Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Stil krav til modtagerkommuner i udligningscirkus

Kampen om udligningskronerne mellem kommunerne i hovedstadsområdet og resten af landet er i gang. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Kampen om udligningskronerne mellem kommunerne i hovedstadsområdet og resten af landet er i gang. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

34 storkøbenhavnske borgmestre forlanger i en annoncekampagne, at der bliver sat en prop i penge­strømmene fra hovedstaden i retning af jyske kommuner. Borgmestrene protesterer mod det nuværende kommunale udligningssystem, som siden 2007 har flyttet stadigt flere milliarder fra hovedstads­området til Jylland. Borgmestrenes udmelding kommer få måneder efter, at en analyse fra Danmarks Statistik viste, at bare syv kommuner er nettobidragydere, mens de øvrige 91 modtager penge i det store komplicerede omfordelingscirkus, som i 2016 flyttede hele 85 milliarder – fortrinsvis fra øst mod vest!

Ifølge de 34 borgmestres beregninger er situationen blevet så grel, at borgerne i hovedstadskommunerne har et væsentligt mindre månedligt rådighedsbeløb end borgerne i de jyske­ kommuner, som de 34 kommuner sender udlignings­milliarderne til. Ifølge borgmestrene ligger serviceniveauet i hoved­stadsområdet i dag under landsgennemsnittet, og syv af Danmarks ti mest socialt belastede kommuner ligger i hovedstadsområdet.

Udligningsordningen skal sikre, at alle landets kommuner har økonomi til at løfte deres opgaver, og ordningen udligner forskelle i udgiftsbehov og beskatningsgrundlag mellem kommunerne. En kommune med mange velhavende og velfungerende borgere med gode job må altså spæde til i kommuner med mange mindrebemidlede og socialt belastede borgere. Det vil være svært at leve i et land med offentlige skoler, ældrepleje, daginstitutioner og veje, der er meget bedre nogle steder end andre.

Men systemet er drevet for vidt og er blevet for stort og uigennemskueligt for både borgere og politikere. Udligningsordningen er blevet et tag-selv-bord, hvor modtagerkommuner udskriver regninger i tryg forvisning om, at andre betaler. Og det gælder i mange af livets forhold, at når man ikke har nogen motivation til at holde igen på udgifterne, har de en tendens til at vokse. Det gælder også for mange danske kommuner, som mere eller mindre producerer service efter regning og får tilskud i form af udligningsmillioner svarende til, hvad de giver ud.

Regeringen er på trapperne med en revision af udligningssystemet og har altså lige nu fin mulighed for at fjerne de værste­ tidsler. En ny og moderniseret udligningsordning bør stille nye krav til modtagerkommunerne, så det sikres, at de er effektive. Den borgerligt-liberale tænketank Cepos kårer hvert år Danmarks mest effektive kommuner – altså de kommuner, der er i stand til at få mest service ud af skatteborgernes penge.

En glimrende måde at begrænse væksten i pengestrømmene fra hovedstadsområdet til Jylland er at sikre, at modtagerkommunerne ikke får flere udligningsmillioner, end hvad der svarer til prisen på tilsvarende service i Danmarks mest effektive kommuner. Ineffektive kommuner, der f.eks. bruger alt for mange penge på at drive ældreområdet i forhold til effektive kommuner, skal ikke belønnes for slaphed. De penge, som modtagerkommuner »bruger for meget«, må de så selv hænge på. Et sådant sundt incitament kan motivere modtagerkommunerne til at stramme op på økonomien, hvilket igen kan lægge en dæmper­ på væksten i det nuværende udligningscirkus.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.