Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske Mener

Ret til eget arbejde

Der blev skrevet retshistorie i Københavns Byret i denne uge, da den danske rettighedshaver Per Meistrup og den tyrkiske musiker Atilla Engin vandt et sagsanlæg mod den danske gruppe Djuma Soundsystem.

I hittet »Les Djinns« havde sidstnævnte, uden tilladelse fra Meistrup og Engin, samplet fra Engins komposition »Turkish Showbiz«. Engin havde altså, uden at vide det og uden at få noget økonomisk ud af det, leveret råmaterialet til andres succes. Sagsøgte skal nu betale 747.183 kroner eksklusive moms til sagsøgerne. Samtidig mister de ophavsretten til nummeret.

Dommen er bemærkelsesværdig, for der er aldrig før på dansk grund afsagt kendelser i lignende sager. Det er også en principielt god dom, der rækker langt ud over den konkrete krænkelse, som sagsøgerne følte sig udsat for, og som fik dem til at lægge sag an. Det gør den dels, fordi den fastslår den gældende retstilstand: At den person, der har skabt noget immaterielt, for eksempel et stykke musik, en romantekst eller en avisartikel, også ejer rettighederne til dette immaterielle. Men det gør den også, fordi den, i sin entydighed og på grund af den overraskende hårde straf, gør det helt klart, at krænkelse af ophavsretten ikke er noget, samfundet tolererer.

Før der var noget, der hed ophavsret, måtte skabere af immaterielle værdier i bedste fald nøjes med aflønning én gang for alle for færdigt arbejde

Efter dommen er der mange, der forudsigeligt har luftet den holdning, at retten til, vederlagsfrit og uden at spørge ophavsmanden at gøre brug af andres intellektuelle ejendom, er et spørgsmål om kunstnerisk og intellektuel frihed. »Information want to be free« lyder et af slagordene, når synspunktet rutinemæssigt bringes frem, og hvem kan dog være mod fri udveksling af information? Der er imidlertid tale om en fejlslutning. Ganske vist er det rigtigt, som modstanderne af en konsekvent fastholdelse af ophavsretten ynder at påpege, at masser af det, der gennem tiden er blevet skabt, skrevet og komponeret, er mere end lidt inspireret af noget, der kom forud, og at resultatet ikke sjældent har været værdifuldt og nyskabende. Og ganske vist er det rigtigt, at ingen intellektuelle frembringelser eksisterer isoleret fra alle andre. Men det ændrer ikke ved det principielle: At før der var noget, der hed ophavsret, måtte skabere af immaterielle værdier i bedste fald nøjes med aflønning én gang for alle for færdigt arbejde. Ejendomsretten var i den sammenhæng ikke-eksisterende.

Med Bernerkonventionen, som Danmark tiltrådte tilbage i 1903, skabte det internationale samfund forudsætningerne for en verden, hvor man i princippet kan leve som fri kunstner og intellektuel uden at være afhængig af mæcener eller offentlig støtte. Det var en afgørende landvinding. Og det var en landvinding, der til stadighed skal forsvares. Ikke mindst i vores egen digitale tid, hvor det rent teknisk er barnemad og helt omkostningsfrit at kopiere andres arbejde.

Ophavsret er et spørgsmål om retten til at nyde frugterne af ens eget arbejde. Ophavsret handler af samme årsag om en kerneværdi i et moderne, liberalt og demokratisk samfund. Det minder byrettens dom os om. Derfor var det så godt, at den kom.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.