Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Sæt kommunalpolitikerne stolen for døren

Knap 35 år efter udlændingeloven i 1983, der for alvor åbnede for indvandring, står borgerne i Danmark, trods de senere stramninger af udlændingelovgivningen, med alvorlige problemer med tilhørende vanskelige valg, der vil få langtrækkende konsekvenser.

Som det fremgik af denne avis fredag, samler de tilflyttede borgere sig især i dele af København og på Københavns vestegn samt i Odense, Århus og Hørsholm kommuner. I Ishøj er andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere nu på over 32 procent. Da tilflytterne, egentlig ganske forståeligt, vil bo blandt mennesker med en kulturel baggrund, der ligner deres egen, bliver udviklingen mere og mere skæv.

Resultaterne af 35 års forkert udlændingepolitik er tydelige. I ghettoområderne bor alt for mange mennesker, der i årevis har levet af offentlig forsørgelse, selv om de i virkelighedens verden aldrig har og aldrig kommer til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Her vokser unge mennesker op, som finder sammen i kriminelle bander i stedet for at søge uddannelse og arbejde. Hårdkogte kriminelle uden for enhver pædagogisk rækkevidde skyder hinanden, og hvem der ellers kommer forbi. Ministre udformer bandepakker, som tydeligvis ikke kan standse voldsspiralen. Bandekrigen og de andre negative historier fra ghettoerne og de islamistiske miljøer har skabt en stigende folkelig vrede og modvilje, som desværre også rammer de titusinder af borgere med ikke-vestlig baggrund, som er lovlydige og arbejdsomme bidragydere overalt i samfundet.

Med ti dage til kommunevalget står vælgere og politikere nu over for vigtige, strategiske valg. Vil kommunen tillade, eller vil den hindre, at ikke-vestlige indvandrere klumper sig sammen i nye ghettoer? Og vil kommunen for alvor sætte kræfter ind på at hjælpe og tvinge unge som gamle indvandrere af begge køn ud på arbejdsmarkedet? Vælgerne har i disse dage chancen for at bede om målbare, konkrete svar fra dem, der ønsker at lede kommunerne i de næste fire år.

Som det fremgår af kommunale nøgletal, er der himmelvid forskel på kommunernes evne og vilje til at sende ledige borgere i arbejde eller i uddannelse. Nogle kommuner, også med mange indvandrere, får kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed i arbejde på 30 uger. Andre bruger dobbelt så lang tid. Nogle kommuner tøver ikke med at sanktionere, hvis kontanthjælpsmodtagere ikke står til rådighed. Andre viger tilbage. Tør man ikke tage pengene fra folk, der ikke står til rådighed, har man ikke noget at gøre i kommunalpolitik. Der bliver brug for alle hænder i de kommende år med flere plejekrævende ældre og et opsving, der skal holdes i gang. Deltagelse i arbejdslivet er også afgørende for at bremse udviklingen af kriminelle parallelsamfund.

Senest i 2019 får vælgerne mulighed for at vælge et folketingsflertal, der for alvor vil nedsætte barren for udvisninger af kriminelle, og som er klar til fra dag ét at stille krav til de mennesker, der ønsker at bosætte sig her i landet, så vi undgår fortidens fejlslagne forsøg på integration. I mellemtiden har vi chancen for at vælge politikere, der vil passe bedre på det lokale samfund. Stolen skal sættes for døren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.