Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Sindelagskontrol

»Når man indretter systemet, så det for mange ikke kan betale sig at arbejde, kommer alle under mistanke for at være dovne.«

Det er faldet mange for brystet, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sin nytårstale slog fast, at flygtninge skal i arbejde i stedet for at lade sig forsørge af det offentlige. På Facebook skrev forfatteren og debattøren Lisbeth Zornig Andersen, at statsministeren slet ikke henvendte sig til flygtningene. Hun henvendte sig derimod til den indre svinehund i de danskere, der lige om lidt skal beslutte sig til, om de skal sætte deres kryds ved Socialdemokraterne.

Flere politiske kommentatorer er af samme opfattelse: Snarere end en nytårstale var talen et valgoplæg, hvor Thorning med sit udfald mod flygtningene forsøgte at tilbageerobre tabte socialdemokratiske vælgere fra Dansk Folkeparti. Senest har DFs næstformand Søren Espersen ligefrem beskyldt Thorning for at kopiere centrale dele af DFs partiprogram med reklamekampagnen »Det Danmark, vi kender«, som også var udgangsreplikken i nytårstalen.

Læs også: Berlingske mener: Udskriv det valg

På mange måder er debatten en gentagelse af den debat, der for et par måneder siden fulgte i kølvandet på DRs programmer »Den dag de fremmede forsvandt«. Dengang handlede det bare ikke om flygtninge på kontanthjælp, men om arbejdsløse på dagpenge. Dagpengemodtageren Henriette Mangelsen havde i et af programmerne sagt nej til et job som supervisor i et rengøringsfirma, og det fik økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) til at sige, at det ikke er i orden at takke nej til et job, fordi man ikke gider eller synes, at det ikke giver penge nok. Herfra stod striden så om, hvorvidt de arbejdsløse uretmæssigt blev lagt for had, eller om ministeren havde ret i, at systemet bliver misbrugt.

Det sker efterhånden ofte, at spørgsmålet om offentlige ydelser til ledige i Danmark bliver gjort til et spørgsmål om den enkeltes moralske habitus. I disse debatter er arbejdsløse danskere og flygtninge konstant under mistanke for at være dovne og forkælede – herunder de arbejdsløse, som faktisk gør alt, hvad de kan, for at skaffe sig et arbejde.

Desværre er det en uundgåelig konsekvens af, at SR-regeringen har fjernet ordninger som starthjælpen til flygtninge og loftet over ydelserne til kontanthjælpsmodtagere og senest den gensidige forsørgerpligt for samlevende. Disse ordninger blev indført for at give ledige et incitament til at komme i arbejde hurtigt, men de havde en gunstig sideeffekt, som få har været opmærksom på. Nemlig, at borgerne vidste, at arbejdsløshed var forbundet med væsentlige økonomiske afsavn. Det betød, at spørgsmålet om folks personlige moral ikke i samme grad stod på dagsordenen: Man havde ondt af arbejdsløse, for man vidste, at de havde svært ved at få enderne til at mødes økonomisk.

Læs også: »Flygtninge er vant til at klare sig selv«

Når man indretter systemet, så det for mange ikke kan betale sig at arbejde, kommer alle under mistanke for at være dovne. For så hænger det nemlig ene og alene på den enkeltes samvittighed at tage ansvar for sit eget liv og finde sig et arbejde: Og just derfor bliver diskussionen om de lediges arbejdsmoral så påtrængende. Det skaber en ubehagelig samfundsdebat, hvor borgerne beklikker hinandens motiver. Det kloge samfund indretter sig derimod, så der ikke bliver et misforhold mellem borgerens og samfundets økonomiske interesser.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.