt af i 2008 og i årene frem, kan der ske politiske radikaliseringer. Til højre og til venstre. Det forestående græske valg kan blive en kedelig påmindelse om dette. Men i Danmark er faren for en stor folkelig opslutning til det alleryderste højre næppe noget virkeligt påtrængende scenario. Alene det, at der i de seneste år har været en ganske direkte udlændingedebat, har formentlig medvirket til, at faren ikke er overvældende. Snarere kan man måske læse målingen i JP på anden vis. For særligt i forhold til den økonomiske politik har Dansk Folkeparti jo vitterligt flyttet sig mod - og på nogle strækninger hen over - den politiske midte. Det betyder, at der reelt ikke i Folketinget findes noget klassisk nationalkonservativt parti, som kombinerer en meget stram udlændingepolitik med en klar borgerlig økonomisk politik. Det er en kurs, som også Det Konservative Folkeparti synes at have fravalgt. Heller ikke et sådant parti ville formentlig kunne mønstre 13 procent opbakning. Men at det ikke findes, kan udgøre en del af forklaringen på målingen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.