Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Statsbanernes sidste år

»Forringelsen efterlader kunderne med en service på niveau med dengang, farfar var ung.«

For få dage siden tilbød det tyske Deutsche Bahn via sit danske datterselskab, Arriva, at overtage togdriften mellem København og Esbjerg, når elektrificeringen er nået frem til Esbjerg. Arriva vil køre i nye tog og uden offentlige tilskud.

I Midt- og Vestjylland kører Arriva i forvejen tog med stor præcision og til en langt biligere pris, end DSB var i stand til. I Nordjylland overtager Nordjyske Jernbaner næste år hovedparten af jernbanedriften nord for Limfjorden. Selskabet vil indsætte helt nye tog og vil øge antallet af kørte kilometer med i første omgang 20 procent, senere mere. Den forbedrede service skal leveres, uden at det koster ekstra i tilskud.

Arrivas og Nordjyske Jernbaners præstationer og tilbud sætter det statsejede DSBs tilsvarende præstationer i relief. DSB har i nu mere end et år ikke levet op til løfterne i køreplanen og de mål om rettidighed, som DSB har givet til ejeren, staten. Senest er DSB blevet ramt af Banedanmarks sporarbejde på Fyn, der så at sige løb af sporet. Men helt generelt bærer DSB selv ansvaret for omkring halvdelen af forsinkelserne og aflysningerne. De skyldes nedbrudte tog og mangel på personale.

Når man søger forklaringer på, at DSB præsterer tydeligt dårligere end Arriva og Nordjyske Jernbaner, er det fristende at se på selskabernes ejerforhold. Det er jo en vedtagen sandhed, at private virksomheder per definition er mere effektive end offentligt ejede. Men i dette tilfælde er alle tre selskaber offentligt ejede. Arriva ejes via Deutsche Bahn af den tyske stat. Nordjyske Jernbaner ejes af de nordjyske kommuner og regionen.

Skal man tro togpersonalets fagforening, Dansk Jernbaneforbund, skyldes DSBs mange problemer ikke ejerskabet, men simpel udygtighed og en ledelse, der ikke lytter. Ifølge medarbejderne er manglende og forkert planlægning en af årsagerne til, at pengene fosser ud af DSBs kasse. Erfarne folk med forstand på jernbanedrift er erstattet af akademikere uden viden. Advarsler og kritik bliver ikke hørt i direktionen eller i de projekter, der sættes i gang. Når virkeligheden så indhenter DSB, lægger ledelsen ansvaret over på noget, den kalder »disruption«, i stedet for at indrømme, at den tog fejl. Mener altså medarbejderne.

For kunderne er konsekvensen af DSBs udygtighed, at produktet forringes. Fra august vil køretiderne blive forlænget, hvilket vil forbedre DSBs muligheder for at leve op til sin kontrakt med staten. Men forringelsen efterlader kunderne med en service på niveau med dengang, farfar var ung.

Skiftende regeringer bærer et fælles og stort ansvar for, at jernbaneinfrastrukturen er oldnordisk og nedslidt. Det er ved at blive rettet op, men først et stykke på den anden side af 2020 bliver resultaterne mærkbare. I mellemtiden kunne den siddende, liberale regering måske afse tid til at overveje en langsigtet plan for udlicitering af togdriften senest, når en moderne jernbane er klar? Disse år, hvor togpassagererne betaler den fulde pris for fortidens fejl, må gerne blive statsbanernes sidste år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.