Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Røvere og soldater

»Folketinget står nu med konsekvenserne af mange års vigende prioritering af statens kerneopgave, nemlig borgernes sikkerhed.«

Skal danskerne vænne sig til, at soldater rutinemæssigt og med skarpe våben deltager i beskyttelsen af borgere og truede institutioner?

Det mener blandt andre Dansk Folkeparti. Baggrunden er, at dansk politi er presset af de nye opgaver med grænsekontrol og bevogtning af institutioner, som er truet af terror. Derfor er det oplagt at diskutere, om politiet kan aflastes for blandt andet bevogtningsopgaver, mens man venter på, at antallet af politifolk stiger.

Den radikale politiker Zenia Stampe har på sædvanlig vis forkludret debatten med mærkværdige påstande om, at soldater ikke er i stand til at kende forskel på ven og fjende, hvis de står vagt i Danmark. Man forstår på den radikale politiker, at danske soldater er halvvilde banditter, der skyder først og spørger bagefter, i hvert fald hvis de er indsat i Danmark.

I virkelighedens verden går soldater vagt hver eneste dag, med skarpe våben, blandt andet ved de kongelige slotte. Det har de gjort i årtier. De løser opgaven betryggende for alle og i samarbejde med politiet. Med den fornødne ekstra uddannelse kunne soldater også bevogte andre truede institutioner, ligesom de naturligvis kan bidrage til overvågning af grænsen til Tyskland.

I mange situationer bliver soldater allerede i dag indsat, også med skarpe våben, som »særlig hjælp« til politiet. Forsvarets specialstyrkekorps har samarbejdet med politiet i årtier, og efter terrorangrebet på Krudttønden sidste år er dele af Hjemmeværnet ved at blive uddannet til at hjælpe politiet ved blandt andet terrorhændelser. Med skarpe våben. Forsvaret har desuden uddannet foreløbig 400 soldater til om nødvendigt at hjælpe med bevogtning af lejre med asylansøgere.

Når man alligevel skal være tilbageholdende med at trække på forsvaret til politiopgaver, er begrundelserne nogle andre end Zenia Stampes fordomme om soldater. Forsvaret har ikke flere ressourcer i overskud, end politiet har, hvilket vil sige ingen. Beskæringen af Forsvaret kombineret med omstillingen til deltagelse i NATOs nye opgaver i Østeuropa kræver i forvejen alle Forsvarets kræfter, blandt andet til genindlæring af konventionel krigsførelse mod en ligeværdig modstander. Dertil kommer en række juridiske spørgsmål, som kræver en grundig behandling. Indsættelse af militær i civilsamfundet på en mere permanent måde er ikke en legen røvere og soldater.

Soldaterfagforening er enig med Stampe: Vi er ikke klar til at bevogte terrormål

Folketinget står nu med konsekvenserne af mange års vigende prioritering af statens kerneopgave, nemlig borgernes sikkerhed. I situationen må politiet – eller nogen udefra – skrælle opgaver væk, som ikke skal udføres af politiuddannet personale. Det har man talt om i årevis. Nu er tiden inde til at gøre noget ved det. Andre end politifolk skal udføre fartkontrol og tilsvarende opgaver. Andre opgaver må kunne udbydes til private sikkerhedsfirmaer. Og så må man betale overarbejde for resten. Det koster, og pengene må skaffes i form af offentlige besparelser. Vi anbefaler, at pengene ikke findes på politiets og Forsvarets budgetter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.