Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens leder

Thornings tiår

I dag er det præcis ti år siden, at Helle Thorning-Schmidt blev Socialdemokraternes første kvindelige formand; det var den aften 12. april 2005 på Spillestedet Vega, hvor hun vandt urafstemningen blandt partiets medlemmer over Frank Jensen. Siden da har respekten for hendes person ikke været større, end den er lige nu. Og det havde de færreste vel set komme.

Det kan nemlig ikke forklares med hendes politik. Da hun blev valgt som formand, lovede hun at slå Anders Fogh, og det løfte holdt hun ikke: Ligesom hun heller ikke – gudskelov – holdt de løfter, hun afgav forud for det valg, der bragte rød blok til magten for fire år siden. Vi fik hverken betalingsring, 12 minutters længere arbejdsdag, kvindekvoter, bankskat, millionærskat eller dagpengene og efterlønnen tilbage: Tilskyndet af de Radikale holdt Helle Thorning-Schmidt i stedet de fleste af Lars Løkke Rasmussens løfter, og det er ikke mindst årsagen til, at dansk økonomi nu får gavn af den spirende vækst internationalt.

Umiddelbart er det også svært at tro, at den nyvundne respektabilitet kan forklares med hendes person. Gennem alle årene har den kulørte presse gjort alt for at plukke pynten af hende: Så var hun et luksusdyr, der væltede sig i tasker og sko og botoxbehandlinger; så var hendes ægteskab til debat, fordi mand og kone boede hver for sig; så var hun dum som en dør, ude af stand til at formulere en sætning selv. Så fortegnet var billedet, at det var noget af et antiklimaks, da det pludselig gik op for folk, at hun var favorit til posten som formand for Det Europæiske Råd. At hun ikke fik den, var et udslag af de nye EU-landes krav om topposter og ikke af hendes uformåenhed.

Alligevel er det formentlig præcis den ublide behandling, der nu omsider har fået sympatien til at vokse. Ikke fordi danskerne har fået ondt af hende; de er vant til, at toppolitikerne bliver trukket gennem sølet, og ifølge popularitetsmålingerne har de ikke fået ondt Lars Løkke Rasmussen, der i årevis er blevet hængt ud i sladderpressen som en levemand, der lader partiet betale sit tøj og belåner sit hus op til skorstenen. For ham som for hende gælder det, at pressen har haft god grund til at interesse sig for deres privatøkonomiske forhold; men for begge gælder det også, at dele af pressen er gået langt over stregen.

Nej, respekten er fremkommet ved, at Helle Thorning-Schmidt ikke har ladet sig gå på. Hun har ikke fået ondt af sig selv. Aldrig har hun offentligt fældet en tåre af selvmedlidenhed, aldrig har hendes mundvige dirret af raseri, aldrig har hun smækket med døren. I det stykke ligner hun Anders Fogh Rasmussen, der også som en tudkop rejste sig igen og igen, uanset hvor mange slag han fik, fordi han havde bly i bunden. Derfor skal Helle Thorning-Schmidt heller ikke være så ked af at blive kaldt Isdronningen. For det er en hædersbetegnelse, når der er så koldt på toppen. Nogle gange kan det faktisk være farligere at blive kaldt folkelig.

For første gang i flere år ser det ud til, at Thorning-Schmidt har en spinkel chance for at genvinde magten. På Berlingske håber vi ikke, at det sker. Men det skyldes hendes politik. Ikke hendes person. Tillykke med de ti år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.