Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Parallelsamfundets afvikling starter på gaden

Forventeligt i dag beslutter regeringspartiet Venstre, om det vil støtte Dansk Folkepartis forbud mod at færdes maskeret eller i heldækkende beklædning på gaden.

Af en række gode grunde bør svaret blive et ja. Alene af hensyn til befolkningens sikkerhed og for effektivt at kunne efterforske forbrydelser er det nødvendigt, at mennesker kan kendes på deres ansigt. Dette hensyn er i sig selv rigelig anledning til at udvide det gældende forbud mod maskering under demonstrationer til at gælde alle og hele tiden. Det er også derfor, hvor maskeringsforbudet altså gælder generelt og for enhver form for tildækning af ansigtet, at forbudet har juridisk legitimitet, og i øvrigt er i overensstemmelse med flere afgørelser i den europæiske menneskerettighedsdomstol.

Men først og fremmest er et maskeringsforbud begyndelsen til et opgør med de parallelsamfund, der har fået lov til at udvikle sig gennem flere årtier. Maskeringsforbudet vil gøre det klart, at i Danmark insisterer vi på blandt andet ligestilling mellem kønnene.

Kvinder, der færdes i burka eller niqab, er vanskelige eller umulige at identificere og afskåret fra en lang række stillinger, dvs. at de har begrænset adgang til arbejdsmarkedet. De repræsenterer parallelsamfundets middelalderlige, kvindeundertrykkende kultur. Når kvinder færdes på gaden i det, som Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen under Folketingets åbningsdebat i går beskrev som et »mobilt parallelsamfund«, repræsenterer de et værdisæt, som ikke har nogen plads i Danmark. Opgøret med parallelsamfundene og det, de fører med sig i form af social kontrol, undertrykkelse, kriminalitet og økonomisk belastning, starter bogstaveligt talt på gaden.

Men et maskeringsforbud er kun en begyndelse på, hvad der bliver en langvarig proces for at rulle parallelsamfundene tilbage. Ingen offentlige institutioner eller foreninger, der modtager offentlig støtte, skal kunne medvirke til arrangementer, der diskriminerer eller isolerer kvinder. Der skal ikke gælde særregler hverken i børneinstitutioner, i skoler eller på universiteter.

Indgreb mod parallelsamfund skal, som statsminister Lars Løkke Rasmussen forleden foreslog, ikke belaste alle andre. Det kan altså blive nødvendigt at opstille særlige regler, som eksempelvis kun gælder bestemte geografiske områder. Stop for offentlige tilskud til muslimske friskoler, der modarbejder integration og danske værdier, skal ikke ramme det store flertal af demokratisk funderede friskoler.

Tankegangen er rigtig. Det gældende lighedskrav i lovgivningen betyder, at nødvendige værn mod indvandring belaster og rammer både danske borgere og fremmede, der vil bidrage til samfundet. Det bør ikke fortsætte.

Sidst på året fremlægger regeringen nye initiativer mod parallelsamfundene. Skal de standses, kommer man til at sluge nogle liberale kameler. Vil man acceptere, at her i landet har demokratiske spilleregler og værdier forrang for religiøse, er man velkommen. Ellers må man bo et andet sted.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.