Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Skab ro om gymnasiet

»Alt taler for at få gjort arbejdet færdigt. I virkeligheden er der ikke store skillelinjer mellem parterne.«

Selv om gymnasieskolens fremtid næppe er et tema, der afgør det forestående folketingsvalg, fylder debatten om gymnasiet en del i den politiske debat, og holdningerne er blevet skærpet op til de forhandlinger, som undervisningsminister Christine Antorini (S) tog fat på tirsdag. Forståeligt nok. Gymnasiet og de øvrige ungdomsuddannelser er umådeligt vigtige områder i forhold til vækst og velfærd. Uddannelsessystemet berører i tusindvis af unge og deres forældre, foruden at uddannelsesektoren rummer mange arbejdspladser. Der er såvel ideologi som penge og prestige på spil.

Alligevel burde det ikke være en umulig opgave for ministeren og partiernes uddannelsesordførere at nå til et forlig. Helst på denne side af valget. Først og fremmest for at give gymnasiet den nødvendige arbejdsro og få skabt klarhed om fremtiden. Men for regeringen må det vel også være et succeskriterium at få gjort dette stykke arbejde færdigt i forlængelse af folkeskolereformen og andre initiativer på uddannelsesområdet. For den borgerlige opposition – og sandsynligvis kommende regering – kan det omvendt ikke være voldsomt tillokkende at skulle begynde forfra med forhandlingerne, nu med en tidligere regering som modpart.

Læs også: Reformiver eller bedre studenter

Alt taler for at få gjort arbejdet færdigt. I virkeligheden er der ikke store skillelinjer mellem parterne. Alle er enige om, at det nuværende gymnasium er for bredt. For mange ikke-egnede, som i stedet burde være i gang med en praktisk orienteret uddannelse, sidder i klasseværelserne og trækker niveauet ned. Det faglige niveau skal hæves, de cirka 200 studieretninger skæres ned, og det labyrintiske system af A-,B- og C-niveauer forenkles. Sådan lyder i store træk udspillet fra regeringen, som de borgerlige i udgangspunktet kan tilslutte sig. Et stridspunkt er adgangskravet, hvor regeringen peger på karakteren 02 ligesom på erhvervsuddannelserne, mens bl.a. Venstre ønsker karakteren 4.

Hvis man tilslutter sig tanken om, at gymnasiet skal have styrket fagligheden og gerne gøres en anelse mere elitært, er et adgangskrav med karakteren 4 ganske rimeligt. At gennemføre en gymnasieuddannelse må fordre en vis grad af boglighed og motivation. Et krav som vil smitte positivt af på folkeskolen i forhold til de elever, der ønsker at gå gymnasievejen – hvilket allerede er ved at ske. De i første omgang ikke-gymnasieegnede har allerede i det eksisterende skolesystem mulighed for at forbedre deres karakterer ved at tage en 10. klasse, f.eks. på en efterskole, som mange jo i forvejen benytter sig af.

Læs også: En ønskeliste til gymnasiereformen

Det danske gymnasium er en succes i den forstand, at der er adgang til gymnasieuddannelse over hele landet, og at gymnasiet i dag ikke blot er forbeholdt unge fra akademikerhjem. Det er vigtigt at fastholde, fordi lige muligheder for uddannelse er et grundelement i den danske velfærdsstat. Men det kan sagtens kombineres med skærpede adgangskrav til gymnasiet, når man samtidig sørger for at udbygge de øvrige tilbud af ungdomsuddannelser og gøre det mere attraktivt at tage en erhvervs- eller håndværksrettet uddannelse for de unge, som alligevel ville sidde og kede sig i gymnasiet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.