Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Stop hadprædikanten på Nørrebro

Masjid Al-Faruq-moskéen på Heimdalsgade nr. 39 på Nørrebro. Foto: Linda Kastrup
Masjid Al-Faruq-moskéen på Heimdalsgade nr. 39 på Nørrebro. Foto: Linda Kastrup

Det er svært at høre det som andet end en opfordring til at dræbe jøder, når en imam i en Nørrebro-moské prædiker om et kommende kalifat, som vil indføre Allahs sharia og befri moskéen for »zionisternes skidt«. Det drejer sig om imam Mundhir Abdallah i Masjid Al-Faruq-moskéen i Heimdalsgade på Nørrebro, som Det Jødiske Samfund nu med god grund har politianmeldt. Organisationen har fået imamens prædiken oversat til dansk. Et uddrag, som Kristeligt Dagblad har bragt, lyder således – men pas på – det er ikke for børn:

»Dommedag kommer ikke, førend muslimerne bekæmper jøderne og dræber dem. Jøderne vil gemme sig bag klipper og træer, men klipperne og træerne vil sige: Oh, muslim, Oh, Allahs tjener, der er en jøde bag mig, kom og dræb ham.« Det opfatter Det Jødiske Samfunds formand Dan Rosenberg Asmussen som en slet skjult opfordring til drab på jøder, og det er helt forståeligt, at han går til politiet.

Læs også: Når svovlprædikanter tordner mod jøder: Kugleskøre imamers vanvidssnak er blevet mainstream

Imam Mundhir Abdallah figurerer ikke på udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) nye liste over hadprædikanter, der kan nægtes indrejse i Danmark. Men der bør han hurtigst muligt indplaceres, hvis imamen er på gæsteoptræden og ikke bor i landet, for én ting helt sikker: Den slags finder vi os ikke i. Om Nørrebro-moskéen skal lukkes, om imamen kan dømmes efter racismeparagraffen eller imamloven er på nuværende tidspunkt uvist, men manden må stoppes.

Politikere fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er med god grund i oprør og inddrager nu justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i sagen, og Inger Støjberg kalder med lige så god grund sagen »horribel, antidemokratisk og rædselsfuld«. Mest horribelt er det måske, at Mundhir Abdallahs prædiken ligger på Nørrebro-moskéens Facebook-side, uden at det har rejst nogen storm i moskéens menighed. Hvorfor reagerer moderne muslimer, der bruger Facebook ligesom de fleste mennesker i Danmark, ikke prompte på imamens hadprædiken? Hvorfor bliver han ikke omgående fyret som imam og sendt på porten og gerne helt ud af landet af menigheden?

Den manglende reaktion stiller spørgsmål ved, om Nørrebro-moskéens menighed har et oprigtigt ønske om at blive en integreret del af det danske samfund og om det at acceptere danske værdier. Men kan man virkelig forestille sig, at menigheden drømmer om dommedag, om at dræbe jøder, der gemmer sig bag træer og klipper? Det er svært.

Men hvorfor i alverden gider menigheden så lytte til den slags? Hvorfor gør de ikke noget? Man kan ikke lade være med at tænke på, at det var her, terroristen Omar El-Hussein kom dagen før mordene på filminstruktøren Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan for to år siden.

Nørrebro-moskéens menigheds manglende evne til eller uvilje mod at holde justits i egne rækker placerer den rædselsfulde sag hos justitsministeren og integrationsministeren, som er nødt til at tage sig af den. Danmarks liste over hadprædikanter, der nægtes indrejse, kan blive lang, hvis vi gang på gang skal kaste net ud for at finde alle verdens tosser og placere dem på listen. Langt nemmere for alle var det, hvis det muslimske samfund selv sørgede for, at hadprædikanterne slet ikke kom til orde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.