Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Slip forældrene fri

Opfordringen har lydt lidt anderledes i kronikker på Berlingskes debatsider i jule- og nytårsugerne: Slip børnene fri. Men kernen er den samme og værd at tænke over især på denne tid af året, hvor familiesammenholdet hyldes og indimellem spændes til bristepunktet. Måske ville det være en god idé, hvis forældre og børn gav hinanden lidt mere frihed – eller gav samværet lidt mindre påtvungne former.

Udgangspunktet for debatserien »Forældrepligt« er det påtvungne fællesskab, som følger af det moderne skole- og institutionsliv. Forstærket af de stadigt stigende krav, vi stiller til os selv og hinanden om at leve op til rollen som perfekte forældre, der magter såvel spændende karrierer som kreativt familieliv og overskud til at deltage i talrige arrangementer med børnene. Som viceskoleleder Thomas Skovbo befriende ærligt spurgte i seriens første kronik: Hvilken voksen glæder sig for alvor til Store Bagedag i 3. B? Jo, det kan være ganske hyggeligt. Børnene synes, det er sjovt – forhåbentlig, og det kan være praktisk, at man kender de andre forældre i klassen eller børnehaven. Men når det, som egentlig skulle være gemytlige småarrangementer, udvikler sig til trivselsprojekter, påtvungne legeaftaler og adskillige aftener og weekender besat med sociale sammenkomster og »frivillige« lejrture, ja så oplever mange af dagens forældre, at de er ved at segne under kravene.

Der skal mod til at sige fra. Hvem tør for alvor være den forælder, som vover at sige: Den opgave, jeg er i gang med på arbejde, er faktisk vigtigere end at møde op i børnehaveklassen og beundre endnu en lerfigur? Eller nægte at deltage i en legeturnus fordi familien har andre planer i weekenden? De fleste børn i dag er, heldigvis da, ønskebørn. Men de er også blevet hele livsstilsprojekter, som indgår i familiens selvskabte ambition om det perfekte familieliv. Skilsmissetal og depressioner blandt børn og unge fortæller, at ambitionen langtfra altid opfyldes.

Mange børn har det skidt, men de fleste har det heldigvis godt trods sammenbragte familier og nye familieformer. Men børn i dag er også under konstant overvågning og institutionaliserede fra vuggestue, til de forlader skolen. Voksne læsere kan, formentlig med vemod, erindre en barndom, hvor de var mere overladt til sig selv. Hvor forældrene kun viste sig på skolen til den årlige forældresamtale, hvor man kunne lege i gården eller på forbudte områder uden voksenindblanding, og hvor man måtte klare sine konflikter selv. Man skal ikke ønske fortiden tilbage, den er sjælden så idyllisk og harmonisk, som erindringen er tilbøjelig til at gøre den. Men lidt mindre pligtsamvær ville næppe skade familielivet.

Vi lever i en verden, hvor påvirkningerne af børn er voldsomme og konstante, og det er som voksen naturligt at være bekymret for alle de farer, der lurer på ens børn. Men forældreskab handler også om at turde give slip, om af og til at lade børnene være i fred og stå til rådighed, når de har brug for det. Børn har brug for et frirum, og de voksne har brug for et pusterum.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.